Fokuserede omlægningstjek 2015

Via et målrettet samarbejde med mejerier, kommuner og ud fra potentielle næringsstofkilder vil projektet målrette fastholdelses-/udviklingstjek og omlægningstjek til de landmænd, der er mest interesserede og/eller har det største potentiale.
Foto: Svend Hermansen

Formål

Det overordnede formål med projektet er at fremme omlægning til økologisk produktion og fastholde nuværende producenter i økologisk produktion.

Forventede effekter

  • 75 landmænd, der er leverandører til mejerierne eller til Friland, vil få tilbudt et fastholdelsestjek.
  • 15 landmænd, der er potentielle økologiske leverandører til de nævnte virksomheder, vil få tilbudt et omlægningstjek.
  • Økologisk Landsforening vil udarbejde og holde oplæg på de møder, som virksomheder laver for deres leverandører.
  • To artikler om de opnåede erfaringer fra de gennemførte fastholdelsestjek.

AP2

  • Tre kommuner deltager.
  • Der kontaktes op til 1800 lodsejere i de tre kommuner.
  • Der udføres 75 omlægningstjek i de tre kommuner.
  • Der udføres en temadag for brugen af økologiske omlægningstjek, som værktøj i beskyttelsen af natur og       grundvand.
  • Der arrangeres og udføres op til to fællesmøder for lodsejere i hver af de tre deltagende kommuner med information og vejledning omkring omlægning til økologisk drift.
  • 10 lodsejere tilbydes et udvidet omlægningstjek med rådgivning omkring konsekvenserne ved en omlægning til økologi.
  • Projektet afsluttes med en opringning til alle deltagende lodsejere med fem korte spørgsmål omkring udbyttet af deres omlægningstjek til evaluering.

AP3

  • 50 konventionelle landmænd og gartnere har fået et omlægningstjek under arbejdspakke 3, med fokus på næringsstofforsyningen og sædskifte med grøngødning.
  • Et hæfte som informationsmateriale om næringsstofforsyning og omlægningstjek til potentielle omlæggere.
  • To artikler som informationsmateriale om næringsstofforsyning og omlægningstjek i fagmagasiner
  • Fire annoncer om næringsstofforsyning og omlægningstjek

Aktiviteter

AP1

Sammen med mejerierne og Friland vil der blive udarbejdet og gennemført en markedsføringskampagne over for deres leverandører med henblik på, at landmændene kan få et udviklingstjek og nye potentielle økologiske leverandører kan få tilbudt et omlægningstjek.

AP2

Lodsejerne i de udvalgte områder vil uopfordret få tilbudt et omlægningstjek med information og vejledning ved omlægning til økologisk drift.  Det vil ske igennem tilsendelse af brev fra kommune og projektholder. Efter tilsendelse af brev vil de få en telefonopringning med en mulighed for at aftale et mødetidspunkt for omlægningstjekket. Deltagelse er til ethvert tidspunkt frivillig.

AP3

  1. I arbejdspakken produceres først et informationsmateriale, der viser, hvordan økologiske planteavlere og gartnerier kan få en potentiel god økonomi i økologisk produktion ved at gøde med grøngødning og recirkulerede restprodukter.
  2. Efterfølgende markedsføres et tilbud om omlægningstjek til potentielle omlæggere blandt konventionelle planteavlere og frilandsgartnerier. Plan for markedsføring ses under pkt. 2.3.
  3. Der gennemføres mindst 50 omlægningstjek med fokus på at belyse muligheden for at få næringsstofforsyningen via recirkulering, grøngødning og evt. biogasgylle til at blive tilstrækkelig.

Resultater

AP1: Omlægnings- og udviklingstjek i samarbejde med Mejerier og Friland

  • 65 landmænd, der er leverandører til mejerierne eller til Friland eller landmænd, har fået tilbudt et omlægningstjek, udviklingstjek eller fastholdelsestjek.
  • Økologisk Landsforening har holdt oplæg på de møder, som virksomhederne lavede for deres leverandører.

AP 2: Omlægningstjek i samarbejde med kommunerne

  • Odsherred og Langeland kommune har deltaget.
  • Der er kontaktet op til 1200 lodsejere i de to kommuner.
  • Der udført 65 omlægningstjek i de to kommuner.
  • Der er afholdt en temadag for brugen af økologiske omlægningstjek, som værktøj i beskyttelsen af natur og grundvand efter interesse fra kommunen.
  • Der er afholdt et fællesmøde for lodsejere i de to deltagende kommuner med information og vejledning omkring omlægning til økologisk drift ved interesse fra kommunens side.
  • 10 lodsejere har fået tilbudt et udvidet omlægningstjek med rådgivning omkring konsekvenserne ved en omlægning til økologi.
  • Projektet er afsluttet med en opringning til alle deltagende lodsejere med fire korte spørgsmål omkring udbyttet af deres omlægningstjek.

Projektperiode

Januar 2015 - december 2015.

 

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.