Billeder der sælger (afholdt)

Kom med på en inspirerende uddannelses- og netværksdag der stiller skarpt på direkte salg af økologiske fødevarer ved brug af billeder der sælger!

Vi sætter på denne dag fokus på, hvordan du tager de bedste fotos af grøntsager, dyr, mad og oplevelser med din smartphone for derefter at kunne bruge dem til formidling på de sociale medier. Du kommer til at kende grundteknikkerne, holde fokus og bruge filtre samt do’s and don’ts. Vi arbejder i grupper under vejledning. Undervejs suppleres med korte oplæg. For at gøre det så let som muligt for deltagerne kommer vi til at bruge Instagrams billedredigeringsværktøjer. Derfor er det en forudsætning, at du har Instagram installeret på din smartphone og har oprettet en konto.

Der vil på kurset ikke blive undervist i brug af Instagram som socialt medie. 

Indlægsholdere er blandt andre:

  • Moxtell Productions
  • Økologisk Landsforening

Jylland

  • Tidspunkt: Mandag d. 10. september kl. 09.30 – 15.30
  • Sted: Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them
  • Tilmeldingsfrist: 5. september 2018

Tilmelding lukket

 

Sjælland

  • Tidspunkt: Mandag d. 26. november kl. 9.30 – 15.30
  • Sted: Stengården, Høveltevej 40, Bregnerød, 3460 Birkerød
  • Tilmeldingsfrist: 19. november 2018

Tilmeld dig her

 

Det praktiske

Uddannelsesdagene er for dig som er økologisk landmand og mikroproducent og sælger dine varer direkte via stalddør, gårdbutik, web og lign. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter ”først til mølle”- princippet. Tilmelding er er bindende. Pris 625 kr. inkl. moms, 500 ekskl. moms for hele dagen, som dækker udgifterne til forplejning og lokaleleje.

Spørgsmål? Kontakt Sofie Andersen på sna@okologi.dk

 

Vi glæder os til at se jer!

 

Lokal og direkte afsætning – udnyt nye markedsmuligheder gennem viden og kompetenceløft

Uddannelses- og netværksdage afholdes i projektet Lokal og direkte afsætning – udnyt nye markedsmuligheder gennem viden og kompetenceløft, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.