Fra stalddør til virksomhed (afholdt)
Det kan være sin sag at gå fra at vide alt om landbruget og salg af råvarer i stalddøren til at skulle vide alt om at drive en gårdbutik og fødevarevirksomhed. Det kræver overblik over alle de regler, der følger med og viden om, hvordan man prissætter sine varer og ansætter medarbejdere. Denne dag vil Tine Fallesen, som er stifter af fødevarerådgivningsvirksomheden Comida, give os indsigt i og overblik over de gældende regelsæt, så vi bliver klædt godt på - også til at få Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg. Erfarne landbokvinder, og nu også forretningsdrivere, vil fortælle om deres erfaringer med at prissætte varer og drive en professionel forretning – herunder ansættelse af medarbejdere og meget meget mere.
Indlægsholdere er blandt andre:
- Comida Fødevarerådgivning
- Tine Thybo, Johannesminde (Ny Vraa)
- Elisabeth Rasmussen, Stengården (Stensbølgaard)
Sjælland
- Tidspunkt: Tirsdag d. 2. oktober 2018 kl. 09.30 – 16.00
- Sted: Stensbølgaard, Smedevej 18, Kyndeløse, 4070 Kirke Hyllinge
- Tilmeldingsfrist d. 25. september 2018
Tilmelding lukket
Jylland
- Tidspunkt: Onsdag d. 24. oktober 2018 kl. 09.30 – 16.00
- Sted: Ny Vraa, Gl. Vraavej 31, 9382 Tylstrup
- Tilmeldingsfrist d. 17. oktober 2018
Tilmelding lukket
Det praktiske
Uddannelsesdagene er for dig som er økologisk landmand og mikroproducent og sælger dine varer direkte via stalddør, gårdbutik, web og lign. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter ”først til mølle”- princippet. Tilmelding er er bindende. Pris 625 kr. inkl. moms, 500 ekskl. moms for hele dagen, som dækker udgifterne til forplejning og lokaleleje.
Spørgsmål? Kontakt Sofie Andersen på sna@okologi.dk
Lokal og direkte afsætning – udnyt nye markedsmuligheder gennem viden og kompetenceløft
Uddannelses- og netværksdage afholdes i projektet Lokal og direkte afsætning – udnyt nye markedsmuligheder gennem viden og kompetenceløft, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.