Kursus: Økonomiske strategier for mindre landbrug

Kursets formål og indhold

Formålet med kursusforløbet er at fremme økonomien i den økologiske produktion på de mindre økologiske landbrugsejendomme, hvor der ofte bor ildsjæle med personligt overskud til at udvikle økologien fremad i en mere bæredygtig retning.

Kursusforløbet består af 5 moduler, hvor de første 4 moduler blev afviklet på 3 lokaliteter i landet: Holbæk, Ballerup og Højbyhus på Fyn og et afsluttende fælles modul afviklet i Jystrup på Sjælland. Kursusforløbet er udviklet i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og projektmager/økologikonsulent Steen Nørhede.

Kursusforløbet er designet til økologiske landmænd, som driver mindre økologiske jordbrug og oftest har deltids- eller fuldtidsarbejde som forsørgelsesgrundlag. De vil rigtig gerne være selvforsynende og blive bedre til at producere og afsætte økologiske fødevarer. De vil gerne bidrage aktivt til udvikling af et mere bæredygtigt økologisk jordbrug og er villige til at investere energi og fritid til at opbygge et robust netværk sammen med andre økologer for at nå deres mål.

Kursisterne har mange ideer og visioner, men mangler hjælp og inspiration til at komme i gang med at udvikle dem sammen med ligestillede. Kursusmodulerne opbygger en faglig ballast fra faglige indlæg, en række øvelser der sigter på kreativ udvikling af kursisternes visioner og et læringsrum der skaber en netværksdannelse som gør dem selvhjulpne. Netværksdannelsen handler om at opbygge et tillidsfuld og åben læringsrum/platform for kursisterne. Kursisterne følger hinandens udviklingsprocesser med deres individuelle projekter og drømme/visioner fra dag et.  Undervejs gennem modulerne har vi bevidst valgt at finde ind til kursisternes verdensbillede - hvor vil de hen? Hvordan kan vi bevæge dem fra den nuværende situation til deres ønskede situation?

En kort gennemgang af de gennemførte metoder og aktiviteter.

Modul 1: Visioner og inspiration

Præsentation af kursusforløbet, underviserne og kursisternes forventninger. Hvor mange ressourcer vil kursisterne anvende på at udvikle deres mål og deres drømme? Kursisterne har inden kurset forberedt sig på en seriøs fremlæggelse på 10 - 20 min./gård.

Metode: Vi ønsker at skabe en afslappet stemning, hvor kursisterne føler sig så trygge, så de vil fortælle om deres drømme. Vi stillede uddybende spørgsmål og skrev notater for hver fremlæggelse af deres drømme og fremtidsvisioner og overvejer den senere gruppeinddeling efter faglig interesse. Øvelsen handlede om at få dem ud på "dansegulvet" og få sat ord på de drømme og visioner kursisterne tumlede med. Vi gennemgik og anvendte Disney-strategy modellen med henblik på at holde tanke -niveauerne adskilt mellem Drømme, Realisme og Kritik.

Hjemmeopgave: De fik et landbrugs strategi spil med hjem (Erik Fog - Videncenter for Landbrug) som de skulle spille sammen med deres familie og venner.

Mål for dagen: Underviserne finder kursisterne, hvor de er og justerer kursusforløbet derefter. Kursisterne sætter ord og billeder på deres drømme, også når de kommer hjem fra modulet. De er motiverede og har fået energien til at tænke og arbejde videre på deres drømme/visionsplaner og de vil bruge tid på inspirationsspil (hjemmearbejdet) med familien og andre, der støtter deres visioner. Allerede fra første dag anvendte vi rigtig meget tid på opbygningen af holdet til et kommende netværk.

Modul 2: Formulering af mål for den valgte produktion

Vi begyndte med en opfølgning på nye tanker og ideer opstået siden sidst fra inspirationsspillet. Deltagerne blev opdelt i arbejdsgrupper ud fra faglige interesseområder. De samarbejder om at få sat struktur på tankerne og drømmene, så de bliver operationelle og til overskuelige konkrete delmål og handlinger.

Metode: SMARTE-mål modellen (NLP-model). Formuler dine mål så de bliver konkrete, håndterbare og opnåelige.

• Specifikt - Hvad er dit mål? Hvad vil du opnå?
• Målbart - Hvordan kan du måle, at du er i den rigtige retning?
• Attraktivt - Hvad vil det give dig at nå målet?
• Realistisk - Hvad kan forhindre dig i at nå målet?
• Tidsbestemt - Hvornår går du i gang? Hvad venter du på?
• Egenkontrol - Hvilken plan har du for at inddrage andre i at nå dit mål?

Individuel præsentationsrunde af SMARTE-mål øvelsen på ca. 5 min./gård (elevatortale) af mit drømmelandbrug. De øvrige kursister kommer med forslag og respons.

Mål for dagen: Kursisterne får struktur på målene og delmålene, opnår større overblik og en konkret formulering af deres mål samtidig med at netværket opbygges. Underviserne opnår overblik og kan forberede sig på økonomi betragtninger og give relevante eksempler på dækningsbidragskalkuler (modul 3). Hjemmeopgave til modul 3: Færdiggørelse af SMARTE-mål, den kan forfines i det uendelige.

Modul 3: Økonomisk optimering for den valgte produktion

Runde med SMARTE-mål modellen. Kursisterne delte mange gode "ahaoplevelser" ved at få mere styr på de overordnede mål. Enkelte havde også brugt modellen på familien og boligsituationen. De følte sig godt klædt på til dagens emne: Økonomivurderinger og DB-kalkuler på deres ønsker og fokusområder.

Metode: Vi introducerede "Mark online" og håndbog for driftplanlægning og gennemgik en række relevante DB-kalkuler for høns og slagtekyllinger, hvor foderpris og andre parametre blev reguleret. Vi gav eksempler fra kødsalgsberegneren med fokus på kødpriser ved varierende slagtevægt, slagteomkostninger og ønskede fortjeneste på oksekød og lammekød.

Vi gennemgik priser og forventet tidsforbrug for opsætning af el-hegn og markarbejde. Hvor køber man brugt udstyr og maskiner? Hvordan køber man en brugt traktor uden at blive snydt? Hvor finder man priser på hjælpestoffer, maskiner, såsæd og markfrø?

Vi gennemgik en øvelse med en 5 års-tidslinje-model for etablering af en æbleplantage omfattende tidsforbrug, investeringer til køb og udplantning af træer, beskæring, pasning og afkast i form af de første æbler. Gruppearbejde - alle fortsatte øvelsen - nu med deres eget projekt med hensyn til tid, investeringer og afkast. Kursisterne oplevede at det var muligt at "sætte tal" på deres drømme.

Mål for dagen: Kursisterne blev i stand til at sætte tal på deres valgte produktions tanker. De er gået i gang med at lave tidslinjer for investeringer, tidsforbrug og afkast. De er gode til at arbejde sammen i netværket. Hjemmeopgaver til modul 4: Færdiggør jeres projekt med tal på fremtidige konkrete handlinger. Tænk over hvad et netværk betyder for dig?

Modul 4: Netværk og Matrix netværksdannelse

Runde med opfølgning på 5 årsplanerne med en hel del sparring mellem kursisterne. Det er vigtigt at vi følger op på tanker og de efterfølgende spørgsmål, der blev sat i gang på modul 3. Emnet for i dag er netværk og netværksdannelse.

Metode: Jeres netværk er holdet I går på. Introduktion til begrebet netværk. Hvad er et netværk?  Hvordan skaber vi og udvikler netværk? Hvad/hvem mangler jeg i mit netværk? Hvad betyder et netværk for mig? Afsætning, fælles om maskiner, bytte timer med hinanden, vidensdeling, sociale relationer, mv. Hvordan bliver Jeg til Vi?  Du sidder i et velfungerende netværk lige nu!

Øvelse 1: Tegn et netværk af personer som du mener, vil støtte dig i at nå dine mål og de planer som du beskrev på modul 3.

Matrix netværk, Niels Nørskov, Nørskov Organic. Hvad er matrix netværk og hvordan fungerer de i praksis? Hühnermobil, mobile hønsehuse - erfaringer fra Tyskland.

Øvelse 2: "Du skal så, før du kan høste". Hvilke kompetencer kan jeg bidrage med til mit netværk her på holdet?

De udfyldte en række post-it med farverne blå, grøn og gul.

Blå post-it: Jeg er god til/ jeg skrap til …

Grøn post-it: Jeg vil gerne lære at …

Gul post-it: Jeg vil gerne hjælpe andre med min arbejdskraft

Herefter gik der totalt netværk i kursisterne. De gik rundt og præsenterede sedlerne for hinanden til langt over sluttidspunkt for aftenen.

Mål for dagen: Kursister erkendte, at hele kursusforløbet var konstrueret som en lang kontinuerlig netværksopbygning.

De var meget "netværkene" og var "umulige at stoppe" i Holbæk og Ballerup. Underviserne erkendte, at målet om at opbygge et netværk lykkedes, og at deltagerne i netværket rummer de fleste relevante kompetencer, der er brug for til at komme videre med deres respektive projekter om at producere og afsætte økologiske fødevarer.

Modul 5: Afsluttende fællesmøde

Alle 3 hold blev samlet på en økologisk gård på midtsjælland. Der deltog 29 kursister.  Vi havde sammensat et inspirerende program, som kunne sprede inspiration og motivation til at videreudvikle kursisternes netværk, de gode ideer samt give lejlighed til at udveksle erfaringer mellem de bestående netværk.

Claus Lyngby Petersen Lokale Aktionsgrupper (LAG). En af de fremtidige udfordringer bliver at reducere afvandringen fra landdistrikterne mod byerne ved at udvikle job og forbedre arbejdsvilkårene på landet. Et af fokuspunkterne er at skabe netværk og samarbejde mellem de økologiske landmænd.

Malene Storm fra Økologisk Landsforening fulgte op med at omtale et landsdækkende kompetenceløft, der byggede videre på kursusforløbet på en række faglige områder - samarbejde mellem økologer om en fælles lokal afsætning. Der kommer en række møder/kurser i 2015.

Merete Studnitz, Videncenter for Landbrug, fortsatte med at kunne tilbyde et kompetenceløft i dyrevelfærd og sundhed. Berørte de positive erfaringer fra staldskoler og små økologiske erfagrupper, der blev facilliteret af dyrlæger og dyrevelfærdseksperter fra dyrenes beskyttelse. Mødeformen fungerer godt med få deltagere og nogle relevante emner.

Ikonet i selvforsyning: Frank Erichen (Bonderøven) slog fast, at det ikke er nok med en masse drømme. Det handler om at få transformeret drømmene til virkelighed gennem faglige kundskaber, der er båret af hænderne. Man kan kun lære et håndværk ved at gøre det med hænderne - ikke ved at læse om det.  Man kan snakke om selvforsyning og bæredygtighed længe. Det handler om at få hænderne op ad lommerne og det er stadig gratis. Æbletræer er den største gave, du kan give dig selv. Plant æbletræer alle steder lød opfordringen. Dyr skal udnytte de foderarealer, som vi ikke er i stand til selv at udnytte eller dyrke. Hvis dyrene skal fodres med korn er det næppe særligt bæredygtigt. Frank afsluttede indlægget med at fastslå: "Det eneste I har, der er gratis, er jeres hænder og jeres egen arbejdskraft".

Else Torp fra Økologisk Landsforening, skitserede tilskudsmulighederne for de gode konkrete ideer. Og ikke mindst udfordringen i at søge tilskudskilder. Else gav en række gode eksempler på økologiske projekter, som var kommet godt fra start. Det er vigtigt, at man selv går i gang med projektet først, inden man søger hjælp om tilskud. Der er plads til masser af initiativer, hvor iværksætteren knytter produktion og forbrugeren sammen.

Steen Nørhede, der er medudvikler af undervisningsforløbet, sammenfattede kursusforløbet med ordene: "Det er den, som løser opgaverne, der opnår kompetencerne!  I har selv skabt jer nogle rigtigt gode netværk, som I kan bruge konstruktivt fremover. I har arbejdet flittigt og delt jeres drømme, ideer og har begejstret hinanden. I har forvandlet drømmene til håndterbare mål og har samtidig omsat dem til konkrete 5-årsplaner med investeringer, tidsforbrug og afkast. I er undervejs blevet bevidste om, at I sammen rummer de fleste kompetencer til at kunne løse opgaverne, der venter på jer. Vi mødes sammen i netværket i det nye år". Holbæk netværket har planlagt at mødes i begyndelsen af januar. Ballerup netværket har planlagt at mødes i begyndelsen af februar.

Afslutning og perspektivering

Under designet af kursusforløbet var underviserne enige om målet: At kursisterne opbygger et netværk, der fungerer i praksis, samtidig med at vi underviser og uddeler opgaver i faglige emner, som gør dem til ressourcestærke og innovative jordbrugere, som brænder for at arbejde sammen om at udvikle en lokalproduktion og afsætning af økologiske fødevarer. Der skal være økonomi i økologien.

Da kursisterne sagde pænt farvel og på gensyn efter den afsluttende kursusdag, følte de sig rustet til at sætte deres projekter i gang sammen med deres nyetablerede netværk. De glæder sig til at komme videre og de oplever, at Økologisk Landsforening fortsat vil være mentor for dem og følge op med tillægskurser der udvikler lokal produktion og afsætning.

Det er muligt at tilrettelægge og gennemføre et undervisningsforløb for grupper bestående af "vanskelige kursister" eller udfordrende kursister, samtidig med at undervisningsprocessen skærper undervisernes færdigheder. - Pædagogik handler måske netop om at behandle individerne/målgrupperne forskelligt.

Kr. Eskilstrup den 30.12.2014

Steen Nørhede

Projektmager, underviser/kursusinstruktør.

Bilag til kurset indeholdende undervisningsplanet + øvelser til modulerne

Bilag til Økonomiske økologiske strategier for mindre økologiske landbrug

Modul 1 Struktur:

-          Outcome for aftenen: Kursisterne har sat ord og billeder på deres drømme når de går hjem fra mødet. De har opnået motivation og har fået energien til at tænke og arbejde videre på deres visionsplaner. De har lyst til at spille inspirationsspillet med familien og andre, der støtter deres visioner og drømme.

-          Kl. 17.00  - 17.30: Bjarne/Malene byder velkommen. En kort præsentation af underviserne og af hele forløbet. Fremlæggelse af de "gode historier" til inspiration for ide-generering. Bjarne og Steen giver hver 2 eksempler på mindre økologiske landbrug, der har skabt sig en god økonomi i bedriften. Eventuelt skabt sig en levevej.

-          Kl. 17.30 - 18.30: Præsentation af kursisternes landbrug og forventninger til kurset. Hvor meget tid og ressourcer vil I anvende på at udvikle jeres mål/drømme?  Kursisterne har forberedt sig på en seriøs fremlæggelse. Der anvendes 10 - 20 min./gård. Vi ønsker at skabe en afslappet stemning, hvor kursisterne føler sig trygge og vil åbne op for deres drømme. Vi stiller evt. åbne spørgsmål og skriver notater op på tavle/flipover. Bjarne er ordstyrer og Steen skriver notater for hver fremlæggelse og overvejer den senere gruppeinddeling efter faglig interesse.

-          Kl. 18.30 - 19.00: Sandwich 30 min og social samvær. Vi beslutter gruppeinddeling.

-          Kl. 19.00 - 19.15: Steen holder oplæg om hvordan kursisterne kan spare med hinanden. Hvilke muligheder findes der på jeres bedrift? Lidt om spørgeteknik og om at inspirere hinanden, via uddybende spørgsmål, at ekspandere deres ideer/drømme. Undgå at stille kritiske spørgsmål, som kan dræbe ideerne på dette tidspunkt i processen - hvordan flytter jeg mig? Realiser dine drømme. Kort gennemgang af Walt Disney: "Creative Strategy .

-          Kl. 19.15 - 20.15 Sparring/gruppearbejde: Kursisterne sætter sig herefter sammen. Vigtigt at kursisterne sparer med hinanden = netværk, og at vi går rundt blandt grupperne og facilitere processerne ved at stille uddybende spørgsmål og bakke ideerne op. Der skal være papir og skriveredskaber til at holde styr på de mange tanker, der opstår når de "tænker ud af boksen".  Vi sammensætter grupperne á 3-4 personer efter faglig vurdering. Vi foreslår at ægtepar kommer i samme gruppe.

-          Kl. 20.15 - 20.30 Pause - vand, kaffe

-          Kl. 20.30 - 20.45: Bjarne og Steen holder et oplæg til inspirationsspillet. Kursisterne skal klædes på til at spille spillet som forberedelse til modul 2. Spillet kan gøre tankerne mere konkrete når der sættes ord og billeder på dem. Tegn selv de billeder der eventuel mangler. Opfordre evt. kursisterne til at mødes med nogle i netværket, som de kan spille spillet med. Opfordre dem til at notere konklusioner og overvejelser under forløbet.

-          Kl. 20.45 - 21.00: Afrunding: Samle op på dagen. Har det givet Ahaoplevelser, nye erkendelser og en masse der skal tænkes over? Inviter til at investere tid i ugens løb til at spille spillet med familien og tænke videre i deres drømmelandbrug. Kort præsentation af næste uges program og vores forventninger til, at de til næste gang har fået større klarhed om, hvad de gerne vil gå videre med. Bjarne/Malene siger farvel og tak for denne gang.

Mål: Når kursisterne forlader lokalet går de glade hjem fuld af kreative ideer og kaster sig over deres gårdprojekt. Deres underbevidsthed arbejder videre med idéerne.

Det skal understreges fra starten over for kursisterne, at vi forventer en stor indsats fra dem og fra os selv. Ligeledes skal de være forberedte på, at lave noget arbejde derhjemme, forberede sig til møderne og indgå i netværk uden for mødeafholdelse. Kurset skal skabe resultater, som de kan være stolte og tilfredse med.

Underviserne møder 45 minutter undervisningen starter og bruger en halv time lige efter hvert modul, hvor de evaluerer.

Walt Disney "Creative Strategy"

Formål:

En strategimodel til afdækning, udforskning, konkretisering og teste kvaliteten af visioner.

Disney havde erfaring med at man ikke kunne drømme OG være realistisk OG være kritisk på et højt niveau samtidig. Han erkendte, at drømmene ofte blev udvisket fra starten, hvis de ikke fik tid og rum til at udvikle sig og vokse sig store.

Først når drømmefiguren var færdigudviklet i fantasien kunne den færdige figur vurderes realistisk og på et senere tidspunkt på en langt mere kritisk synsvinkel.

Disney indrettede sit hus med 3 værelser. Et stort drømme værelse, hvor alt fantasifuldt var tilladt. Et realistisk værelse, hvor drømme blev konkretiseret og sat i perspektiv til de bestående tegnefilmfigurer og endeligt et kritisk værelse, hvor der blev regnet på økonomi, markedssegmenter og udviklingstendenser.

Hvert værelse repræsenterede således et fast aspekt/fokus på udviklingen af "personificerede figurer" til den fortsatte udvikling af tegnefilmene.

Dreaming room

• Drømme/Vision. Alt er tilladt. Se de store perspektiver.
• Se billeder vi normalt ikke ser. Associer.
• Ønsket situation -se det du ønsker at se.
• Fjerne alle begrænsende filtre.

Realistic room

• Konkretisering af drømmene/visionen.
• Beskriv drømmen. Fortæl andre om drømmen/visionen.
• Opstiller mål. Sætter tidsrammer for delmål.
• Brainstorming.

Chritical room

• Beskriver ideerne i detaljer. Gør det meget konkret.
• Justerer drømmene. Dræber nogle drømme og skabe andre drømme.
• Dissocieret. Kritisk holdning.. Fordomme/værdier.
• Gør projekterne/drømmene mere realistiske.
• Konceptbeskrivelse.
• Opsætte handleplan med tidsplaner/deadline.
• Økonomi, markedet, udviklingstendenser.

Steen Nørhede 24.november 2005

Modul 2 Struktur:

-          Kl. 17.00 - 17.15: Velkommen, en kop eftermiddagskaffe og siden sidst.

-          Kl. 17.15  - 17.45: Hvordan har det været at arbejde med drømmene/visionerne i den forløbne uge? Hvordan gik det med at spille inspirationsspillet med din familie og vennerne? Kom der nye tanker og inspiration frem?

-          Hvad gør vi i dag?: I dag er det vores mål at I sammen, i samarbejde, sætter struktur på jeres mange tanker, ønsker og drømme så de bliver operationelle og til overskuelige konkrete handlinger.

-          Hvordan gør vi det? Vi opdeler jer i nogle arbejdsgrupper ud fra faglige områder og interesseområder. Fx gårdbutik, grøntsagsproduktion, dyrehold, afgrøder m.m.

-          Metode: SMART-modellen, er en metode til at arbejde med mål. I SMART modellen arbejder man ud fra, at et mål skal være Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset.   Se vedhæftet pdf-fil.

-          Hvorfor gør vi det vi gør?: "Det er den, der udfører arbejdsopgaverne, der opnår kompetencerne" - citat Steen Larsen professor i motivationspsykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet.  Steen præsenterer og inspirere med diverse historier og projekter.

-          Kl. 17.45 - 18.15: Sandwich, socialt samvær.

-          Kl. 18.15-- 20.00: Kursisterne opdeles/puljes i arbejdsgrupper alt efter deres faglige områder.

-          Oplæg til SMART- modellen som kan anvendes til at teste om dit mål er formuleret på en god måde. Der arbejdes videre med SMART- modellen i grupperne.  Gruppen kommer med forslag, hjælp og ideer til det enkelte gård, så den nærmer sig en mere konkret faglig plan (SMART-mål), som man kan regne økonomi på næste gang. Underviserne er Supervisor under processen.

-          Kl. 20.00 - 20.45  Efter gruppearbejdet: Individuel præsentationsrunde af SMART-øvelsen på ca. 5 min./gård (elevatortale) af mit drømmelandbrug. Optimistisk input på fx en post-it eller postkort (..'god ide, man kunne også..) fra de andre kursister.

-          Kl. 20.45 - 21.00: Afrunding: undersøg priser og indhent tilbud til næste gang, så du har et indtryk af udgifter i dit drømmelandbrug. Giv dem links på, hvor der kan findes gode leverandører til de materialer, de skal bruge - kursisterne kan også sparre indbyrdes på billige og gode leverandører.

-          Hjemmeopgave - Arbejd videre med SMART- modellen. Den kan forfines i det uendelige.

S.M.A.R.T.E. Mål

En huskeliste for hvad en målformulering kan indeholde så dit mål bliver konkret og opnåeligt.

Where focus goes - energy flows.

Specifikt: Formuler målet, kort og specifikt. Bryd det ned til noget håndgribeligt

Eksempler på spørgsmål:

• Hvad er dit mål? Beskriv målet med så få ord som muligt.
• Hvad vil du opnå? Det er en fordel at du formulerer målet positivt og i nutid.
• Hvem er målgruppen og hvorfor denne målgruppe?

Målbart: Gør målet målbart, så du præcist ved, hvornår du har nået dit mål

Eksempler på spørgsmål:

• Hvordan kan du måle om du er på vej i den rigtige retning?
• Hvordan ved du om du har nået dit mål?
• Hvad ser du, høre du og føler du når du er i mål?

Attraktivt:

Målet er DIT mål, derfor skal det være i overensstemmelse med dine værdier. Målet skal være vigtigt og relevant for dig

Eksempler på spørgsmål:

• Hvad vil det give dig at opnå målet?
• Hvad vil du miste ved ikke at opnå målet?
• Hvor vigtigt er målet for dig på en skala fra 1-10?
• Hvilke af dine værdier bliver opfyldt ved at opnå målet?

Realistisk:

I dette punkt kommer vi "ned på jorden" og finder ud af, om det overhovedet kan lade sig gør, eller om der er noget der skal justeres

Eksempler på spørgsmål:

• Hvad forhindrer dig i at nå dit mål?
• Hvad mere kan forhindre dig?
• Hvad har holdt dig tilbage indtil nu?
• Hvor realistisk er det at du når dit mål?
• Hvad kan du selv gøre og hvad er afhængigt af andre?

Tidsbestemt: Sæt en dato på målet, så du kan planlægge efter det

Eksempler på spørgsmål:

• Hvornår går du i gang?
• Hvornår ligger eventuelle delmål?
• Hvornår vil du være i mål?

Egenkontrol: Hvis du er afhængig af andre, hvilken plan eller strategi har du for at inddrage dem?

• Min plan for at inddrage andre er:

Modul 3 Struktur:

17.00 - 17.15                            Velkommen og siden sidst

17.15 - 18.00                            Bjarne: Kødsalgsmappen, med fokus på kødsalgsberegneren. Kort gennemgang af mappen, har 10 stk. med som klassesæt.

Har DB på høns og kyllinger og en oversigt fra mark online. Vi kan ikke komme på marktal online pt. Alt dette for blot at vide at det findes og vi måske kan arbejde videre med det hjemme eller under gruppearbejdet. Jeg tager også en Håndbog for Driftsplanlægning med til orientering.

18.00 - 18.30                            Sandwich

18.30 - 19.00                            Steen: Tidsforbrug, find priser m.m.

19.00 - 20.45                            Steen og Bjarne facilitere grupperne undervejs: Oplæg til arbejdet i grupper

Arbejder i grupper med flip-over papir og posters med investering, tidsforbrug, likviditet osv.

Gul: investeringer, hvad der bruges og hvad koster det

Orange: hvor mange timer skal der bruges

Blå: indtægter fra den forventede produktion.

Det hele kan sættes op på flipover papiret henover den tidslinje man har sat som mål. De kan ændres og flyttes efterhånden som man arbejder sig herimod det realistiske forløb med hensyn til tid, investeringer og afkast.

20.45 - 21.00                            Oplæg til næste møde med netværk som hovedtema

Tidsforbrug og materialepriser for flittige økologiske gårdejere

Som (nyetableret) økologisk gårdejer bliver du nød til at forholde dig realistisk til spørgsmålet:

Hvor meget tid og hvor mange penge er jeg villig til at investerer i at realisere min drøm? Det er på vejen mod målet og ikke kun i målet du skal finde din livsglæde.

Nyttige tommelfingerregler:

• Alle planlagte investeringer bliver dyrere end planlagt.  Vi er ofte for optimistiske når vi laver investeringsbudgetter. Der kommer altid uforudsete udgifter. Ha' reserverne klar.
• En arbejdsdag på 9 timer inklusiv transport med en gennemsnitsindtægt på ca. 20.000 kr. pr mdr. giver efter skat mulighed for at betale en fagmand for 1 time arbejde - hvis opgaven ikke er fradragsberettiget.. Eller 2 timer hvis udgiften bogføres som en driftsudgift.
• Begrebet fritidslandmand betyder at man KAN anvende al sin fritid og alle sine penge på gården.
• En fuldtidslandmand med alsidig markbrug og maskinpark og et større dyrehold arbejder i snit 10-12 timer om dagen 7 dage om ugen i 45 uger om året, ca. 3600 timer om året - det dobbelte ...
• Køb brugte landbrugsmaskiner hvis du har råd til det, eller lav en pasningsaftale med en nabolandmand du har tillid til. Brug maskinstation til specialopgaver - mejetærskning gødningsudbringning m.m.
• Invester i godt brugt kvalitetsværktøj med "evighedsgaranti" i stedet for at købe billigt og nyt "Harald- Skrald værktøj".
• Vær håndlanger for en fagmand når I bygger om eller reparere maskiner og gør dig selv til en lærenem elev. Det er helt utroligt så lærenem man kan blive når man bagefter kan sparer rigtig mange penge ved at gøre det selv. Også selvom det tager mere tid end fagmanden bruger.
• Bytte timer - Brug dit netværk til at få arbejdshjælp og faglig rådgivning. Det er altid udviklende og hurtigere at gøre noget sammen med andre. De fleste mennesker vil gerne hjælpe andre.
• Søg efter brugte landbrugsmaskiner og landbrugsinventar i Den Blå avis, Gul og Gratis, Maskinbladet, Landbrugsnyt, hjemmesiden for veteran-tratorer eller E-bay og inviter en sagkyndig med for at vurdere pris og kvalitet.
• Find de gode priser på byggematerialer m.m. på nettet. Der er ofte mange penge at spare.
• Brug dit netværk. Køb og sælg korn og grovfoder med lokale landmænd du har tillid til.

Priser og tidsforbrug ved etablering af el-hegn.

Alle der har en gård overvejer på et tidspunkt at indhegne et græsareal til dyr.

Hvad koster det, at etablere en el-indhegning på 100 m gange 100 m til eksempelvis får?

Forudsætninger ved et lille areal på 1 ha.

• Fårefold med 5-tråde, 90 cm. højde, 4 hjørnestolper på 2,5 m, Ø=14 cm., 10 m mellem pælene, 1 jernlåge og en spændingsgiver som kan klare mere end 1 ha.:  Materialer ca. 6500 kr. + spændingsgiver ca. 3500 kr. Dertil hjælp med et pælebor og opsætning ca. 4000 kr. i alt ca. 14.000 kr. +moms.

Flexhegn som bl.a. anvendes til mobile hønsehuse har strømførende vandrette plastictråde og plastic pæle for hver 3 m. Pris 1500 - 2000kr. for længder på 50 meter. Disse hegn er nemme at sætte op og flytte.  Problemer - Dyr kan stikke deres hoveder i nettet og sidde fast - bliver slået ihjel af strømmen …

Forudsætninger ved  større arealer

• Tommefingerregel for materialepriser: Med gode plane marker koster el-hegn 10 kr. pr løbende meter + etablering af hjørnestolper på 200 kr. pr stk.

Tommefingerregler ved opsætning; Opsætningen koster det samme som materialerne koster.

• "Det er en rigtig god ide at I hjælper en professionel hegnsmand med at bore huller til hjørnestolper og trække lidt tråde en dag og så gøre resten selv". Citat Erik Bjerregård www.hegnsbutikken.dk

Eksempel fra en 1 hestefold og 1 kødkvægsfold på i alt 4,5 ha. med træ rafter (pæle for hver 5 meter og overlægger) med 2 tråde.

Tilbud fra PODA for materialer og opsætning 90.000 kr.

Gør det selv: Materialepriser (købte billig ståltråd) 35.000 kr. Arbejdstid ca. 300 timer fordelt på 2 mand over en del weekender.

Priser køb af brugte landbrugsmaskiner.

Traktor: 50- 70 hk med frontlæsser

• 2WD - 30.000 kr.
• 4 WD -70.000 kr.

 

Tipvogn 4-5 tons: Brugt 10.000kr.  Ny 30.000kr

Såbedsharve: Brugt 5.000 - 10.000kr

Stubharve med gåsefodsskær: Brugt 10.000 kr. - 15.000kr.

3 furet Plov: Vendeplov 15.000 - 25.000 kr. Kræver en større traktor

Alm. 3 furet plov 5.000-10.000kr

Såmaskine 3 - 4 meter: 8.000 - 15.000 kr.

Kartoffeloptager 1 række 10.000-15.000 kr.

Kartoffeloptager 2 rækker: 20.000 - 30.000 kr.

Såsæt med harve og såmaskine 15-000 - 20.000kr.  Kræver en stor traktor

Kornkværn til at male korn: Brugt 800 - 1500 kr.  NY til 6.000 - 8.000 kr.

Kornvalse til at valse korn: Brugt 3.000 - 5.000 kr. NY 10.000 - 15.000 kr.

Kornsnegl eller kornelevator: Brugt 1.000- 4.000 kr. afh. af dimension og længde.

Tørresilo til korn ca. 100 tønder: Brugt Gratis - 2.000 kr.

Blæser til gennemluftning og tørring 2.000-4.000 kr.

Minigraver - Svær at undvære: 1.000 - 2.000 kr. for en weekend.

Bygninger til dyr som anvendes til at fræse og pløje ved bæredygtigt økologisk husdyrhold:

A-hytte til udendørs "grisetraktor": Brugt 600kr - 2.000 kr.

Hønsetrailer til 220 høns: Hüner-mobil: NY 280.000 kr.  Selvbyg ca. 60.000 kr.

Hønsetrailer til ca. 150 høns: Køb en gammel brugt skurvogn på ca. 2,4 m X 9,5 m Koster: 5.000 -15.000 kr. + flytning og indretning ca. 10.000 kr. i alt 20.000 - 30.000 kr. Arbejdstimer ca. 40 timer

Mobil "Hønsefræser" til 10 høns: Camp let og et børnelegehus og indhegning og spændingsgiver 2.000 kr.   Arbejdstimer  ca. 1 weekend.

Steen Nørhede 11.11.14

Modul 4 Struktur:

-          Kl. 17.00 - 17.10: Velkomst og dagens program (Bjarne, Malene)

-          Kl. 17.10 - 17.45: Siden sidst. Hvordan har I arbejdet videre med "5-årsplanerne" og alle sedlerne?

-          Vigtigt at vi følger op på denne proces, tankegang og de efterfølgende spørgsmål, der blev sat i gang på modul 3

-          Vi får indblik i hvor vore kursister befinder sig og forstærker samtidig deres netværk/viden om hinanden.

-          Kl. 17.45 - 18.15: Sandwich og socialt samvær

-          Kl. 18.15 - 18.45: Introduktion til begrebet netværk. Hvad er et netværk?  Hvordan skaber vi og udvikler netværk? Hvad/hvem mangler jeg i mit netværk? Hvad betyder et netværk for mig? Afsætning, fælles om maskiner, bytte timer med hinanden, vidensdeling, sociale relationer, mv. Hvordan bliver Jeg til Vi?  Du sidder i et velfungerende netværk lige nu".  (Steen).

-          Kl. 18.45 - 19.15: Øvelse 1 (Steen): Tegn et netværk af personer du mener, vil støtte dig i at nå dine mål og de planer, du beskrev på modul 3.

-          Kl. 19.45 - 20.00: Kaffe og strække ben pause.

-          Kl. 20.00 - 21.15: Matrix netværk, Niels Nørskov, Nørskov Organic. Hvad er matrix netværk og hvordan fungerer de i praksis?

-          Kl. 21.15 - 21.45: Øvelse 2: "Du skal så før du kan høste". Hvilke kompetencer kan jeg bidrage ned til mit netværk?

-          Blå posters: Jeg er god til …

-          Grøn posters: Jeg vil gerne lære …

-          Gul posters: Jeg vil gerne hjælpe andre med min arbejdskraft …

Kl. 21.45 - 22.00: Fællesnævner - hvad kan vi i vores lokale netværk her? - dialog omkring hvad kursisterne= netværket kan bidrage med.

-          Information om det sidste fællesmøde

Modul 5 Struktur:

Afsluttende fællesmøde

lørdag d.6. december 2014 på Skovlygaarden

Kl.10.00-16.00

Som afslutning på de lokale møder i hhv. Odense, Ballerup samt Holbæk inviteres du til et fællesmøde på Skovlygaarden, Roskildevej 637, 4174 Jystrup.

Vi har planlagt et inspirerende program, som gerne skulle sprede motivation til at videreføre jeres gode ideer.

Dagens foreløbige program:

Kl.10.00-10.15                              Velkomst og kaffe

Kl.10.15-11.15                              LAG - lokale aktionsgrupper, Landdistriktsmidler til udvikling af innovation - hvad er der af muligheder. Claus Lyngby Petersen, Udviklingskonsulent og LAG koordinator.

Kl.11.15-11.30                              Andre initiativer i ØL som i kan bruge i jeres videre arbejde, Malene Storm Kræfting. Økologisk Landsforening

Kl. 11.30 - 11.50                          Dyrevelfærd i mindre besætninger, Merete Studnitz, Projektleder, Videncenter for landbrug, Økologi

Kl.11.50 - 12.00                           Let øvelse, Bjarne Hansen, Økologisk landsforening

Kl.12.00-12.45                              Frokost

Kl.12.45-13.45                              Selvforsyning - hvad kan de små landbrug? Frank Erichsen.

Kl.13.45-14.30                              Rundvisning på Skovlygaarden, permakultur på landbrugsniveau ved værtsparret, Kirsten og Anders, inklusiv kaffe.

Kl. 14.30-15.15                             Projektstøtte - værdikæde, Hvad gør jeg som lille virksomhed. Else Torp, Fødevarerådgiver, Økologisk Landsforening.

Kl.15.15-15.45                              Den frivillige vejlederordning i Dansk Fåreavl - kunne det være noget for de mindre deltidslandmænd? Richard Andersen, Dansk Fåreavl

Kl.15.45-16.00                              I har selv skab jer et øko-netværk!  Ingen af os er lige så kloge som vores netværk er - hvis vi bruger det. Bliv bevidst om alle vores kvalifikationer - Samlet viden fra alle 3 hold og del den med de andre. Steen Nørhede