Kornlager med kvalitet
Ti stålsiloer, to tørrerier og et renseri - alt under lås og slå og tag. Indmaden i gården Eliselunds tørreri må være enhver møllers drøm, og det vidner tillige om en landmand, der tager sin opgave alvorligt. Ejeren Kurt Jessen satser målrettet på at dyrke kvalitetskorn til mel og gryn og derfor tog han også skridtet fuldt ud, da han tegnede og indrettede sit kornlager.
Årgangskorn
De mange siloer gør det muligt for ham at sprede den dyrkningsmæssige og økonomiske risiko ud på mange arter, og lagerkapaciteten, der overstiger 1.000 ton, rækker mere end rigeligt til gårdens produktion af korn. - Det er jo svært at ramme kapaciteten præcist. Jeg har da også haft brug for den ekstra plads. I 2002-2003 gik afsætningen lidt trægt, så da havde jeg flere årgange af korn liggende. Det er ikke ønskværdigt, men jeg endte da med at få det solgt til en rimelig pris, siger Kurt Jessen. Tørrerierne er omløbstørrerier. De forhandles ikke længere men giver efter Kurt Jessens mening det bedste resultat, fordi de ikke tørrer kornet ved så høj temperatur som et gennemløbstørreri. Kapaciteten er 23 ton i begge tørrerier, og der tørres ned på tre-fire timer.
Slatsilo til foder
Kurt Jessen (KMJ) Silokapaciteten er fordelt på seks store siloer á 150 ton, hvis der er tale om hvede, og noget mindre, hvis det er spelt. Fire mindre siloer rummer hver 30-50 ton. En gammel silo har overlevet fra tidligere tider og rummer slatter, der bliver brugt til foder til gårdens 150 stude. - Når jeg blæser korn op, lader jeg altid det første ryge i slatsiloen. Så er jeg sikker på, varen er ren, siger Kurt Jessen.
Rystede på hovedet
Det er ti år siden, Kurt Jessen begyndte at dyrke konsumkorn til Aurion. Kravene fra bageriet indebar, at der skulle indrettes et nyt korntørreri på gården. - Vi diskuterede meget dengang, om det skulle være plantørreri eller stålsiloer. Nogle rystede på hovedet over, at jeg valgte stålsiloer, men plansilo er ikke en løsning på langt sigt. Når kornet ligger i stålsiloer, kan der ikke komme utøj til, og når de er under tag, undgår man kondens. Klimaet er meget stabilt herinde. Hvis siloerne stod ude, ville kornet blive opvarmet og kølet mange gange, og så danner der sig kondens i toppen, forklarer Kurt Jessen.
Sikre løsninger
De løsninger, han har valgt, er ikke de billigste. - Jeg har forsøgt at vælge de rigtige og bedste. At det så også bliver lidt dyrere, tager jeg med. På den måde sikrer jeg, at jeg er interessant for møllerierne at handle med, forklarer Kurt Jessen, der jævnligt har oplevet, at hans korn er det sidste, møllerne henter - fordi det ligger godt og sikkert. Afsætningen sker direkte til Aurion, Skærtoft Mølle og Dalby Mølle. Intet af gårdens korn runder en foderstofhandel. Om det økologiske korn kan forrente de millioner, som tørreri, lade og siloer står i, besvares med et lille smil og typisk underspillet bondefornuft. - Jeg er her da endnu.
Kort om Eliselund
Kurt Jessen driver 230 ha jord ved Haderslev og har 150 stude i stalden. I marken dyrker han otte forskellige kornafgrøder til konsum. Det spreder risikoen.
Afgrøder 2009:
- Havre 18 ha
- Vårhvede 32 ha
- Vårbyg 13 ha
- Vinterspelt 44 ha
- Vårspelt 20 ha
- Emmer 14 ha
- Enkorn 5 ha
- Vinterrug 12 ha
Artiklen blev første gang trykt i Økologi & Erhverv nr. 449, 12. februar 2010.