Værdiskabelse via samspil med vandværker og kommuner

I projektet "Værdiskabelse via samspil med vandværker og kommuner: Klima, drikkevandsbeskyttelse, naturpleje og recirkulering af næringsstoffer" arbejder vi for at skabe nye udviklingsmuligheder for de økologiske landmænd ved at udbrede succesfulde erfaringer med kommunale samspil med økologer om øget næringsstofforsyning, naturpleje, drikkevandsbeskyttelse og klimahandling.

Formål

Formålet med projektet er at skabe nye udviklingsmuligheder for de økologiske landmænd ved at udbrede succesfulde erfaringer med kommunale samspil med økologer om øget næringsstofforsyning, naturpleje, drikkevandsbeskyttelse og klimahandling.

Forventede effekter

Projektet bidrager til at skabe nye udviklingsmuligheder for de økologiske landmænd og skabe både mere, bedre og mere lønsom økologisk produktion ved at:

  • Styrke tilgængeligheden af recirkulerede næringsstoffer, som kan øge udbytter, konkurrencedygtighed og lønsomhed i økologisk planteavl og muliggøre omlægning af større planteavlsarealer.
  • Skabe nye græsnings- og forretningsområder ved at forbedre økologiske landmænds adgang til lokale naturplejekrævende arealer
  • Fremme økologisk drift i områder, hvor vandværker og kommuner henter deres drikkevand, og hvor flere og flere vandværker og kommuner er villige til at betale for denne service.
  • Forbedre klimaperformance på de økologiske landbrug.

Aktiviteter

Projektet formidler viden og erfaringer om succesfulde cases med økologisk landbrug som en del af løsningen på lokale udfordringer med drikkevandsbeskyttelse, naturpleje, cirkulær økonomi og klima. Det har medvirket til, at økologiske landmænd har fået nye udviklingsmuligheder i form af tilgængelige næringsstoffer eller græsningsarealer; nye produktionsarealer over drikkevandsressourcer eller nye kompetencer på klimaområdet. Projektets hovedmålgrupper er fagpersoner i vandværker og kommuner med ansvar for eksekvering af allerede vedtagne mål ift. disse udfordringer. Målgrupperne nås i høj grad via deres egne medier og veletablerede faglige netværk, bl.a. Kommunernes Landsforenings netværk for hhv. Vand og Natur, Landbrug, Energi (herunder klima) og Affaldshåndtering.

Resultater og formidling

Faktaark

Artikler

Casebeskrivelser

Oplæg

Landingsside

Presseklip

Organisering

Projektet ledes af Økologisk Landsforening og samarbejder med DANVA, Dansk Vand og Spildevandsforening, som er Danmarks forening for vandselskaber samt Kommunernes Landsforening, herunder konsulentgruppen med ansvar for netværksgrupper for bl.a. samarbejde: Kommunernes Landsforening, herunder Kommunernes Vand og Naturnetværk; Kommunernes Landbrugsnetværk; Kommunernes Affaldsnetværk; samt Kommunernes Energi (og klima) Netværk.

Projektperiode

1. januar 2019 - 31. december 2019.

Projektstøtte

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.