Forsøg med 300 gamle sorter

- Når jeg går og roder med det her, så kan jeg godt få en følelse af at stå i den ene ende af en lang række med 160 generationer af bønder, som har arbejdet med det samme materiale. I den anden ende af rækken står bronzealderbonden og svinger med sit segl; for det korn som jeg arbejder med nu, stammer i en lige linje tilbage til det, som han såede og høstede.

Per Grupe, økologisk landmand på Mørdrupgård i Nordsjælland, taler sig hurtigt varm, når han fortæller om det projekt, som han siden 2006 har brugt en stor del af sin tid på. Et projekt for afprøvning af gamle kornsorter som ikke er blevet dyrket i mange årtier, ja måske ikke i 100 år eller mere.

Måske glemte kvaliteter

De gamle sorter, der så godt som alle blot havde en lokal udbredelse et sted i Norden, er for længst blevet udkonkurreret af moderne sorter, som giver et langt højere udbytte. Men nogle af de gamle sorter har måske nogle egenskaber, som i dag kan give en særlig kvalitet til brød, øl eller gryn. Egenskaber som er gået i glemmebogen sammen med sorterne selv, men som nu igen får en chance for at vokse frem af den sjællandske muld.

Kerner fra Nordisk Genbank

Arbejdet i projektet begyndte i 2006, da Per Grupe sammen med agronom Anders Borgen, Agrologica, og forskeren Hans Larsson, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), udvalgte over 500 sorter i Nordisk Genbanks samling af nedfrosne frø (Nordisk Genbank hedder i dag NordGen - se hjemmesiden www.nordgen.org). Nogle få kerner fra hver af de udvalgte sorter blev sået på SLU's arealer i Skåne. Efter disse planter var høstet, blev feltet indsnævret til godt 300 sorter som kom til opformering på Mørdrupgård. Først i forsøgsparceller på blot få kvadratmeter, siden i lidt større parceller. Projektet finansieres af Fødevareministeriet.

Nye muligheder

Historien om ølandshvedens renæssance er det hidtil bedste eksempel på en gammel landsort, som er kommet til ny ære og værdighed. - Andre af de gamle sorter har måske andre kvaliteter. Det kan være i smag eller bageevner, men det kan også være dyrkningsmæssigt. Det kan også være, at vi kan få noget interessant ud af at blande flere af de gamle sorter, eller vi skal måske krydse noget sygdomsresistens fra moderne sorter ind i dem, funderer Per Grupe.

Hallandshvede er en af de gamle landsorter, han ser mest optimistisk på. - På marken kan den godt ligne ølandshvede og er ligesom den relativt langstrået - måske 1,25 meter. Som næste skridt kunne jeg godt tænke mig at få en masse forskellige forbrugere til at prøve at bage med den, siger Per Grupe. I 2009 høstede Per Grupe omkring et ton hallandshvede, og bagefter blev der lavet en forsøgsbagning med sorten