Screening af afgrøder og substrater
Ligninholdige afgrøder til kompost
Forskellige afgrøder har som udgangspunkt forskelligt indhold af lignin. Samtidig afhænger ligninindholdet af plantens udviklingsstadie.
Lignin er et stort og meget komplekst molekyle. Det er en vigtig bestanddel af alt ved, hvor det fungerer som fyldstof og afstivning i døde celler. Lignin findes også i de afstivende dele af urteagtige planter, dvs. stauder og enårige planter, hvor det har samme funktion som i træer og buske.
Lignin bidrager til dannelsen af huminstoffer i jorden. Huminstoffer er meget stabile forbindelser, som har en meget lang holdbarhed i jorden. Huminstoffer bidrager til jordfrugtbarheden, da de er gode til at holde på næringsstoffer og gør jorden mere bekvem at arbejde med.
Herunder er beskrevet dyrkningen af syv forskellige afgrøder, som har et forholdsvis stort indhold af lignin.
Elefantgræs
Elefantgræs vil gerne have lune vækstforhold, og læ er en stor fordel. Elefantgræs kan dyrkes på forskellige jordtyper, men der skal helst være en god vandforsyning. Humusjorde kan også bruges, men her skal man være opmærksom på risikoen for sen nattefrost.
Elefantgræs plantes i april-maj i et godt såbed. Det er vigtigt at kvik og andet flerårigt ukrudt er bekæmpet før plantning. Man anvender enten småplanter eller rodstykker til plantning. Rodstykker kan man plante med en kartoffellægger eller en specialmaskine. Småplanter plantes med en plantemaskine.
Der plantes i dobbeltrækker med en rækkeafstand på 75 cm. Og 125-150 cm. Mellem dobbeltrækkerne.
Der skal ikke gødes i plantningsåret, da det vil kunne fremme ukrudtets vækst frem for elefantgræsset. De efterfølgende år bør der gødes i april/maj måned med ca. 75 kg N/ha.
Det er vigtigt at holde afgrøden fri for ukrudtet i de første år efter plantning. Når først elefantgræs vokser til, vil den konkurrere godt mod ukrudtet. Man skal være forsigtig med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse, da toppene let knækker, og udløbere kan beskadiges. Man kan anvende en rækkesfræser eller en stjernerullerenser til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
I vintre med hård frost kan de små planter udvintre. Det kan man modvirke ved at dække planterne med halm.
Elefantgræs kan høstes hvert år, undtagen i etableringsåret, og evt. år to, hvor elefantgræsset stadig ikke har bredt sig tilstrækkeligt. Elefantgræs er en meget kraftig afgrøde, med stive strå, der stiller store krav til høstmaskinen. Høst af elefantgræs kan ske i perioden oktober til ultimo marts. Den højeste biomasse fås ved at høste i efteråret. Til høst af elefantgræs vil man typisk anvende en selvkørende eller bugseret finsnitter, som snitter elefantgræsset til elefantgræsflis. Der kan forventes et udbytte på mellem 8-15 tons tørstof pr. ha pr. år under gode vækstforhold.
En veletableret elefantgræs kan blive meget gammel og give et fornuftigt udbytte i op til 20 år.
Hamp
Hamp er en enårig afgrøde. Hampeplanten bliver ofte mere end 2½ meter høj. Fibrene har et meget højt indhold af cellulose på 71,6 pct. af tørstoffet, til sammenligning indeholder fyrretræ 45 pct. Indholdet af hemicellulose er 17,9 pct., og ligninindholdet er 3,7 pct. Derudover indeholder hampefibrene 4 pct. især vandopløselige stoffer og voks. Lerblandede sandjorde, sandblandede lerjorde og ikke svær lerjord er velegnet til dyrkning af hamp, hvis der ikke er risiko for forårsfrost. På lav humusrig jord udvikles hampen for sent og er derved vanskelig at bjærge rettidigt.
Hamp stiller ingen særlige krav til sædskiftet. Hamp er god som vekselafgrøde i et kornsædskifte og i sædskifter med ærter, raps eller roer, der efterlader et stort indhold af tilgængelige næringsstoffer. På grund af den sene høst kan man ikke regne med at etablere en afgrøde om efteråret efter høst af hampen.
Det er kun tilladt at bruge EU-godkendte sorter med lavt indhold af cannabinol. Udsædsmængden varierer fra mellem 10-30 kg pr. ha ved en tusindkornvægt mellem 12-20 g. Det anbefales at så 20 kg pr. ha. På lettere jorde er 10-15 kg/ha tilstrækkeligt.
Hamp skal sås i en løs og bekvem jord, og der skal harves forholdsvis dybt umiddelbart forud for såning. Hamp er ømfindtlig over for forårsfrost og bør ikke sås på kolde jorde. Hamp kan sås fra først i april, så
snart jorden er bekvem. Men det skader ikke at så senere. Høj jordtemperatur betyder, at afgrøden spirer hurtigt og løber fra ukrudtet. Frøene sås i 2 -3 cm dybde, når jordtemperaturen er over 8 grader.
Gødningen tilføres før såning. Hamp vokser hurtigt og skal gødes som vårbyg. Det er en afgrøde, der udnytter husdyrgødning optimalt. Tilførsel af 25 tons fast gødning pr. ha vil dække kravet til grundgødning. Hamp har normalt behov for mellem 125-140 kg N pr. ha afhængig af jordtype og forfrugt.
Hamp er en god konkurrent over for ukrudt, da den vokser meget hurtigt og normalt selv kan vokse over ukrudtet.
Hamp høstes om efteråret eller forår med en finsnitter. Man kan forvente 7 - 8 tons pr. ha.
Pil
En pilekultur har en levetid på 15 til 30 år, og den kan høstes hvert år i den periode. Den giver dog det højeste udbytte, hvis den kun høstes hvert andet til fjerde år.
Pil kan dyrkes på forskellige jordtyper. Den kan tåle oversvømmelse i kort tid i vækstsæsonen og i længere tid uden for vækstsæsonen. Pil klarer sig bedst på jordtyper med en god vandholdende evne.
Pil plantes som stiklinger tidligt i foråret i et veltilberedt plantebed, som er frit for ukrudt. Der skal plantes ca. 12.000 stiklinger pr. ha. Specielt kvik og andet rodukrudt skal være bekæmpet før plantning. Græsser og frøukrudt er også alvorlige konkurrenter til pil i plantningsåret, hvor kulturen har en begrænset konkurrenceevne. Pilestiklingerne plantes i dobbeltrækker med en rækkeafstand på 75 cm og 150 cm mellem dobbeltdækkerne. Afstanden mellem planterne i rækkerne er 50 - 75 cm. Man planter stiklinger der er skåret af et år gamle skud, og som har en længde på 20 cm. Stiklingerne plantes med topenden opad i en dybde, så højst et par cm er over jordoverfladen.
Pilekulturen har normalt ikke behov for tilførsel af gødning i plantningsåret. Men på lette sandjorde kan der være behov for tilførsel af 30-50 kg kvælstof i juli måned det første år. I de efterfølgende år skal gødskningen ske i marts/april måned med ca. 120 kg N/ha.
Arealet skal være frit for ukrudt inden plantning. Efter plantning kan en bekæmpelsesstrategi bestå af gentagne ukrudtsstriglinger fra etablering og indtil pilen er ca. 50 cm høj. Er der en meget kraftig ukrudtsvækst, eller er der stadig behov for ukrudtsbekæmpelse efter strigling, er det også muligt at rækkeharve eller radrense. Når først pil er veletableret, konkurrerer den godt mod ukrudtet.
Pil høstes i vinterperioden med en finsnitter, når bladene er faldet af, og før knopbrydning i foråret. Pil kan høstes hvert år, eller op til hvert 4. år. Der kan under gode vækstbetingelser forventes et udbytte fra 8 til 10 tons tørstof pr. ha pr. år.
Poppel
Poppel bliver et langt rankt træ, som dog godt kan lave sideskud nedefra. Det kan blive 20-30 m højt og giver et ret åbent indtryk, især hvis man sørger for at fjerne skud fra neden og opstamme træet. Langt de fleste arealer er egnet til poppelplantninger, da poppel kan vokse på de fleste jordbundstyper. Der kan dog være problemer med meget vandholdigt jord, da det kan give stormfald. Det skyldes rod/top-forholdet, som er forkert pga. den store bladmasse i forhold til roden.
Planterne plantes med en plantemaskine. Der kan plantes fra januar til juni, forudsat der ikke er frost i jorden. Der skal plantes mindst 2.000 planter pr. ha bruttoareal. Kulturen anlægges med 22 cm lange stiklinger, sat direkte i markjorden. Stiklingerne plantes i lige rækker med 3 meter mellem hver række og 50 cm mellem stiklingerne.
Når træerne er kommet i jorden, skal der renholdes. Dette sker for at sikre en god start på kulturen. Det er vigtigt, at arealet er fri for græsser, da det er en stor konkurrent i forhold til vand og næring.
Når popler er kommet godt i gang, er det ikke nødvendigt at renholde arealet. Dybpløjning er en mulighed, som gør, at der ikke spirer så mange ukrudtsfrø frem, men det er en dyr og lidt voldsom behandling. Etablering af pil og poppel kan lade sig gøre efter almindelig pløjning, der kræves blot lidt mere strigling/radrensning. Poppel bør strigles/radrenses lige så længe det er muligt, det er vigtigt at holde ukrudt væk, så træerne kan vokse uden konkurrence. Striglen er effektiv til at bekæmpe frøukrudt i poppel, også i rækkerne, hvis man kører på tværs. Radrenseren er også meget effektiv, og her skal man have mulighed for at hyppe jord ind imellem rækkerne.
Poppel kan høstes hvert 2.-10. år. Unge træer kan skårlægges hvorefter de finsnittes, gamle træer høstes med maskiner, som er kendt fra skovbruget. Det vil også være muligt at skove træerne manuelt. En veldrevet poppelkultur kan producere 12-20 ton tørstof pr ha. pr. år
Når træerne er blevet høstet, skyder de igen fra roden. Dermed kommer der flere stammer, men to eller tre stammer bliver dominerende, og efterhånden visner de andre ned. poppelkulturen har en levetid på 10-15 år, den kan blive meget ældre, men udbyttet vil være faldende med tiden.
Kulsukker
Kulsukker er en flerårig staude som kan leve i op til 20 år. Kulsukker er mest kendt fra grøftekanter, moser og som prydplanter i haven. Kulsukker er ukendt som markafgrøde i Danmark.
Kulsukker kan formeres vegetativt, ved at lægge fem cm. rodstykker i jorden. Man kan også så kulsukker fra marts til april og september til november. Kulsukker bliver en stor og kraftig plante, og der kan være ca. 8 planter på en kvadratmeter.
Kulsukker foretrækker en god næringsrig jord, gerne fugtig. Planten foretrækker delvis skygge. Planten klarer dårlig tørke, så den er ikke egnet på lettere jorde.
Kulsukker er hårdfør over for kulde og er ligetil og meget let at vedligeholde, når den er etableret. Den er vanskelig at komme af med igen, da jorden er spækket med rødder som potentielt vil kunne skyde igen.
Kulsukker vokser hurtigt, har dybe rødder og store blade. C / N-forholdet er lavt 10: 1. Desuden har den et højt indhold af kalium, de dybe rødder fremmer jordstrukturen.
Stauderug
I udlægsåret danner stauderug en kraftig bladmasse, mens planten året efter sætter aks. Stauderug er en gammel kulturplante - forfædrene til alm. rug. Planten er 2 årig - og kan genså sig selv ved kernespild.
Udsædsmængden er ca. 110 kg/ha.
Sådybde: 2-3 cm
Udsåning: Maj til start september
Varighed: 1-2-årig
Overvinterende: Ja, ved såning fra juli
Roddybde: Middel
Silphie
Silphie er en forholdsvis ukendt plante i det danske landbrug. Det er en høj, gul-blomstret plante med fire-sidet stængler og store, modsat arrangeret blade. Den kan dyrkes på de fleste jordtyper, dog ikke vandlidende arealer. Silphie er en flerårig kurvblomst, der kan høstes på i mindst 10 år. Den danner kun en lav roset det første år. Den er derfor følsom for ukrudtskonkurrence.
Silphie plantes omkring 1. juni, med en planteafstand på 50 cm, og rækkeafstand på 50-70 cm. Ca. 40.000 planter/ha. Den tåler ikke konkurrence fra ukrudt, og skal holdes ren fra start indtil de lukker rækkerne. Derfor er den dyr i etablering og tidskrævende i renholdelse det første år. Marken gødes inden plantning, derefter gødes afgrøden næste forår, den kræver gode magnesiumtal. Man kan alternativt så Silphie ud, men den kræver en jordtemperatur på minimum 15 grader C, og er meget langsom i vækst, derfor vil planten hurtigt blive kvalt i ukrudt.
Det første år danner planten roset, derefter fryser den væk og skyder igen til foråret. Den blomstrer fra år 2 i juli til september. Planten kan blive op til 2,0-2,5 meter høj. I september ved slutningen af blomstringen og ved begyndelsen af frø modenhed, når Silphie et tørstofindhold på 25 til 30 procent stof. På dette stadium kan de høstes med en normal finsnitteren og derefter ensileres. Silphie høstes hvert år, fra år 2. Der er i Tyskland høstet op til 20 tons tørstof pr. ha.
Screeningen er en del af projektet Jordforbedring med kompost fra flere kilder, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne