Resultater 2014

Resultater i projektet Økologisk Sortsudvikling i 2014.

AP1: Udvikling af nyt koncept for økologisk specialmel (vårhvede)

  • I juli / Agust har Morten Rasmussen og Per Grupe udvalgt og indsamlet relevante selektioner i den vårhvede som der er dyrket på Mørdrupgård. Alle vårhvede som kunne vise sig at have interesser er selekteret.
  • August: Efterfølgende er prøverne tørret tærsket og renset.
  • August: Alle relevant vårhvede er (der hvor der er selekteret prøver) er høstet med forsøgs mejetærsker. Tørret renset og udtaget prøver til videre analyser.
  • September: Der er lavet maleprøver (mel) af vårhvede samt bageprøver.
  • Marts: En del af selektionerne, de med få aks, er tæsket og lagt i seedmatic kassetter.
  • Marts. Alle sorter er formalet til mel og sendt til Lisbeth Johansen med henblik på kvalitets vurdering.
  • Diskussion af relevante kriterier.
  • April: Møde på bageriet på Grensminde, hvor resultaterne fra LJ blev afprøvet i praksis. Meget fin overensstemmelse. Lovende.
  • April: Relevante sorter oprenset, afvejet, markplan lagt, sorterne sået.

AP2: Nøgenbyg til dansk, økologisk nicheproduktion

Udstyr til analyse af aminosyresammensætning i bygproteiner er gået i stykker på Århus Universitet, hvilket har forsinket udførelsen af de planlagte analyser. Derfor er den planlagte workshop ikke blevet afholdt, men er udskudt til 2015. Hos Agrologica er 99 bygsorter sået i perioden 26-28. april, og 8 sorter er udvalgt på baggrund af foreløbige analyser hos AU, og er sået i større parceller. 1000 aksrækker er udsået fra 11 forskellige krydsninger. En krydsningspopulation er sorteret i tre fraktioner efter enkeltkernes protein-indhold og udsået i parceller. Afgrøderne p.t. i god stand.

AP3: Bedre udbytter i økologisk rapsdyrkning

Der blev i juli + august 2013 fundet 2 økologiske rapsavlere til forsøget: Stenalt gods (ca. 14 ha) og Kurt Andersen, Malling (ca. 6 ha). Udsæd blev skaffet, udleveret og sået: Hvidblomstret WITT som hovedsort og DK Exclusive og Sammy som fangsorter. Forsøgsarealet blev besigtiget både i august og i november. Marken ved Stenalt Gods var meget veletableret og ukrudtsfri, hvorimod marken ved Malling / Mårslet ikke var særlig godt etableret, ligesom der var en del ukrudt i denne mark.

Efter vinteren fremstod vinterrapsmarken ved Stenalt særdeles vellykket, hvorimod vinterrapsmarken ved Mårslet var præget af store områder med små og klejne planter, N-mangel og en del ukrudt.

Der blev talt gllimmerbøsser og snudebiller 1 gang om ugen i de 2 marker fra knopstadiet til det sene blomstringsstadie. Der var en del glimmerbøsser ved Stenalt gods, dog generelt ikke over skadetærskelen. I Mårslet marken var der forholdsvis få glimmerbøsser. I begge marker var der ret få snudebiller. Marken ved Stenalt Gods blev fremvist for ca. 25 deltagere den 13. maj. Der er udarbejdet foreløbige forsøgsopgørelser.

AP4:Udenlandske sorter af vårbyg og vinterhvede

Vinterhvede Den 23-9-2013 blev vinterhvede forsøget sået hos Helge Kjær Sørensen. Det, der blev sået, var dels et udbytte forsøg med nye forædlingslinier fra Dr.Karl-Josef Mueller Getreidezuechtungsforschung, men også et screeningsforsøg med 100 vinterhvede linier i seedmatic parceller fra samme forædler. I marken er der også sået kontrolsorter fra Nordic seeds egen forædling.

Forsøget er godt etableret. Der har ikke været udvintring.

Vårbyg: I løbet af vinteren 2013/2014 er der lavet udvalg i det økologiske vårbyg sortsforsøg hos Helge Kjær Sørensen i 2013. De bedste sorter er i 2014 lagt i udbytteforsøg på 2 økologiske bedrifter (Helge Kjær Sørensen ved Odder og Søren Bilstrtup ved Skive) og i Nordic Seeds egne konventionelle forsøg i Dyngby ved Odder og Abildgård ved Skive. Desuden er der sået et udbytteforsøg i 3 gentagelser på 2 lokaliteter ( 1 økologisk hos Helge Kjær Sørensen og 1 konventionelt hos Nordic Seed i Dyngby) med 30 nye økologiske linier.

Desuden er der sået 100 nyeforædlingslinier i seedmatic parceller hos Helge Kjær Sørensen.

Forsøget er godt etableret.

Der er sat store skilte op både hos Helge Kjær Sørensen og hos Søren Bilstrup,Gammelgård, der orienterer om, at der udføres et økologisk sortsforsøg støttet af GUDP. Desuden er første gentagelse afmærket i alle forsøgene med navnet på linierne der afprøves.

 

Projektet har fået tilskud fra "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet" fra 1/9 2013 til 31/8 2017. Projektet er medfinansieret af Promilleafgiftsfonden for Landbrug fra 1/1 2014 til 31/12 2014, fra 1/1 2015 til 31/12 2015, samt fra 1/1 2016 til 31/12 2016. 

 

undefined