Omlægningstjek for kommuner
Formålet med Lokal Grøn Vækst er at understøtte kommunernes og vandværkernes egne planer for beskyttelse af følsomme vandressourcer, herunder drikkevand, grundvand og overfladevand. Dernæst skal projektet understøtte kommunernes tiltag for at beskytte følsomme miljø- og naturarealer gennem omlægning af disse arealer til ekstensivt økologisk landbrug.
Ud fra kommunernes interesse i at sikre følsomme vand- og naturområder, tilbydes kommunerne et uforpligtende tilbud om omlægningstjek af de offentlige arealer. Der er forhåbning om at igangsætte et samarbejde, hvor private lodsejere også tilbydes et uforpligtende omlægningstjek.
Formål
Der bliver iværksat et samarbejde med kommunerne og de lokale landboforeninger omkring igangsættelsen og udførelsen af økologiske omlægningstjek.
Aktiviteter
- Systematisk arbejde med identifikation af landbrug og arealer, der med fordel kan omlægges til økologisk drift.
- Nært samarbejde med de enkelte kommuner og vandværker om en palet af konkrete virkemidler i økologisk produktion og omlægning, der kan medvirke til opnåelse af lokale mål for beskyttelse af vandkvalitet og natur.
- Udførsel af omlægningstjek ved Økologisk Landsforening og de lokale landboforeningers økologikonsulenter.
Lokal Grøn Vækst har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriet. Projektet ejes af Sammenslutningen for Økosalg og Oplysning og gennemføres af Økologisk Landsforening.
Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter