Ølandshvede

Ølandshveden bliver i dag værdsat af gourmeter for sin evne til at give et flot og velsmagende brød. "Ølandshvede er det korn, jeg helst bager med", skriver således kokken Claus Meyer i sin bog Meyers Bageri. Hans begrundelse er "den utroligt fine smag", og at ølandshvedens høje indhold af protein bevirker, "at du kan lave en vidunderligt blød dej".

Ølandshveden har også fået en fin bedømmelse i en smagstest af gamle kornsorter. I dag bliver sorten dyrket af omkring et halvt hundrede danske landmænd, næsten alle økologer. Det samlede areal er formentlig blot et par hundrede hektar. Ølandshvedemel sælges af Aurion og andre mindre møller.

Var gemt som spelt

Så sent som i 1995 var sorten totalt ukendt. Den gang fandtes den kun som en portion kerner, der var frosset ned i Nordisk Genbank, hvor den var registreret som vintersorten ølandsspelt. Der lå kernerne og ventede på, at der måske ville ske noget en skønne dag. Og det gjorde der, da forskeren og kornentusiasten Hans Larsson fra Sveriges Lantbruksuniversitet ville undersøge den gamle landsort fra Øland nærmere. Han tog nogle få kerner ud af fryseren og såede dem. Men planterne var dårlige til at overvintre, og de gav ingen speltkerner. Hans Larsson gav imidlertid ikke op, men forsøgte nu at så om foråret under forskellige betingelser. Straks gik dyrkningen bedre, og Hans Larsson kunne snart udskille forskellige linjer af afgrøden - dels hvede- og dels spelttyper.

Mere kvalitet - mindre udbytte

Omkring år 2000 gav Hans Larsson nogle af sine kerner fra 20 af hvedelinjerne til Per Grupe på nordsjællandske Mørdrupgård. Han såede de 20 linjer samlet og har siden opformeret sine første ølands-kerner til en skala, hvor han både får malet ølandshvede til mel og sælger kerner i sækkevis. Per Grupes forkærlighed for ølandshvede skyldes, at sorten har nogle andre kvaliteter end moderne højt forædlede sorter. Smagen er anderledes, og både protein- og glutenprocenten er højere. Til gengæld giver den ikke nær så stort udbytte. - Jeg høster cirka 3 tons pr. ha, mens jeg med de mere almindelige hvedesorter, jeg dyrker, høster 4 - 4,5 tons, fortæller han.

Blød i strået

Ifølge Per Grupe er ølandshvede blød i strået, og den lægger sig hurtigt, hvis den får for meget kvælstof - især hvis det er en sommer med meget regn. Derfor dyrker han den normalt to år efter kløvergræs i sædskiftet. På et godt år vil den også kunne dyrkes lige efter en kløvergræs, men der kan være en risiko for lejesæd. Ligesom andre kornsorter reagerer den positivt på kvælstof, både med udbytte og kvalitet, men som sagt ikke uden risiko for lejesæd. Ølandshvede busker fint, så af udsæd nøjes Per Grupe med 160 - 180 kg/ha, mod normalt 200-225 kg/ha for andre hvedesorter.

Konkurrerer godt med ukrudt

- Den har en helt utroligt, nærmest eksplosiv, vækst i det tidlige forår, som gør, at den konkurrerer fint med ukrudt, fortæller han, og fortsætter: - Det er en gammel landsort, og det genetiske materiale i den er ret varieret. Derfor adskiller de enkelte planter sig lidt fra hinanden, mens planterne i de moderne sorter jo er helt ens. Der er en teori om, at den genetiske variation sætter sorten i stand til at tilpasse sig det lokale klima og jordbund. Men jeg har endnu ikke bemærket nogen ændringer i den ølandshvede, som jeg har dyrket.