Spelt, emmer og enkorn
Inden man som landmand kaster sig ud i dyrkning af de gamle kornarter spelt, emmer og enkorn, er det klogt at have en kontrakt på høsten eller på anden måde have afsætningen på plads.
Selv om interessen for de gamle arter er stigende, er der fortsat tale om et meget begrænset marked, og der dyrkes kun få hundrede hektar med de gamle arter i Danmark. Så uden en fast aftale risikerer man let at stå uden mulighed for at komme af med høsten til en pris, der modsvarer det lave udbytte, som de gamle arter giver i forhold til f.eks. hvede. Dette gælder især for emmer og enkorn, men også for spelt. Af de tre arter er spelt den mest udbredte og den eneste, som Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret har udarbejdet en dyrkningsvejledning for. Spelt, emmer og enkorn kan placeres samme sted i sædskiftet som hvede. Men de gamle kornarter har ikke brug for så meget næring som deres moderne slægtning.
Valg af sort
Konsulent Peter Mejnertsen fra Landscentret anbefaler, at man aftaler sorten med aftageren af den kommende høst. Jørn Ussing Larsen, der som daglig leder af bageriet og mølleriet Aurion aftager spelt fra kontraktavlere, har valgt Oberkulmer Rotkorn som den mest egnede speltsort ud fra et helhedssyn på dyrkning og bagning. Oberkulmer Rotkorn er en gammel schweizisk sort uden indkrydsning af hvede. I dyrkningsforsøg med syv sorter spelt, som Landscentret har gennemført, viste Oberkulmer Rotkorn sig at have det højeste proteinindhold - i gennemsnit 14,8 procent i de afskallede kerner.
Forskel i udbytte
Til gengæld var det gennemsnitlige udbytte på 39 hkg pr. ha i den lavere ende, sammenlignet med nyere sorter som Ceralio (ren speltsort) og Frankenkorn (krydset med hvede). De to sidstnævnte gav henholdsvis 45 og 49,3 hkg i udbytte i forsøgene. De målte udbytter er inklusive skaller, som udgør mellem 34 procent (Frankenkorn) og 42 procent (Ceralio) af den høstede mængde.
Såning af spelt
Både på spelt, emmer og enkorn sidder kernerne i småaks, som er omgivet af faste yderagner. Selv om dette gør såningen mere besværlig, er det bedst at så spelt uden at afskalle kernerne. Yderagnerne beskytter til en vis grad mod sygdomme, og kornet spirer bedre, når det sås som hele småaks. Landscentret anbefaler en udsædsmængde på 260 - 320 kg pr. hektar, mens Jørn Ussing i sin bog taler om ca. 200 kg pr. hektar - i begge tilfælde er der tale om uafskallede kerner. Tidspunktet for såning af vinterspelt er fra slutningen af september og et par uger frem - tidligst i de nordlige og kølige dele af landet.
Høsten
Hen mod høst begynder spelten at antage en rødviolet farve, skriver Jørn Ussing, og fortsætter: "Senere, lige før høst, tørrer den ind og bliver gul, næsten som hvede. Den er som regel klar til at blive høstet før vinterhveden og tit på samme tid som rugen, midt i august. Den høstes, når fugtighedsmåleren til korn viser 12 procent på hvedeskalaen, men spelt kan godt snyde lidt, da kernen, i forhold til hvede, er forholdsvis blød at bide i". Også Landscentret anbefaler høst af spelt før vinterhvede - mere præcist cirka 14 dage før.
Såsæd
Ifølge Plantedirektoratets seneste statistik (for perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007) blev der det år slet ikke forhandlet certificeret såsæd af emmer og enkorn. Af spelt blev der certificeret 48 ton såsæd af sorten Oberkulmer Rotkorn og 14 ton af sorten Ceralio. Begge sorter fandtes også i økologisk udgave, fremgår det af den økologiske frødatabase. Via frødatabasen kan man finde forhandlere af økologisk godkendt såsæd. Ved kontraktavl er det normalt muligt at skaffe såsæd via aftageren af høsten. Vil man eksperimentere med opformering af specielle gamle sorter, kan man få små portioner såsæd fra NordGen (det tidligere Nordisk Genbank).