Efterafgrøder sikrer mere kvælstof i sædskiftet

Nyt projekt om efterafgrøder

Efterafgrøder er efter kløvergræs det vigtigste redskab til at få mere kvælstof i sædskiftet. For at få en god efterafgrøde skal den etableres så tidligt som muligt. Økologisk Landsforening har i et nyt projekt fokuseret på tre metoder, der kan være med til at sikre en tidlig etablering af efterafgrøde. De tre metoder er crimpning, rækkedyrkning og skårlægning. For hver metode vil der blive produceret en video, der illustrerer metoden, og de fordele man som økologisk landmand kan opnå.

Crimpning sikrer tidlig efterafgrøde og godt foder

Som tommelfingerregel mister man 1 kg kvælstof for hver dag, man udsætter etableringen af efterafgrøder i august måned. Ved crimpning får man mulighed for at etablere efterafgrøderne på et meget tidligt tidspunkt, og dermed sikres en større mængde kvælstof til den næste afgrøde. Samtidig er crimpet korn et godt foder til kvæg. Crimpning kan derfor være en god udnyttelse af en afgrøde, der ikke ser ud til at give et godt afkast, også for en planteavler.

For at opnå en god effekt af efterafgrøderne skal de have en vis masse i efteråret. Det er derfor vigtigt, at de etableres tidligt, og det kan lade sig gøre ved crimpning, hvor kornet høstes tidligt. Men crimpning af korn skal være et bevist valg og ikke en nødløsning. Hvis kornet høstes for sent, vil det ikke kunne komprimeres i siloen, og det vil være for tørt til at ensilere.

Rækkedyrkning giver efterafgrøderne en tidlig start

Ved at etablere efterafgrøderne mellem rækkerne af korn eller bælgsæd, får man på en sikker måde etableret et udlæg, der fortsætter væksten efter høsten. Derudover kan rækkedyrkning være effektivt til bekæmpelse af ukrudt.

Ved rækkedyrkning sår man afgrøderne med en del luft mellem rækkerne. Korn og bælgsæd kan dyrkes på 24 cm rækker eller bredere. I forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen (2. radrensning) etableres efterafgrøderne mellem rækkerne af korn eller bælgsæd. Udfordringen med rækkedyrkning er, at det kræver en del teknik at så, radrense og etablere efterafgrøder i rækker.

Rækkedyrkning hjælper også, hvis man har store ukrudtsproblemer. Radrenseren kan klare vanskeligt ukrudt, som striglen har problemer med, og efterafgrøderne vil udgøre en væsentlig konkurrent for ukrudtet.

Skårlæg kornet og opnå tidlige efterafgrøder og en renere høst

Fordelene ved skårlægning er, at efterafgrøderne etableres tidligt, man opnår et renere produkt, mejetærskeren kan køre med højere kapacitet og halmen bliver presset tidligt. Skårlægning kræver til gengæld stabilt vejr over 3-4 dage, hvilket kan være en udfordring i Danmark.

Skårlægning giver mulighed for at etablere efterafgrøden sammen med hovedafgrøden om foråret. Efterafgrøden etablerer sig i bunden af afgrøden, og selv hvis efterafgrøden skulle få overtaget i dele af marken, så er det ikke et problem i forbindelse med høsten.

Ved skårlægning klippes den næsten fuldmodne afgrøde ned sammen med efterafgrøden (eller udlægget) og ukrudt. Skårlæggeren samler den afskårne afgrøde i rækker, hvor den ligger og tørrer i typisk 2 dage. I den periode visner det afskårne ukrudt og anden grøn biomasse. Herefter kan kornet tærskes med mejetærskeren, som uden problemer frasorterer ukrudt osv.

Demonstrationsværter

Fire økologiske landmænd med erfaring i henholdsvis skårlægning, rækkedyrkning og crimpning fortalte om deres erfaringer i de 3 instruktionsvideoer.

• Crimpning: Søren Degn, Bredebro. Økologisk mælkeproduktion. Per Vestergaard, Vildbjerg. Økologisk mælkeproduktion.
• Rækkedyrkning: Anders Lund, Brædstrup. Økologisk planteavler.
• Skårlægning: Lene Fløe Møller, Velling. Økologisk landmand.

Ved crimpning etableres efterafgrøden umiddelbart efter den tidlige høst af hovedafgrøden. Ved rækkedyrkning etableres efterafgrøden mellem rækkerne af hovedafgrøden og ved skårlægning etableres efterafgrøden sammen med hovedafgrøden.

Projektbeskrivelse: Sikre efterafgrøder med nye strategier

Formålet med projektet er at fremme en sikker etablering af efterafgrøder i økologisk planteavl, så der opnås en god effekt både for produktionen, men også som miljøredskab.

Projektitel

Sikre efterafgrøder med nye strategier for etablering

Succes med efterafgrøder

Efterafgrøder er den vigtigste metode til at mindske udvaskningen af kvælstof fra økologisk planteproduktion. Derfor er det helt afgørende for at løfte økologiens troværdighed i forhold til vandmiljøet, og for at forberede økologisk planteavl, på et liv uden konventionel gødning, at der kommer en mere udbredt og sikker brug af efterafgrøder.

Etablering af efterafgrøder kan være svær, og er meget afhængig af vejrforholdene, og succesen er derfor svingende fra år til år. Planteavleren skal ikke kun forholde sig til efterafgrøden, det er essentielt at forholde sig til hovedafgrøden også, og hvad han kan gøre ved den, for at få en succesfuld etablering af efterafgrøden. Anders Lund, Per Vestergaard, Lene Fløe og flere andre landmænd har hver deres metode som muliggør en etablering af efterafgrøder. Deres metoder demonstreres for andre landmænd gennem interview og film, så andre kan få succes med deres efterafgrøder.

3 metoder

Formålet med projektet er at fremme en sikker etablering af efterafgrøder i økologisk planteavl, så der opnås en god effekt både for produktionen, men også som miljøredskab. Derudover skal der demonstreres erfaringer og viden fra dygtige eksperimenterende planteavlere, der har erfaring med at dyrke sikre efterafgrøder vha. skårlægning-, crimpning og ensilering- og rækkedyrkning af hovedafgrøde.

Disse tre eksperimenterende strategier skal underbygge en ny måde at tænke efterafgrøder på, og på den måde blive mere inspirerende for økologiske landmænd. Derudover skal fordelene der er i sædskiftet og for miljøet fremhæves. Det forventes at flere landmænd vil blive motiveret og inspireret, i stedet for at betragte efterafgrøder som en pligt.

Projektperiode: 1. juli - 31. december 2013

De første resultater gøres tilgængelige i november 2013 og præsenteres på Økologi-kongressen i november 2013. De endelige resultater præsenteres på hjemmesiderne inden udgangen af 2013: www.okologi.dk

Resultaterne vil være tilgængelige på internettet i fem år og stilles gratis til rådighed for alle.