Lyngheden – alternativ til husdyrgødning og halm
Lyngflis og forskellige kombinationer af lyng og førne er med succes blevet afprøvet som alternativt strøelses- og rodemateriale til kvæg, æglæggende høns og slagtesvin.
Pleje af heden
Lynghederne skal plejes med jævne mellemrum, hvis de skal bevares. Når lyngheden plejes maskinelt, kan man enten høste den overjordiske del af planterne eller høvle både lyng og førne - de øverste ca. 5 cm jord - af. Formålet er at få fjernet de overskydende næringsstoffer fra heden, og det gøres mest effektivt ved at fjerne både lyngen og den nærringsrige førne.
Lyngjord er god beskæftigelse for slagtesvin
Lyngflis (lyng og førne), der skrabes af lyngheden, er fuld af sand, og kombinationen af sand og organisk materiale gør det til et godt rodemateriale for svin. Lyngflisen er mere løs og tør end almindelig jord, og det er meget populært blandt grisene på Uhrs Hedebrug, hvor det har været afprøvet som beskæftigelsesmateriale. Uhrs Hedebrug har haft problemer med øresår i deres besætning af slagtesvin. Lyngjorden holder grisene beskæftiget, så de bider hinanden mindre. Derudover har lyngjorden den positive sideeffekt, at det udtørrer øresårerne, så de heler hurtigere.
Lyng og førne er godt rodemateriale for høns
Lyngflis er også afprøvet som en kombination af drænings- og beskæftigelsesmateriale uden for hønsehuset hos ægproducent Jan Volmar. Hønsene var ifølge Jan Volmar vilde med lyngflisen. De brugte mere tid ude og mere tid på at rode og grave i jorden end tidligere. Vejrforholdene var ikke helt optimale i forhold til at afprøve dræningsegenskaberne af lyngflisen, men jorden blev dog drænet hurtigere, end hvis lyngflisen ikke havde være der.
Lyng kan erstatte flis i komposteringsstald
Lyngflis kan pga. det store indhold af sand ikke anvendes i en komposteringsstald, men det kan rent lyng til gengæld. Det har en ligeså god sugeevne som træflis, og er langt billigere, da den eneste udgift er transporten fra heden. Mads Helms, som afprøvede lyngen i sin komposteringsstald, havde dog den udfordring, at lyng-måtten blev meget kompakt. Den tætte struktur gør det svært at få pustet nok luft til komposteringsprocessen igennem lyng-måtten.
I denne film møder vi tre økologer, der på forskellig vis recirkulerer lyng. Først som rodemateriale og strøelse hos grise, høns og køer og siden som kompostgødning på marken.
Forventninger til projektet
Lyngflis og forskellige kombinationer af lyng og førne afprøves som strøelses- og rodemateriale til kvæg, høns og svin. Ved at høste og anvende lyng og førne kommer overskydende næringsstoffer fra lyngheden i cirkulation igen.
Projektets formål er at finde alternativer til konventionel gødning og halm, og samtidig fjerne næringsstofoverskud fra lynghederne.
I projektet afprøves mulighederne for med moderne maskiner, besætningstørrelser og staldindretning at genoprette lyngheden som fødekæde til landbruget med næringsstoffer, energi og strøelse.
Foreløbige erfaringer tyder på, at tørt lyngflis uden sand kan bruges som strøelse i en komposteringsstald. Samtidig tyder det på, at en blanding af lyng og førne er et attraktivt rodemateriale til høns, som forhindrer fjerpilleri og kannibalisme.
- Økologiske mælkeproducenter vil potentielt kunne aftage lyngflis fra størstedelen af de 3-8 tusinde hektar lynghede, som årligt har behov for afhøstning.
- Der vil på sigt være tilstrækkelige mængder lyngflis til at forsyne omkring halvdelen af de økologiske køer med flis til komposteringsstalde.
- Lynghederne vil der udover kunne forsyne alle økologiske slagtesvin og alle økologiske høns med rode-, strøelses- og dræningsmateriale.
Anvendelse af lyng og førne fra lynghederne vil kunne bringe 500 tons N i fornyet kredsløb. Strøelse og rodemateriale er efter endt brug blevet beriget med husdyrgødning, og kan nu anvendes som gødskning på markerne. Samtidig vil udnyttelse af lyng og førne til strøelsesmateriale fjerne overskydende kvælstof fra hederne, hvor det hæmmer lyngens muligheder for at konkurrere med mere kvælstofelskende planter.
Aktiviteter
Høst og næringsstofindhold af lyng og førne
- Der udarbejdes en oversigt over plejekrævende lyngheder i Danmark, og de økologiske husdyrbrugs placering i forhold til hederne
- Der afprøves forskellige metoder og tidspunkter for høst af lyngflis med lavest mulige indhold af sand
- Der tages analyser af næringsstofindhold i lyng og førne
Malkekvæg
Hos økologisk mælkeproducent Mads Helms afprøves lyngflis som komposteringsmateriale. Der foretages registreringer af temperaturudvikling i komposten og en vurdering af køernes renhed.
Æglæggende høns
Hos økologisk ægproducent Jan Volmer afprøves lyng og førne som rodemateriale.
- Hønsenes aktivitet og rodeadfærd registreres med Webcam
- Dødelighed og effektivitet i flokken registreres og sammenlignes med andre hold
- Materialets evne til at dræne bedømmes
- Det vurderes om materialet er i stand til at opsamle hønsenes gødning
Slagtesvin
Hos økologisk slagtesvineproducent Gert Ladegård afprøves henholdsvis lyng/førne og ren førne som strøelsesmateriale. Grisenes rodeadfærd og trivsel registreres og sammenlignes med slagtesvin på traditionel dybstrøelse af halm.
Projektbeskrivelse
Formål
Projektets formål er at finde alternativer til konventionel gødning og halm og samtidig fjerne næringsstofoverskud fra lynghederne.
Effekt
Næringsstoffer, energi og træstof fra lyngheden anvendes som ressource i det økologiske kvæghold, slagtesvineproduktion og hønsehold. Det er nødvendigt at fjerne lyngtæppet fra heden jævnligt, da uplejet lynghede udgør en forurening og forhindrer lyngen i at overleve.
Indhold
I projektet udarbejdes en oversigt over plejekrævende lyngheder, og potentiale for næringsstoftilførsel til økologisk landbrug beregnes. Lyngflis afprøves som komposteringsmateriale til malkekøer hos mælkeproducent Mads Helms. Forskellige kombinationer af lyng og førnelag (organisk stof, som ligger på jorden og endnu ikke er nedbrudt) afprøves som rode-, drænings- og strø-materiale til økologiske høns hos Jan Volmer og økologiske slagtesvin hos Gert Ladegård. Der afprøves forskellige metoder til høst af lyngflis til komposteringsstald, så der kommer mindst mulig sand med i materialet. Der afprøves rent førnelag og en blanding af lyng og førnelag til både slagtesvin og høns. Der tages analyser af næringsstofindhold i lyng og førnelag, før det tages i brug, og efter det er beriget med husdyrenes gødning. I hønsegården tages der analyser af det vand, der opsamles under lynglaget, og det vurderes, om der stadigvæk er brug for en membran til opsamling af drænvand.
Projektperiode: Juli 2013 - December 2013
De første resultater præsenteres på Økologi-kongressen i november 2013. De endelige resultater præsenteres på hjemmesiderne inden udgangen af 2013: www.okologi.dk
Resultaterne vil være tilgængelige på internettet i fem år og stilles gratis til rådighed for alle.
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.