Forbrugertillid som basis for markedsdrevet økologisk vækst

29. januar 2015 af: Peder Bligaard
Projektets formål er at fastholde og styrke forbrugertilliden til de økologiske fødevarer som basis for en markedsdrevet vækst i økologi.

Formål

Projektets formål er at fastholde og styrke forbrugertilliden til de økologiske fødevarer som basis for en markedsdrevet vækst i økologi.

Forventede resultater

De økologiske landmænd lever af forbrugernes tillid til deres produktion. Der kræves konstant faglig analyse af løsninger og forbrugerreaktioner på praksis og kompromisser. Projektet er med til at sikre tillid til økologiske produkter fra alle økologiske produktionsgrene - mælk-, svin-, fjerkræ-, frugt og grønt-, planteproduktion - og dermed af store værdi til producenter fra alle produktionsgrene.

Projektet vil bidrag til at fastholde og styrke forbrugertilliden til de økologiske fødevarer. Det vil forebygge aktuelle troværdighedsproblemer og fremme økologisk produktion i overensstemmelse med de økologiske principper og forbruger-forventninger.

En troværdig økologi kan levere bedre på de områder som samfundet efterlyser - miljø, klima, natur, dyrevelfærd. Og ved at styrke tillid til - og merværdien - i økologiske fødevarer, styrker projektet basis for forbrugerinteresse og en markedsdrevet udvikling af økologi.

Aktiviteter

Projektet omfatter indsamling af viden samt analyse- og formidlingsarbejde, som sikrer en solid faglig basis for anprisning af økologi; for en økologisk praksis, der lever op til principperne for økologisk produktion; og for fastholdelse og udbygning af forbrugertilliden til de økologiske varer, som basis for en markedsdrevet vækst i økologi. Projektet vil også søge at tilvejebringe ny viden og løsninger, der fjerner eller forebygger troværdighedsproblemer i økologisk produktion.

Vidensindsamling og analyse vil omfatte et nært samarbejde med forskere, landmænd, lokale konsulenter, myndigheder, virksomheder og afsætningsleddet, herunder samling af disse mangfoldige aktører til drøftelse af løsninger, så produktionen er på en måde, der kan sikre forbrugernes tillid. Projektet kan desuden omfatte test af forbruger- og producentholdninger i fokusgrupper eller interview.

Projektets aktiviteter gennemføres derfor i dialog med konsulenter i Videncentret for Landbrug samt Landbrug & Fødevarer, lokale økologikonsulenter og f.eks. forskere på Aarhus Universitet, ICROFS, DMU, KU Life og DTU. Angående forventninger hos forbrugere og afsætningsleddet vil projektet inddrage sagkyndige i detailhandelen, samt forbrugerundersøgelser i f.eks. Coop og Forbrugerrådet Tænk.

Formidling af viden om de konkrete problemstillinger og løsninger vil ske i forhold til alle aktører i branchen via fagpressen og elektronisk medier, ligesom information om de faktiske forhold i økologi formuleres til bredere formidling til forbrugere via bl.a. web-medier.

Projektet omfatter indsatser på følgende tre hovedområder, tilpasset en væsentlighedsvurdering ud fra ny viden om forbrugernes forventninger:

1. Analyse og vidensindsamling om faglige erfaringer og forbrugerforventninger på områder, hvor der i 2015 forventes nye harmoniserede økologiske produktionskrav. Målet er at fastholde forbrugertillid til økologikrav, som er i overensstemmelse med økologiske principper, imødekomme forbrugerforventninger til økologiske fødevarer og sikre en klar anprisning af økologiske fødevarer.

Projektet omfatter vidensindsamling, analyse og formidling om produktionskrav på områder, hvor nye økologistandarder skal revideres og færdigudvikles i de kommende år, herunder analyse af forslag og praksis i flere EU-lande og opfølgning på de EGTOP-rapporter, der er udarbejdet under EU-Kommissionen. Arbejdet omfatter bl.a. følgende områder:

  • Økologisk fjerkræproduktion (ESBL og fødevarehygiejnebestemmelser i øvrigt på fjerkræområdet)

  • Økologisk svineproduktion

  • Gødningsmidler

  • Planteforædlingsteknikker

  • Recirkulering af næringsstoffer

  • Nye harmoniserede økologiske produktionskrav

  • Analysearbejde ifm. evaluering og revidering af EU's økologiforordning

  • Arbejde med udvikling af en EU Aktionsplan for økologisk jordbrug

  • Initiativer der kan styrke sundhed og velfærd i økologisk husdyrproduktion

  • Vurdering af nye krav til fødevareforarbejdning, miljøredegørelser, nye ingredienser, emballagekrav.

Hvad angår nye tilpasninger og undtagelser til økologikrav, er det i de senere år lykkedes en række medlemslande at få indført undtagelser til de økologiske regler, som gør det umuligt at lave en klar anprisning af økologiske fødevarer. Et eksempel er tilladelse af tilsætning af nitrit, farvestoffer til oste og pølser.

Den anprisningsmæssige slagside af den type beslutninger skal vurderes og dokumenteres. Ligesom konsekvenser for en markedsdrevet udvikling i økologisk produktion skal formidles internationalt, således at denne information indgår i faglige vurderinger af mulige undtagelser i produktionskrav.

Dertil skal nye forslag til tilladelse af yderligere gødningsmidler, samt tilsætnings- og hjælpestoffer og nye ingredienser, vurderes i forhold til de aktuelle forbrugerforventninger og økologiske principper.

Samtidig udarbejdes analyser af, hvorledes krav om forenkling og øget fleksibilitet og harmonisering på EU-niveau kan håndteres, således at det fremmer økologisk udvikling, uden at det svækker forbrugertilliden, og uden det fører til konkurrenceforvridning. Arbejdet skal ske i et bredt samarbejde mellem interessenter i DK og myndighederne med udgangspunkt i forbrugernes forventninger.

2. Indsamling af viden og erfaringer, samt vurdering af praksis i økologisk produktion (herunder praksis, som kræves jf. generelle nationale bestemmelser) i forhold til grundlæggende økologiske principper og aktuelle forbrugerforventninger.

En række generiske nationale bestemmelser, som skal vurderes i forhold til de økologiske produktionsprincipper og påvirkning af forbrugertillid til den økologiske produktion. Det omfatter bl.a.:

  • Arealkoder og lign. som begrænser muligheder for at give dyr adgang til attraktive udearealer for økologiske høns, svin m.fl.

  • Naturbestemmelser som begrænser mulighed for optimering af velfærd via læskure.

  • Krav vedrørende fødevaresikkerhed, hvor det økologiske landbrug har særlige udfordringer i forhold til bl.a. ESBL, Campylobacter, salmonella og dioxin.

  • Bestemmelser og praksis vedrørende husdyrsundhed og medicinindpakning, hvor der er flere forhold, som besværliggør troværdig anvendelse eller fravær af medicin på bedrifterne.

  • Krav vedrørende genanvendelse, som blokerer for erstatning af konventionelle gødningsressourcer med økologiske gødningskilder, som forbrugerne kan acceptere.

  • Krav vedrørende udledning af kvælstof. Økologisk landbrug har hidtil været undtaget fra en række krav mht. udledning af ammoniak fra stalde og udeproduktion. Efterhånden skal det konventionelle landbrug leve op til stadigt strengere krav. Derfor er det nødvendigt at afklare, hvordan det økologiske landbrug på troværdig vis fremover skal håndteres i den sammenhæng.

Dertil er der en række elementer i økologisk praksis i dag, hvor der er behov for indsamling af viden om såvel økologisk praksis som forbrugernes forventninger til praksis, for at sikre en fortsat forbrugertillid til økologisk produktion. Det drejer sig om eksempelvis:

  • Klima- og energiområdet

  • Emballering af økologiske fødevarer

  • Naturindhold på de økologiske bedrifter

  • Nanoteknologi

  • Anvendelse af kød- og benmel til fodring af en mavede dyr

  • Selektions- og planteforædlingsteknikker samt planteformeringsmateriale, som anvendes i dag

  • Praksis relateret til dyrevelfærd, som f.eks. kastrering af grise, samt den generelle strukturudvikling og udvikling af specialiserede enheder, som sætter f.eks. god afgræsning i mælkeproduktionen under pres

  • Det økologiske landbrugs uafhængighed af det konventionelle landbrug, herunder for gødningsressourcer, avlsmateriale, forældredyrproduktion m.m. Forbrugerholdninger og løsninger i forhold til nye alternativer til anvendelse af konventionel gødning og halm i den økologiske produktion, skal også vurderes, således at løsninger ikke undergraver forbrugertillid til de økologiske fødevarer.

3. Vidensindsamling, faglig analyse og formidling angående konsekvenser for forbrugertillid, der udspringer af bl.a. internationale forhold, herunder diskussionen omkring økologisk jordbrug som løsning/årsag til sult, samt anvendelse af andre mærker på fødevarer.

Projektet vil bidrag til at fastholde og styrke forbrugertilliden til de økologiske fødevarer. Det vil forebygge aktuelle troværdighedsproblemer og fremme økologisk produktion i overensstemmelse med de økologiske principper og forbruger-forventninger.

Også i både 2013 og 2014 har der i flere omgange været debat i medierne om, hvor vidt økologisk jordbrug er med til at skabe sult i verden, eller om økologisk jordbrug kan være medvirkende til at løse sultproblemerne. Førstnævnte bidrager til at sætte spørgsmål ved, om udvikling af det økologiske jordbrug er en farbar og forsvarlig vej i forhold til en voksende befolkning og sultproblemer i verden. Aktiviteten omfatter vidensindsamling, faglig analyse og formidling af forskningsresultater angående økologisk jordbrug som virkemiddel i en styrket produktion af fødevarer i udviklingslande. Projektet vil vurdere og formidle internationale forskningsresultater på området.

Derudover skal projektet også skabe et bedre fundament for klare og troværdige anprisninger af de økologiske fødevarer, som basis for en markedsdrevet vækst i økologi. Herunder gennemføres analyser af nye tiltage til miljømærkning og dyrevelfærdsmærkning, hvor samspil og forbrugerreaktion vurderes.

Resultater

  • Der er udarbejdet information om GMO, målrettet forbrugere, samt folk som arbejder med tilberedning af økologiske fødevarer.
  • Der er udarbejdet informationsmateriale om forædling af frø, herunder CMS.
  • Der er afholdt informationsmøder, som viser, at økologerne arbejder i samspil med jorden og i synergi med smådyr, bakterier i jorden, dyr og planter og samtidig arbejder for høj kvalitet af produkterne og sunde fødevarer – hvilket er forbrugernes forventninger til den økologiske produktion.
  • Der er afholdt debatmøde som sætter lighedstegn mellem Økologi og naturgaranti og klima.
  • Der er skabt opmærksomhed på behov og muligheder for at skabe mere dyrevelfærd hos grise og høns ved at kunne indrette folde og hønsegårde bedre.
  • Der er skabt forbedrede muligheder for at få natur på markerne.
  • Der er skabt dialog om hvordan økologi og den generelle miljøregulering kan komme til at spille sammen.

Arbejde med forbrugerforventninger og forbrugertillid er en proces, hvor der hele tiden vil dukke nye elementer op. Projektet har opnået langt størstedelen af de resultater, som vi forventede ved projektets start. På en række områder er der tale om indsatser, hvor processen for nye resultater ofte vil være længere end 1 år. Her vil der være tale om indsatser, som ikke er nået i mål, men hvor processen er godt i gang.

Indsatsen for at fremme dyrevelfærd ved en bedre indretning af udearealer fortsættes og udfordres af reglerne bag den fælles landbrugspolitik. Det samme gælder muligheder for at få mere natur i landbrugslandskabet. Men der er indkredset vigtige behov og mulige løsninger, som der arbejdes videre med i de kommende år. Der arbejdes endvidere videre med at fremme recirkulering af næringsstoffer og dermed afvikle anvendelse af ikke økologisk husdyrgødning.

Læs mere

Projektperiode

1. januar - 31. december 2015.

 

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.