Velfungerende komposteringsstald i Holland

En blandet gruppe af forskere fra KU-life, økologiske og biodynamiske  landmænd og landbrugs konsulenter gennemførte i sommeren 2010 en "rullende workshop" til Holland. Undervejs besøgte vi seniorforsker Paul Galama, Wageningen universitet og mælkeproducent  Meindert  Wiesmar, som i november måned tog en nybygget komposteringsstald i brug.

Alle, inklusive buschaufføren, blev bjergtaget af forskerens engagement, landmandens kreativitet, køernes komfort og kompostens beskaffenhed.

Inspirerende samarbejde

Seniorforsker Paul Galama havde afsat torsdag aften til os. Et besøg i kompoststalde i Israel og en efterfølgende tur til komposteringsstalde i Minnesota havde overbevist ham om, at hollandske køer skulle have samme muligheder for komfort.

Paul sendte en e-mail til 3000 mælkeproducenter for at efterlyse landmænd, der regnede med at bygge løsdriftsstald indenfor de næste år - og var interesseret i en "Vrijloopstall""."Friløbsstald" kan det oversættes til på dansk, og er betegnelsen for en løsdriftsstald uden sengebåse. Materialet i liggeafdelingen kan være halm, sand, komposteret haveaffald,  savsmuld, flis eller andet. Paul Galama viste os eksempler på sand, kompost og træflis.

Sand

Sand er en udfordring i forhold til emmision af ammoniak og gødningsklatterne skal opsamles af en eller anden form for robot, som endnu ikke opfundet. På Wageningen var der lavet en forsøgsopstilling med sand. Selvom gødningsklatterne blev opsamlet af studerende og ajlen forsøgt fradrænet blev arealet meget sølet og emmision af ammoniak var høj. En mælkeproducent i Friesland er er alligevel i gang med at ombygge en ældre stald til sandstald.

Kompost

Pascal Peeters var den første som byggede kompoststald. Han har bygget en drivhusstald med over 20 m2 per ko efter inspiration fra Israel. Måtten startes op med et allerede komposteret materiale (haveaffald) og dybdeharves dagligt. Det startede lovende - http://www.youtube.com/watch?v=sIjRa7GZz2Q - men da frosten havde hærget nogle måneder, skete der ikke tilstrækkelig varmedannelse til at holde måtten tør. I dag har Peeters kvier og goldkøer i stalden i stedet.

Komposteringsstald

Meindert Wiesmar (http://edepot.wur.nl/132893) var mere inspireret af komposteringsstalden i Minnesota. Her bruger man savsmuld og holder komposteringsprocessen i gang ved at tilføre ilt med 1-2 daglige dybdeharvninger.  Mulighederne for at skaffe tilstrækkelig savsmuld (8 kilo/ko/dag) i Holland er imidlertid  ikke til stede. Meindert henvendte sig til eksperter indenfor kompostering og fik her ideen til at belufte komposten nedefra igennem plastikrør, som er nedstøbt i betonen med 2 meters mellemrum. I stedet for savsmuld valgte han frisk flis, som kan skaffes billigt i Holland (30 kr/m3). Og i stedet for harven valgte han en fræser.

Resultatet var, at han kunne styre komposteringsprocessen med tilførsel af ilt nedefra ( 2kilo wat blæser 1 time om dagen) og oppefra med daglig fræsning i 30 cm dybde. Temperaturen i komposten var omkring 50 grader og høj nok til at fjerne hovedparten af de 50 liter vand som en malkeko dagligt udskiller. Blæseren blev tændt under malkningen og skabte en tåge i stalden, som en ventilator i loftet blæste ud af den meget åbne stald.

Ko-komfort

Kokomfort og høj levealder var Meinderts tilskyndelse til at interessere sig for alternativer til sengebåse. Kokomforten  var indlysende for alle besøgende.  Køerne lå blødt og tørt og var helt rene. Celletallet var under 100.000 og der var meget få behandlinger for yverbetændelser. Meindert  fandt det vigtigt at holde en temperatur på omkring 50 grader for at undgå miljøyverbetændelser og tilsyneladende  lykkedes det. Der var omkring 12 m2 liggeareal  per ko og spalter ved foderbordet. Det er planen at udvide besætningen, når prisen på mælkekvote falder. 7-8 m2 meter liggeareal per ko mener Meindert er tilstrækkeligt, hvis der fræses to gange om dagen

Emission/klima

I Holland er de mindst lige så opmærksomme på emmision af ammoniak, CO2, metan og lattergas som i Danmark. Bjarne Berg fra KU Life havde medbragt udstyr til at måle emission af ammoniak. Han målte meget lav emission fra måtten og høj emission fra spaltearealet. Det ser lovende ud, men en endelig vurdering vil kræve at luftskiftet i stalden samtidig måles. De hollandske forskere laver målinger hos Meindert med mere avanceret udstyr i næste måned.

Metan og lattergas dannes ikke, hvis komposteringsprocessen forløber med tilstrækkelig tilførsel af ilt som hos Meindert. Under komposteringen nedbrydes kulstoffet. I udgangspunktet er C/N forholdet 600/1 i træflis. Da vi besøgte Meindert var det ændret til 15/1 på grund af tilførsel af N fra køerne og forbrænding af kulstof i komposteringsprocessen. Men da der er tale om "frisk" kul fra træflis og ikke "fossilt" kul fra tørv er komposteringen neutral i forhold til CO2.

Alt i alt tegner kompoststalden lovende i forhold til miljø og klima, men det skal undersøges nærmere.

Strøelsesmateriale

Meindert købte frisk flis til 30 kr/m3 og brugte i gennemsnit 1,2 m3 / m2. Halvdelen blev tilført fra start og resten med tre ugers mellemrum. Fra midt i marts til midt i august var der ikke tilført ny flis.

Havekompost

Da vi ankom til gården, ledte Meindert hele flokken direkte ud i køernes liggeareal. De fleste bøjede sig direkte ned og samlede en håndfuld kompost op, uden at reflektere nærmere over, at det var kogødning blandet med flis. Materialet lugtede ikke og mindede mest af alt om strukturrig havejord fra et havecenter. Modsat dybstrøelse var komposteringen fuldendt og materialet mere eller mindre klart til at komme i sække. Det var også intentionen efter at de mindst omsatte flisstykker var siet fra og genanvendt. Næringsstofindholdet i komposten var per ton : 15 kilo N (heraf 0,5 kilo ammonium N), 5,5 kilo fosfor og 14,5 kilo kalium. Vi fik en sæk med hjem, som er sendt til vurdering hos økologisk drivhusgartnere og gødningproducenter. Komposten kan evt. være et alternativ til spagnum, når det forventeligt bliver forbudt at grave.

Økonomi

Etablering - på plussiden tæller, at der i forhold til en sengebåsestald kan spares inventar og lagerkapacitet til gylle. Til gengæld er der etableret beluftning i gulvet (100.000 kr) og ventilation i loftet (30.000). Måtten er meget mere konstant i højden, fordi det flis som løbende tilføres også forbrændes løbende - den behøver ikke være mere end 75 cm dyb

Drift - I perioden november til august er der tilført 15 m3 flis per ko, som må forventes cirka at være forbruget per årsko for køer på græs. Udgiften har cirka været 500 kr/ko, men må forventes at være mere end dobbelt så dyr i Danmark. Meindert forventede, at indtægter fra salg af kompost, langt vil overstige udgiften til flis - især hvis der ikke er for mange der går over til kompoststalde.

Arbejdsbehov

Sammenlignet med sengebåsestalde er der ingen arbejde med at rense og strø i sengebåse. I forhold til dybstrøelse spares daglig tid til at strø og indsamle halm. Til gengæld tager det Meindert ½ time at fræse i måtten hver dag.

Komposteringsstalde i Danmark

Vurderet ud fra de deltagende landmænds tilbagemeldinger, så varer det ikke lang tid før den første komposteringsstald ser dagens lys i Danmark - køerne kan godt begynde at glæde sig.