EcoServe: Økosystem Funktioner og Services af Biodiversitet i Græsmarker

Resultater

• Se projektets publikationer på Organic eprints
• Status og aktiviteter omtalt på ICROFS' hjemmeside
• Se projektets egen hjemmeside
• Pjece: Resultater og erfaringer fra projekt
• Læs projektbeskrivelsen
• Artikel fra ICROFS

Projektet har fået tilskud fra "Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet".

Formålet med dette projekt er at øge plantebiodiversiteten i græsmarken og markant forbedre økosystem funktioner og services i kæden natur-landmand-forbruger og for samfundet, og herigennem også øge markedsværdien af økologiske produkter. Vi har i projektet syv delmål:

1. Designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter.
2. Forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage
3. Øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed.
4. Producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter.
5. Undersøge sammenhænge mellem biodiversitet og ostekvalitet samt formidle indtrykket og historien til den gastronomiske verden og forbrugeren.
6. Udvikle markedsføringskoncepter for økologiske produkter med multifunktionalitet.
7. Beskrive økonomiske og miljømæssige perspektiver for multifunktionalitet i græsmarker på bedrift og regionalt niveau vha. systemanalyse, økonomisk modellering og livscyklusanalyse.

Delmål 1 - Produktive og biodiverse græsmarker

For de sidste tre mål er aktiviteter endnu ikke påbegyndt.

Græsmarker udlægges året før de kan anvendes i produktionen. Aktiviteterne og resultaterne i 2011 afspejler at det har været et udlægsår, med fokus på forberedelse af hovedforsøgsåret 2012. Projektet er således forløbet helt efter planen i 2011.

På Aarhus Universitet, Foulumgård er i 2011 etableret tre parcel forsøg. I det første forsøg findes 17 forskellige arter i renbestand, alle arter sammen og kløvergræs etableret i tre gentagelser. De fleste arter er valgt ud fra deres forventede egenskaber i forhold til bestøvere. Bortset fra problemer med levering af døvnælde og med spiring af rød tvetand er forsøget veletableret og klar til 2012, hvor udbytte og morfologi vil blive registreret, og parcellerne vil blive brugt i WP2.

I det andet forsøg er tre konkurrencestærke arter (cikorie, vejbred og kommen) etableret sammen med kløvergræs i ni gentagelser. I dette forsøg undersøges arternes konkurrencedygtighed ved forskellige slætbetingelser.

I det tredje forsøg er udlagt parceller med to arter, en urt og en bælgplante, i ni gentagelser. Bibernelle, hjulkrone og mælkebøtte er blandet med enten rødkløver, lucerne eller kællingetand. I dette forsøg undersøges arternes konkurrence i forhold til niche betingelser.

På to Naturmælk-gårde er etableret parceller med 23 udvalgte arter og blandinger fra ovennævnte.

I alt er der etableret 240 plots og langt den overvejende del er veletableret. Men da vi også afprøver mange nye arter, er mange dog dårligere etableret end de mere traditionelle græsmarksblandinger.

Der er til denne WP tilknyttet en specialestuderende fra Jordbrug og Miljø, Aarhus Universitet, som arbejder med 'konkurrenceforhold og biodiversitetsindeks i økologiske græsmarker med urter'.

Det var planlagt at etablere mangeartsblandinger på to økologiske kvægbrug i 2011, men pga. af stor interesse blandt landmænd, er der i stedet etableret blandinger på tre gårde, som skal bruges til mælkeproduktion i efteråret 2012. Den første består af almindelig rajgræs, hvidkløver, rødkløver, cikorie og vejbred. Den anden er yderligere tilsat lucerne, stenkløver, kællingetand, kommen, bibernelle, hjulkrone og alm. røllike. Alle marker er veletablerede

WP2 Biodiversity and pollinators (Beate Strandberg)

Feltarbejdet, der i 2011 er foregået i en række allerede etablere græsmarker til høslæt, er gennemført næsten som planlagt. Der er dog gennemført en indsamling mindre pr. lokalitet end planlagt, da bestøversæsonen på grund af det meget fugtige vejr i august stoppede tidligere end forventet.

I 6 geografisk veladskilte områder er udvalgt 2-3 græsmarker af varierende alder siden omlægning (3->100 år), hvor græsset høstes til hø. På disse græsmarker er diversiteten af blomstrende bi-planter registreret, dvs. planter der besøges af bestøvende insekter, planternes blomstring og diversitet og antal bestøvende insekter. På hver mark er gennemført 20 transekttællinger, hvor blomstrende planter og blomstersøgende insekter er registreret. Hver transekt er 1 x 10 meter. Tællingen foregår ved at man går gennem transektet og for hver kvadratmeter optæller alle bier, sommerfugle og svirrefluer og noterer hvilken planteart insektet besøger. Insekter, der ikke umiddelbart kan navngives, fanges til senere identifikation. Desuden registreres blomstringen af alle bi-planter for hver kvadratmeter på en 1-5 skala, hvor 1 svarer til ingen og 5 svarer til > 50 blomster. Transektællingerne foregår i godt "bi-vejr" dvs. temperaturer over 15 grader, sol eller delvist overskyet og en gennemsnitlig vindhastighed på under 4 m/s.

Vi er nu i gang med artsbestemmelsen af de indsamlede insekter og indtastningen af vegetationsdata. Det er derfor for tidligt at sige noget om data. Vores umiddelbare indtryk er dog at den floristiske diversitet, som antaget i hypotesen, er af betydning for bestøver-diversiteten og at plantediversiteten var lav i de unge græsmarker. Hvad alderen af markerne i øvrigt samt gødskningsniveau og slættidspunkt betyder, er det dog for tidligt at sige noget om. Dog var det selvfølgelig tydeligt, at når marken slås reduceres blomstringen og dermed også diversiteten af blomstersøgende insekter signifikant. Det er også vores umiddelbare fornemmelse at det omgivende landskab er af betydning for bestøver-diversiteten. Vi håber at kunne tilknytte en projekt-studerende, der vil arbejde med betydningen af landskaberne omkring markerne for bestøverdiversiteten (dette indgår som sådan ikke i projektet men vil være meget relevant at få belyst).

WP3 Carbon sequestration in multispecies grasslands (Jørgen Eriksen)

Der er gennemført registreringer af biomasse i overjordiske plantedele og rødder i et forsøg med tre blandinger: 1) en urteblanding med 9 arter (bibernelle, bukkehorn, cikorie, kommen, kællingetand, kørvel, vejbred, lucerne, og stenkløver), 2) en blanding bestående af 50% af urteblandingen og 50% af hvidkløver/rajgræs og 3) en blanding bestående af 5% urter og 95% hvidkløvergræs. De tre blandinger var behandlet med og uden husdyrgødning samt med forskellige antal slæt pr. år. Overjordisk biomasse blev betydeligt forøget med øget urte-indhold og med gødningstilførsel ved en 4-slæt-strategi. I urteblandingen var rodbiomassen påvirket af blandingen med generelt flere store og færre mindre rødder end under kløvergræs, hvilket kan have stor betydning for omsætning af rodbiomassen efter ompløjning. Især kommen og lucerne havde mange store rødder også under pløjelaget. I øjeblikket undersøges i laboratorieforsøg omsætningen efter simuleret ompløjning ved bestemmelse af CO₂-udvikling fra jorde med de forskellige blandinger i langtidsinkubationsstudier.

Der har 1/9 2011 været afholdt en markvandring hos én af forsøgsværterne med fokus på urter og fodring med urtehø. Der deltog ca. 40 landmænd og rådgivere i markvandringen.

Der er etableret demonstrationsforsøg hos to landmænd og afviklet en markvandring. Muligheden for at se blandingerne i marken kombineret med resultater fra undersøgelserne og systemanalysen vil gøre det let at kommunikere med slutbrugerne. Naturmælks engagement og involvering i osteproduktionen i projektet muliggør også en eventuel kommercialisering af projektets resultater.

Forskning, udvikling og demonstration er integreret i projektet hele vejen i kæden natur-landmand-forbruger. Økologisk Landsforening har allerede afviklet markvandring på én af gårdene, hvor forsøgene foregår og med deltagelse af forskere til formidling af projektets ideer. Lignende aktiviteter gentages senere i projektforløbet med fokus også på resultater. Senere i projektet vil Meyers Madhus fokusere på forbrugerne, både 'den almindelige', men også den gastronomiske verden og vil i formidlingen/demonstrationen involvere forskningspartnerne i projektet.

Der har været afholdt opstartsmøde for hele konsortiet i marts 2011 og adskillige møder mellem de individuelle WP'er efter behov. Det har primært været omkring etablering af forsøg hos Naturmælk-producenterne og planlægning af forsøgene i Foulum med bestøver-undersøgelser i 2012. Som resultat af at projektet dækker hele værdikæden, har adskillige partnere ikke haft aktiviteter i 2011. For at holde disse partnere orienterede og "aktive" i projektgruppen er der ved tre lejligheder rundsendt en update fra projektlederen.

De to af forsøgmarkeren blev udlagt i foråret 2011, i en meget tør periode. Den ene mark blev vandet ( i april), medens den anden ikke blev (bedre jord). Urteblandingerne blev udlagt med byg som dæksæd. Den sidste ejendom udlagde forsøgsblandingeren i efteråret omkring 1. september i renbestand. (se billeder). Der blev taget et slæt i efteråret på forsøgsmarkerne hos de to landmænd. Det betød, at vi fik set lidt hvordan tørring af urteblanding med meget cikorie f.eks. kunne foregå. Heldigvis fik vi der en meget tør periode, så marktørringen blev god.

I 2012 har arbejdet indtil nu været koncentreret om planlægning af hvordan vi holder styr på de to forskellige urteblandinger i tørringsprocessen, og at vi får lavet hø nok af de to forsøgsblandinger, så vi er sikre på at køerne kan fodres i lang tid nok inden mælk tages fra til den planlagte oste fremstilling. Desuden har vi fulgt tørringsprocessen fra det skårlagte materiale til indlægning i tørresiloer. Desuden er der set på hvordan urteandelen i blandingerne er i marken, på skår og på ladegulv inden ilægning i tørresiloen. Vi har til nu resultater fra 1. slæt, hvor vejret var særdeles tørt, så tørringen i marken virkelig gik stærk. Disse opgørelser vil vi samle sammen og offentliggøre på et senere tidspunkt. Omkostninger til selve høhåndteringen følges og landmændene noterer deres tidsforbrug i forbindelse med høfremstillingen. De 3 landmænd gør en stor indsats for at få alt til at klappe. Det skal de have stor tak for.

Projektbeskrivelse

Deltagere i projektet

• Projekt leder:
• Aarhus Universitet, Department of Agroecology and Environment
• Andre deltagere:
• Naturmælk AmbA
• Meyers Madhus
• Økologisk Landsforening, Fødevarerådgivning
• Økologisk Landsforening, Fagligt Team
• Aarhus Universitet, afd. Terrestrial Ecology, Dept. Of Biology.
• Københavns Universitet: Dept. Of Food Science og Institute of Food and Ressource Economics (Fødevare økonomisk institut).

Projekt startede: 01.01.2011 og løber til 31.12.2013

Formål

Multifunktionalitet med positive effekter på natur og samfund er et centralt element i økologisk jordbrug, og høj biodiversitet er afgørende herfor. Græsmarker har det største potentiale for at yde denne service, men økologiske græsmarker er store og biodiversiteten på dyrkningsfladen er lav. Formålet med dette projekt er at øge plantebiodiversiteten i græsmarken og markant forbedre økosystem funktioner og services i kæden natur-landmand-forbruger og for samfundet, og herigennem også øge markedsværdien af økologiske produkter. Vi vil:

1. Designe og demonstrere produktive og biodiverse græsmarker med felter af blomstrende planter.
2. Forbedre bier og andre bestøveres vilkår vha. blomstrende marker til hø eller ensilage,
3. Øge kulstoflagring vha. øget plantebiodiversitet og græs af længere varighed.
4. Producere oste af høj kvalitet baseret på hø med mange arter.
5. Undersøge sammenhænge mellem biodiversitet og ostekvalitet samt formidle indtrykket og historien til den gastronomiske verden og forbrugeren.
6. Udvikle markedsføringskoncepter for økologiske produkter med multifunktionalitet.
7. Beskrive økonomiske og miljømæssige perspektiver for multifunktionalitet i græsmarker på bedrift og regionalt niveau vha. systemanalyse, økonomisk modellering og livscyklusanalyse.

I forhold til projekt Grøn Vækst bidrager projektet til øget biodiversitet, mere sammenhængende natur og øget økologisk areal.

Projektet har fået tilskud fra "Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet".