Produktive efterafgrøder

Effektive efterafgrøder til afgræsning

Hvilke blandinger af efterafgrøder er bedst, når det gælder afgræsning, økonomi og tilbageholdelse af næringsstoffer? Økologisk Landsforening undersøger sagen, og her er de foreløbige resultater.

Efterafgrøder er ofte græs og korsblomstrede planter, der indgår som pligtige efterafgrøder. Projektet "Effektive efterafgrøder til afgræsning og binding af kalium samt CO2" har til formål at finde blandinger af efterafgrøder, der kan etableres rentabelt og give et pænt udbytte, som kvæg og får gerne afgræsser i efteråret. Her beskrives erfaringerne fra projektets første år.

De udsåede blandinger af efterafgrøder/mellemafgrøder er:

1) 3 kg vinterraps, 50 kg vinterrug og 10 kg ital. rajgræs.
2) 15 kg vårvikke, 50 kg vinterrug og 10 kg ital. rajgræs.
3) 2 kg vinterraps, 10 kg vårvikke, 40 kg vinterrug og 7 kg ital. rajgræs.
4) 50 kg lupin, 50 kg havre, 4 kg olieræddike og 2 kg honningurt.

Blandingerne er sammensat ud fra planternes evne til vækst, deres smag samt deres forventede evne til at holde på kalium, fosfor og kvælstof.

Fra tidligere forsøg ved vi, at dyrene foretrækker nogle efterafgrøder frem for andre. Dyrene tager først de sukkerholdige planter og derefter de bitre.

Stude afgræsser parcel med rug, raps og italiensk rajgræs

Foreløbig vurdering af blandingerne

Ud fra den sene såning af efterafgrøder/mellemafgrøder kan følgende foreløbigt konkluderes:

• Blanding 4 ser ud til at give den hurtigste spiring og den største bladmasse til afgræsning.
• Olieræddiken skal foretrækkes frem for rapsen.
• Ital. rajgræs når ikke at etablere sig i efteråret.
• Havren har større bladmasse end rugen.
• Lupin ser ud til at kunne etablere sig godt, men er dyr i udsæd.
• Vikken er ikke så veludviklet.
• Honningurt er hurtig til at etablere en god bladmasse.

Næste skridt: storskala-forsøg
Blanding 4 er et godt bud på den blanding af efterafgrøder, der vil blive afprøvet i et storskala-forsøg i 2012.

Det samme er to andre blandinger, der er sammensat ud fra dyrenes fødepræferencer og forskellige efterafgrøders forventede evne til at holde på næringsstofferne kalium, fosfor og kvælstof:

Blandingsforslag til såning før høst eller før d. 20. august:
1 kg Cikorie, 3 kg fodervinterraps og 10 kg fodervikke. Der vil være en del spirede spildfrø efter hovedafgrøden, hvorfor der sandsynligvis vil kunne spares på udsæden.

Blandingsforslag til såning efter høst eller efter d. 20. august:
1 kg cikorie, 10 kg fodervikke og 50 kg vinterrug.

Der er fokus på, at blandingerne skal kunne etableres så hurtigt som muligt i tilfælde af en sen høst.

Normalt vil halvdelen af efterafgrødernes/ mellemafgrødernes biomasse være over jorden og resten nede i jorden. Derfor bliver det interessant at se, om planterne kan holde på næringsstofferne, selvom de bliver afgræsset.

Projektet vil desuden afdække mulighederne for at begrænse udvaskning af kalium vha. efterafgrøder samt demonstrere samarbejde mellem husdyrbrugere og planteavlere om udnyttelse af produktive efterafgrøder. Projektets idé er at få større udnyttelse af arealet efter høst af hovedafgrøden, og at de efterafgrøder, der dyrkes, skal give et større udbytte til foder, samt bidrage væsentligt til at mindske tab af kalium på sandjorde. Endelig skal efterafgrøderne give kraftig konkurrence til rodukrudt.

Projektbeskrivelse

Projektet består af fire arbejdspakker:

1. Koncept for produktive efterafgrøder

Når målet er en højere produktion og udnyttelse af efterafgrøder, skal valget af arter, blandinger, dæksæd og metoder til etablering tænkes ind i en samlet koncept. Dertil kommer udnyttelse af efterafgrøder via afgræsning eller slæt. Konceptet udvikles via en workshop mellem landmænd, konsulenter og forskere. Konceptet udvikles i 2011 og justeres i 2012.

2. Demonstration af nye typer og blandinger af efterafgrøder

De mest lovende arter og artsblandinger af efterafgrøder udvælges og bliver demonstreret i storskala demonstration på to landbrug på sandjord. Det kan f.eks. være kombinationer af vinterraps, vinterrug, cikorie, vikke og rajgræs. I storskalademonstrationen skal efterafgrøden udnyttes af både græssende får og kvæg. Udstyr til hegning, f.eks. mobilt hegn til korttidsafgræsning, demonstreres. Afgræsningsstrategier afprøves. I 2012 vurderes evt. effekter på næste års afgrøde. Demonstrationen gentages i 2012 i justeret form efter at resultaterne fra 2011 er evalueret.

3. Kaliumbalancer og fastholdelse af kalium

Afgrødernes optagelse af kalium måles både i 2011 og 2012. Der laves en beregning på efterafgrødernes betydning for kaliumbalancen på mark- og sædskifteniveau på sandjord. Der udarbejdes anbefalinger til, hvordan landmændene kan forebygge tab af kalium i sædskiftet via afgrødevalg og efterafgrøder.

4. Samarbejdsmodel for effektiv udnyttelse af efterafgrøder

Produktive efterafgrøder kan lede til mere samarbejde mellem planteavlere og husdyrproducenter. Derfor beskrives nogle modeller og samarbejdsaftaler, som kan virke som inspiration for økologiske landmænd. Modellerne udvikles med udgangspunkt i workshops, hvor landmændene deltager i drøftelse af resultaterne fra demonstrationen, og hvorledes disse kan udmøntes i konkrete samarbejdsaftaler. Samarbejdsmodellen udvikles i en første udgave i 2011 og justeres til en endelig udgave i 2012.

Større udbytter, samarbejde og fokus på kalium

Med det nye koncept skabes nye muligheder for landmændene for at få et større udbytte af efterafgrøder, evt. i samarbejde med husdyrbrugere. Effekter som mindre kaliumudvaskning på sandjord, større kulstofbinding i jorden og større biodiversitet kommer oveni.

Beregninger på kaliumbalancen giver desuden synlighed og bevidsthed om kalium som ressource og mulighederne for at mindske tab af kalium. I lyset af en fremtidig udfasning af konventionel gødning og halm, bliver dette en vigtig opgave.

Projektet løber fra 01.01.2011 til 31.12.12. Resultater fra projektet forventes offentliggjort løbende, fra nov.-dec. 2011