Etablering af græsafgrøder

For at opnå optimal udvikling af frøafgrøden, skal der ikke være for mange planter pr. arealenhed, men planterne skal være kraftige og jævnt fordelt på arealet. Herved opnås samtidig den bedste konkurrence mod ukrudt.

Der er stor forskel på de forskellige græsfrøafgrøders udviklingsrate. Italiensk rajgræs er hurtig i udvikling, kan blive meget kraftig og kan endda udvikle aks i udlægsåret. Modsat er rødsvingel meget langsom i udvikling.

De økologisk dyrkede græsfrøafgrøder er rangordnet efter udviklingsrate herunder, hvor italiensk rajgræs er hurtigst og rødsvingel langsomst:

1. Italiensk rajgræs
2. Hybrid rajgræs
3. Almindelig rajgræs
4. Rajsvingel
5. Timoté
6. Engsvingel
7. Hundegræs
8. Strandsvingel
9. Rødsvingel

Udlæg i dæksæd

Hovedparten af de græsarter, der frøavles i Danmark, skal vernaliseres (gennemgå en periode med lav temperatur og kort dagslængde) før de sætter frø. Derfor udlægges frøgræs normalt i en dæksæd. På den måde opnår græsset en længere etableringstid, der dannes flere skud og antallet af frøbærende stængler øges, hvorved udbyttepotentialet forhøjes. For almindelig rajgræs, rajsvingel, timoté, engsvingel og hundegræs gælder, at tilfredsstillende frøudbytter opnås ved udlæg i vårbyg sået på almindelig rækkeafstand.

For de mere langsomt udviklende græsarter som strandsvingel og rødsvingel kan rækkeafstanden i vårbyg med fordel øges til 24 cm. Almindelig rajgræs kan etableres i kornrækken, og hvis der sås på dobbelt rækkeafstand kan mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af radrensning gennemføres uden skade på udlægget. To års markforsøg på AU-Flakkebjerg har vist, at udlæg af almindelig rajgræs etableret i kornrækken tåler blindharvning, 1-3 træk med ukrudtsharve samt radrensning.

Såning af frøgræs på øget rækkeafstand

Frøgræs sås normalt på 12 cm rækkeafstand. Forsøg med etablering af rødsvingel og almindelig rajgræs på 12, 24, 36 og 48 cm rækkeafstand har vist, at rækkeafstanden kan øges op til 36 cm uden at første års frøudbytte reduceres i forhold til udlæg på 12 cm. Ved øget rækkeafstand bliver der imidlertid mere plads til ukrudtet. Udlæg på rækkeafstand større end 12 cm bør ikke benyttes, hvor ukrudtstrykket er højt, for selvom det er muligt at foretage en mekanisk renholdelse, vil det være vanskeligt at opnå en tilstrækkelig bekæmpelse af og konkurrenceevne over for ukrudtet.

Erfaringer fra forsøg med udlæg på forøget rækkeafstand, kombineret med mekanisk renholdelse, viser at den bedste konkurrence mod ukrudt opnås, hvor afgrøden (dæksæd og udlæg) dækker jordoverfladen mest muligt, og hvor planterne er kraftige og derfor konkurrencestærke over for ukrudt.

Græsfrø må ikke sås for dybt

Græsfrø er generelt små, og sådybden har stor indflydelse på fremspiringen. Generelt bør græsfrø sås i 1-2 cm’s dybde, og der kan forventes en markfremspiring omkring 60% i almindelig rajgræs. Fremspiringen falder hurtigt ved stigende sådybde, se figur 4 herunder.

Såmængde ved frøavl af almindelig rajgræs udvalgt i vårbyg

Der er gennemført forsøg med stigende såmængde (1 – 16 kg/ha) i en diploid almindelig rajgræs udlagt i vårbyg. Udlægget er etableret på henholdsvis 12 og 24 cm rækkeafstand. 

Figur 1 øverst viser, hvordan der ved samme udsædsmængde opnås et højere plantetal pr. m2 ved 12 frem for 24 cm rækkeafstand ved høje udsædsmængder. Når der sås 8 eller helt op til 16 kg udsæd pr. ha ved dobbelt rækkeafstand, står planterne så tæt i rækken, at de begynder at udkonkurrere hinanden. Tilsvarende er der generelt flere frøbærende stængler pr. m2 ved udsåning på 12 cm rækkeafstand – forskellen er dog kun statistisk sikker ved udsædsmængderne 1, 8 og 16 kg/ha. Der høstes et lavere frøudbytte ved udsåning af 1 kg udsæd/ha, men der er ikke forskel i de opnåede frøudbytter ved de øvrige udsædsmængder (figur 3).

Dækafgrøde må ikke være for kraftig

Det er meget vigtigt at undgå lejesæd i dæksæden, og at sørge for, dæksædshalmen fjernes umiddelbart efter høst. Ligger halmstrengen blot 2-3 dage på det nye udlæg, vil den nye frømark få tydelige striber, der skaber plads til ukrudt, og det kommende års frøudbytte bliver lavere. I vårbyg anbefales det at vælge sorter med en ringe tilbøjelighed til lejesæd og aksnedknækning.