Gødskning af frøgræsafgrøder

Tildelingen bør tilpasses nøje efter frøgræsafgrødernes udviklingsstadie, for at opnå den bedste udnyttelse af gødningen og det bedst mulige udbytte af frøafgrøderne.

Frøafgrødernes vækst og udvikling - kvælstofgødskning

Efter høst af dæksæden udvikles de skud, som næste forår udvikler de frøbærende stængler. Kraftige, kompakte skud har større sandsynlighed for at udvikle frøstængler, og de danner typisk flere frøanlæg end de lange, tynde skud. Antallet af frøstængler pr. m2 bestemmes i høj grad af dyrkningsteknik. Skududviklingen i et svagt udlæg kan stimuleres ved gødskning efter høst af dæksæden, men for almindelig rajgræs er det som regel ikke nødvendigt.

Om foråret i frøavlsåret vil de skud, som er blevet vernaliseret, strække sig. Forårsgødskning bør tildeles ved begyndende vækststart. En tidlig gødskning med høje kvælstofmængder stimulerer skududviklingen, og der vil dannes vegetative sideskud. 

I forsøg har en måneds ”forsinket” gødskning reduceret antallet af frøbærende stængler, men almindelig rajgræs er til en vis grad i stand til at kompensere for et lavere antal skud ved at øge antallet af frø pr. frøstand. 

Almindelig rajgræs har ca. 18-22 småaks pr. frøstand. Antallet er hovedsageligt bestemt af sortens genetik, og dyrkningspraksis har en meget begrænset indflydelse på antallet af småaks. Typisk vil de største skud dog have flere småaks end de mindre skud. Hvert småaks har i gennemsnit syv blomster, som alle kan udvikle et spiredygtigt frø, men de nederste frø er de største.

Gødskning af økologisk rajgræs med husdyrgødning

- en grundsten for udbyttet

Prioritering og rigtig håndtering af husdyrgødning til økologisk rajgræs giver gode muligheder for at øge udbyttet. Det viser bl.a. to års forsøg med forskellige gødskningsstrategier i økologisk rajgræs til frø.

Ved økologisk dyrkning af rajgræsfrø er husdyrgødning ofte den eneste mulighed for at sikre rajgræsset tilstrækkelig forsyning med kvælstof. Ud over en ensartet plantebestand i udlægget er det essentielt at forsyne rajgræsset med tilstrækkelig ammonium-kvælstof for at opnå gode udbytter.

Frøvægten og udbyttet afhænger i høj grad af kvælstofforsyningen. Tilmed er det vigtigt, at græsset får kvælstof nok for at afgrøden står op under bestøvning og derefter går i leje ved modningen. Ved høj kvælstoftilførsel vil frøgræsset gå tidligt i leje med ringe bestøvning til følge.

Ved lav kvælstoftilførsel er der risiko for, at frøvægten bliver så lav, at frøgræsset ikke i tilstrækkelig grad går i leje, og at dryssespillet derfor bliver for stort. Det kan ske for økologer, hvis husdyrgødningen er tynd, eller hvis udnyttelsen er meget dårlig.

Forsøg: Sammenhæng mellem udbytte og gødning for gylletyper

Økologiske frødyrkere oplever svingende resultater med husdyrgødskning, derfor er der er en lang række spørgsmål, som rajgræsdyrkere søger svar på og som forsøg endnu ikke har leveret helt sikre svar på:

• Ved tidlig forsyning af frøgræs med NH4-N tilstræbes det at få afgrøden i gang tidligt, samt at få så lang en periode, hvori afgrøden kan optage nærringstoffet som muligt – men opnås der et højere udbytte ved at gøde medio marts i stedet for først i april?
• Kvæggylle har normalt et lavere indhold af plantetilgængelige NH4-N end svinegylle, ved tilsvarende indhold af total N. Derfor vil kvæggylle have en ringere gødningseffekt i f.eks. rajgræs, når det opgøres i total N – men kan man ikke opnå samme udbytte ved en korrekt dosering af kvæggylle?
• Normalt forbedres udnyttelse af gylle ved nedfældning i forhold til slangeudlægning. Slangeudlægning er dog langt mere skånsom ved afgrøden. Hvad er så bedst – nedfældning eller slangeudlægning? 
• I udlandet er det ikke ualmindeligt at fortage en afpudsning i rajgræssets stadie 31. Afpudsningen skulle bekæmpe ukrudt og stimulere græssets vækst – men koster det udbytte at foretage denne afpudsning under danske vækstforhold
• Todelt gødskning kan være løsning i forhold til at få bragt startgødning ud tidligt med sikkerhed for fuld gødskning og kan være nødvendigt ved en meget tynd gylle. Har det betydning for udbyttet?

På baggrund af forsøg og erfaringer fra økologiske frøavlere er der følgende resultater og anbefalinger vedrørende gødskning af økologisk rajgræs:

• Stigende udbytter med stigende tildeling af ammonium-N. Det anbefales at gødske med mindst 100 kg NH4- N pr. ha. 
• Få lavet en gylleanalyse og få vished om indholdet af ammonium-N. Agros målinger er ikke præcise nok til en højværdiafgrøde som frøgræs, og der er risiko for undergødskning. Gødes der for meget kunne den sidste gødning have været anvendt på andre afgrøder.
• Nedfældning har givet et merudbytte på 70 kg frø pr ha. Når betingelserne er gunstige, ser det ud til at kvælstofudnyttelsen ved nedfældning kan opveje eventuelle afgrødeskader.
• Kvæggylle kan anvendes, så længe man har styr på ammoniumindholdet. I det forsøg, hvor det blev gødet med høj mængde kvæggylle, blev det højeste udbytte høstet. Ud over NH4- N kan frøafgrøden også udnytte en del af det kvælstof, der bliver mineraliseret i løbet af sæsonen.
• To-delt gødskning er en god mulighed for at håndtere logistiske udfordringer, f.eks. meget tynd gødning eller dårligt føre i det tidlige forår. Forsøg tyder på, at sidste halvdel af gødskningen kan udskydes 14 dage til 3 uger. 
• Afpudsningsstrategien har kostet en smule udbytte, men kan være en løsning, hvis der er en stor bestand af f.eks. kamille. Afpudsningen skal ske inden stadie 30, herved får rajgræsset et forspring. Der skal køres langsomt, og det er vigtigt, at ukrudtet klippes helt over.
• Det er muligt at supplere gødskningen ved at vælge en kvælstoffikserende dæksæd i udlægsåret. Effekterne af grønært og hestebønner kan være rigtigt gode.
• Bælgsæd som dæksæd i udlægsåret ser ud til at give en stor kvælstofvirkning og en stærk

Nogle af spørgsmålene er forsøgt besvaret i en række forsøg med forskellige gødningsstrategier i økologisk rajgræs, hvor følgende blev undersøgt:

• 97, 5 kg kontra 130 kg NH4 N pr ha 
• Svine- kontra kvæggylle
• Nedfældning kontra slageudlagt gylle
• Udbringning medio marts kontra primo april
• Todelt gødskning (65 + 65 kg NH4 N pr ha)
• 130 kg NH4 N pr ha. plus afpudsning i græssets stadie 31.
• Etablering. Udlæg i grønært har givet imponerende udbytter på 2.000 kg frø/ha.

Tilførsel og udnyttelse af gødning sent i vækstfasen

Almindelig rajgræs er i stand til at optage og udnytte kvælstof, som er tilført sent i vækstfasen, og det giver mulighed for at graduere tilførslen, afhængigt af afgrødens aktuelle behov. Dermed kan udnyttelsen af det tilførte kvælstof øges. Hvis man ønsker at benytte en gødningsstrategi, hvor kvælstof tilføres ad to gange, skal mængden ved den første tilførsel være tilstrækkelig til at opnå optimal vækst frem til den sene tilførsel.

Den sene tilførsel bør foretages i græssets strækningsfase, som er det tidspunkt, hvor afgrødens biomasse forøges markant. Kvælstof-mangel på dette tidspunkt vil medføre nedsat væksthastighed, og dermed reduceret udnyttelse af afgrødens udbyttedannende komponenter.

Tidspunktet for den sene tilførsel er derfor vigtig, og tidligheden af de enkelte sorter skal med i vurderingen af tilførselstidspunktet. Formålet med at tilføre kvælstof i frøgræssets strækningsfase er at sikre en efterfølgende optimal frøfyldning, og derved et højt frøudbytte.

I græssets afsluttende vækstfase bliver kvælstof transporteret til frøene fra plantens øvrige organer, og optagelse gennem rødderne er begrænset. Det er derfor vigtigt, at planterne ved frøfyldning har en høj kvælstofstatus, så kvælstof ikke bliver den begrænsende faktor for udbyttet. Risikoen ved en delt tilførsel kan være tørke lige efter udbringningen, hvilket vil reducere optagelsen.

Systematik ved tilførsel af gødning

I græsfrøafgrøder har det afgørende betydning, at afgrøden går ensartet i leje, da der ellers vil forekomme dryssespild i afgrøder, der ikke skårlægges. Græsfrøet er afhængigt af en stor gødningsmængde på mindst 100 kg NH4- N pr. ha. Usystematisk og sjusket tildeling af gødning vil vise sig meget tydeligt i marken og kan resultere i betydelige udbyttetab. Derfor er det vigtigt, at avleren sikrer et systematisk kvalitetsarbejde i frøgræsmarken, når der tilføres gylle.