Kvalitet i gamle sorter
Genopdagelsen af gamle kornsorter som ølandshvede og hallandshvede er langt fra blot et moderigtigt indslag i et smart og nyt nordisk køkken, opfundet af kendte tv-kokke.
Nej, den nye interesse for de gamle sorter er en bydende nødvendighed, for de gamle sorter har nogle ernærings- og sundhedsmæssige kvaliteter, som moderne højtydende kornsorter slet ikke kan hamle op med. Kvaliteter som kan hjælpe menneskene i den vestlige verden imod de livsstilssygdomme, der plager os. Og kvaliteter som i det hele taget er nødvendige for at forsyne verdens hastigt stigende befolkning med tilstrækkelig og ernæringsrigtig kost.
Det mener i hvert fald Hans Larsson, forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitets afdeling for dyrkningssystemer i Alnarp, Skåne. Han er kendt som mangeårig drivkraft i arbejdet med at bevare og undersøge de gamle nordiske sorter, blandt andet gennem foreningen Allkorn, og han er aktiv i et nordisk netværk omkring gamle sorter. Omkring 600 gamle kornsorter har Hans Larsson undersøgt og avlet ud fra kerner, som han har fået fra Nordisk Genbank / NordGen.
Drastisk ændring på 40 år
Vi har haft jordbrug i 10.000 år, men for blot 30-40 år siden blev forædlingen af planterne ændret så drastisk, at vi nu ikke længere ved, hvad vi spiser, siger han, og fortsætter: - Især hveden er blevet voldsomt ændret, ved at man har flyttet rundt på plantens biomasse. Med de gamle landsorter høstede man omkring 10 tons halm og 4 tons kerner pr. hektar, men i dag er det omvendt - 4 tons halm og 10 tons kerner i konventionelt landbrug. - Der er altså tale om den samme mængde biomasse i alt. Men med de gamle sorter skete det med et meget lavere input af næringsstoffer end i dag og helt uden bekæmpelsesmidler.
Mindre protein og mineraler
Ifølge Hans Larsson skyldes ændringerne i høj grad, at det er lykkedes planteforædlerne bag de moderne sorter at gøre hvedens strå meget kortere end før i tiden. Hvilket har nogle meget uheldige konsekvenser. - Protein-procenten i kernerne er faldet med længden af strået, for det er kvælstoffet i halmen, som giver protein i kernerne. Desuden er mineralindholdet gået meget ned med forædlingen. Begge dele går ud over kornets ernæringsmæssige kvalitet, siger han. For landmanden har fremkomsten af de højtydende sorter haft negative følger og ført til øget brug af bekæmpelsesmidler, påpeger Hans Larsson.
- De gamle sorter konkurrerer bedre med ukrudtet end de nye, for de gamle har større blade, som skygger for ukrudtet. Desuden er de gamle sorter mere tolerante overfor sygdomme. Også det hænger sammen med deres lange strå, som gør det sværere for sygdommene at sprede sig. Og de har en meget større genetisk diversitet, hvilket er det bedste værn mod sygdomme, forklarer han.
Ingen genveje gennem krydsning
Efter Hans Larssons vurdering giver det ikke mening at forsøge at krydse gamle sorter med nye og dermed kombinere styrke og sundhed med høj ydelse. - Det er det der har været tankegangen i hele den moderne forædlings historie, men det er aldrig lykkedes. Vi kan ikke ændre sorterne til højere ydelse uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger han. Derimod ser han bedre dyrkningsmetoder som en farbar vej til højere udbytte, uden det går ud over kvalitet og sundhed. - Vi ser i dag højere udbytter af de gamle sorter, end der var før i tiden. Det hænger sammen med moderne metoder i økologisk dyrkning. F.eks. at man sår på præcis det rigtige tidspunkt, at man tilfører kalk til jorden, og at man holder et godt sædskifte.
Merpris værd at betale
Men selv den dygtigste økologiske landmand med den nyeste viden kan dog ikke høste så meget af en gammel landsort, som han kan af en moderne højtydende sort. Altså må landmanden have en højere pris pr. kg for den gamle sort. Der er dog ingen tvivl om at den pris er værd at betale for forbrugeren, mener Hans Larsson. - Vi kan ikke brødføde jordklodens voksende befolkning med kød - vi er nødt til at få mere korn og andre planter ind i kosten. Men det kræver, at kvaliteten er høj, så vi får alle de næringsstoffer, vi har brug for, fra planterne. Og med de gamle sorter får du meget mere næring og mineraler pr. kg, og derfor behøver man heller ikke spise så meget for at få de næringsstoffer, man har brug for, siger han. Vil man selv eksperimentere med opformering af specielle gamle sorter, kan alle få små portioner såsæd fra NordGen (det tidligere Nordisk Genbank).