Pløjning og såbed

Etablering på jævne og ensartede marker er en af driftslederens vigtigste opgaver i græsfrøavlen.

Jordbehandling

Pløjningen bør udføres omhyggeligt og ikke for hurtigt for at sikre et jævnt og ensartet resultat, hvor ukrudtsfrø og planterester bliver lagt ned i bunden af plovfuren. En ujævn pløjning kan gøre det nødvendigt at foretage flere behandlinger for at gøre marken jævn, hvilket øger risikoen for strukturskader.

Ved etablering af frøgræsmarken skal udlægsmetoden skabe de mest optimale betingelser for at udvikle en tæt og stærk afgrøde, som kan klare sig bedst muligt i konkurrence mod ukrudtet. Frøene skal sås på en fast bund, hvor de kommer i forbindelse med fugtig jord.

Indsatser ved udlæg af græsfrø

  • Før pløjning skal marken være jævnet af, så der ikke ligger halm og lignende i klumper.
  • Traktor og plov skal være i optimal stand og indstillet korrekt til at udføre arbejdet.
  • Traktorføreren skal være grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres, og have de fornødne forudsætning for at udføre et professionelt kvalitetsarbejde
  • Forploven indstilles, så rodukrudt og halmrester på jordoverfladen bliver lagt ned i bunden af plovfuren. Fremkørselshastigheden afpasses, så materialet ikke smides op på fugekanten, men bliver lagt ned i bunden af plovfuren.
  • For at lave en fuldstændig gennemskæring kan der monteres plovskær, der er større end ploven, f.eks. ved at montere 16 tommer skær på en 14 tommer plov. Derved sikres fuld gennemskæring.
  • Ved vurdering af arbejdet skal arealet efterlades jævnt, og alle planterester være dækket.
  • Opharvning og tromling/pakning udføres med slæbeplanke, så marken bliver helt jævn og kompakt

Fra marken er pløjet, til dæksæd og udlæg er sået, bør der ikke gå mere end 24 timer. Derved sikres, at der er fugt til en ensartet og hurtig fremspiring. For at sikre et ensartet plantedække og forhindre åbne områder i marken, hvor ukrudt får lov at dominere, skal udlægsmængden være tilstrækkelig.

Dæksæd

Græsfrø etableres ofte med vårbyg, vårhvede eller vårtriticale som dæksæd. Der er ligeledes gode erfaringer med at anvende kvælstoffikserende dækafgrøder, f.eks. hestebønne og grønært. Derved suppleres gødskningen, og der opnås et kraftigt udlæg. Havre vil som regel være for kraftig i vækst som dækafgrøde, da der vil være risiko for, at udlægget undertrykkes.

Udlægget bør etableres samtidig med eller umiddelbart efter, dækafgrøden er sået. Ved brug af hestebønne og grønært som dækafgrøde kan udlægget sås med frøudstyr på stiglen, da der er en lang periode til etablering i en åben afgrøde. 

Er der kraftig konkurrence fra dæksæden, opnås det bedste resultat ved etablering af udlægget med såskær umiddelbart efter, dæksæden er sået, eller ved iblanding af udlægget i dæksæden. Ved etablering af dæksæden på 24 cm rækkeafstand og radrensning to gange er der gode erfaringer med at vente med at så udlægget til sidste radrensning, da der kommer mere lys og vand ned i en åben afgrøde.