Økologisk dyrkning af græsfrø

Som det fremgår er der flere gevinster ved vellykket økologisk græsfrøavl, men der er også en række udfordringer, der skal håndteres. Med god planlægning og vedholdende styring er der dog gode muligheder for at sikre en vellykket avl. 

Gevinster ved græsfrøavl

• Jordstrukturen forbedres
• Jordens evne til at holde på vand forbedres
• Sædskiftet saneres
• Arbejdsbelastningen fordeles mere jævnt for de fleste arters vedkommende, særligt i høsten
• Udnyttelsen af gylle er høj i frøgræs
• Arealet kan overgå til efterafgrøde
• Generelt gode dækningsbidrag

Udfordringer ved græsfrøavl

• Jorden skal være ensartet
• Markens placering har stor betydning – bl.a. pga. risiko for krydsbestøvning
• Problemer med spildfrø
• Manuelt arbejde kan belaste, især lugning af skræpper
• Der skal være mulighed for effektiv tørring
• Høst af dæk- og frøafgrøde skal indgå i markstyringen
• Skift mellem sorter og arter kan være udfordrende
• Bindende kontrakter
• Sen afregning og store udsving i afregninger

Arts- og sortsvalg

Arts- og sortsvalg i økologisk græsfrøavl er primært rettet mod at producere frø, der har høj værdi i grovfoderproduktionen. Generelt er det de kraftigst voksende sorter, der udvælges til brug i avlen, da de har størst modstandsdygtighed over for ukrudt. Faktorer som klima og jordbund bør ligeledes indgå i overvejelserne. Hundegræs og rødsvingel er eksempelvis følsomme over for nattefrost sent på foråret, og foretrækkes derfor især på kystnære arealer.

Timoté er følsom over for tørke og kan med fordel dyrkes på lavtliggende arealer samt i flere år. Sildig rajgræs lykkes bedst på de bedre jordtyper, mens tidlig rajgræs, italiensk rajgræs og rajsvingel er bedre egnet til dyrkning på lettere jordtyper, gerne med vanding. Almindelig rajgræs er langt den mest udbredte type græsfrø på de økologisk avlede græsfrøarealer i Danmark, men spektret af anvendte græsser er bredt, som det fremgår af tabel 1:

Efter to gode frøavlsår i 2013 og 2014 er den generelle forventning, at arealet reduceres med ca. 25 % til avl i 2016. Frøproduktion sker udelukkende på kontraktavl, og dermed har frøfirmaerne mulighed for at regulere arealet i forhold til udbud og efterspørgsel. Derfor er det begrænset, hvor mange nye frøavlere, der får mulighed for at indgå aftale om en frøavlskontrakt, før mængden i lagrene er bragt ned til et lavere niveau. Der arbejdes dog på at øge eksporten af danskavlet økologisk græsfrø.

På bedriftsniveau gør det sig gældende, at der skal være styr på sæsonbelastningen, før frøavl kan indgå i sædskiftet. For mange arters vedkommende vil høsten falde, før den egentlige kornhøst begynder, og derfor bør der isoleret set ikke være problemer i arbejdsplanlægningen i markbruget. Samtidig skal der være et velfungerende og effektivt plantørringsanlæg på bedriften, da beluftning er nødvendig og skal påbegyndes senest fem timer efter, afgrøden er høstet.