Sædskiftets betydning

Ideelt vil det gode sædskifte være et effektivt styringsredskab, der giver ukrudtet de dårligst mulige betingelser for at etablere og sprede sig, mens vækstbetingelserne for græsfrøene optimeres.

Målet er, at der på en gang opnås optimalt udbytte og minimal forekomst af rod- og græsukrudt samt tokimbladet ukrudt. Timing og rettidige indsatser med godt håndværk og effektive løsninger er afgørende i såvel planlægningen som den løbende tilpasning af et velfungerende konkurrencedygtigt sædskifte med græsfrøavl.

Kløvergræs i sædskiftet

Det kan hæmme rodukrudtsvæksten betydeligt at lade kløvergræs indgå i sædskiftet pga. kløvergræssets konkurrencedygtighed. Der bør planlægges efter, at kløvergræsset slås eller høstes til slæt tre til fire gange med ca. fem uger imellem for at opnå den tilsigtede virkning mod rodukrudtet. 

Kløvergræsset bidrager samtidig positivt til at forbedre jordens frugtbarhed og at sikre en god kvælstofforsyning til den efterfølgende afgrøde. At der ikke kan foretages mekanisk ukrudtsbekæmpelse, når marken er tilsået med kløver, opvejes i nogen grad af, at kløvergræs kan hæmme nogle typer rodukrudt, herunder tidsler, lige så effektivt som mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det samme gør sig dog ikke gældende for kvik.

Eksempler på sædskifter med græsfrøproduktion

Tabel 2, 3 og 4 herunder viser tre eksempler på sædskifter med græsfrøproduktion på henholdsvis en planteavlsbedrift, en kvægbedrift og en planteavlsbedrift, som samarbejder med en kvægbedrift.

Græsfrøavl i et planteavlssædskifte

I planteavlssædskiftet er gødningsniveauet ofte lavt, og et godt samspil mellem græsfrøafgrøden og kvælstoffiksering med efterafgrøder, dæksæd og grøngødning er nødvendigt. I eksemplet er græsfrø udlagt med hestebønne som dækafgrøde for at sikre kvælstoftilførslen. Inden etablering foretages rodukrudtsbekæmpelse for- og efterår.

Er det usikkert, om al kvik er bekæmpet, bør der foretages en ekstra behandling i efteråret før ud læg og i foråret inden såning. Der er blandt økologer god erfaring med at udlægge rajgræs med hestebønne som dæksæd. Ved anden strigling kan rajgræsset evt. udsås med såudstyr på striglen eller ved sidste radrensning. Hestebønner er langsomme i etableringen og er samtidig tilpas åbne, så rajgræsset får lys og vand til fremspiring.

I juni og juli måned er hestebønnerne meget tætte og konkurrencedygtige over for ukrudt. I august måned bliver en hestebønnemark typisk meget åben, når bladene falder af, så kun stængler og bælge er tilbage. I år med meget nedbør i løbet af august måned kan rajgræsset blive meget tæt i bunden af hestebønnemarken. Med et kraftigt udlæg af frøgræs allerede fra efteråret vil der ikke være så stor risiko for, at nyt ukrudt får lys og vand. 

I sædskiftet på planteavlsbruget kan hvidkløver til frø give spildplanteproblemer i f.eks. rajgræs til frø. I sædskifter, hvor der er hvidkløver til frø eller afgræsningsmarker med hvidkløver, der i løbet af juli-august smider frø, kan der efterfølgende blive et ukrudtsproblem i op til 5-10 år efter frøspild.

Græsfrøavl på kvægbedrift

På en kvægbedrift er sædskiftet ofte robust med et højt kvælstofniveau og god eftervirkning fra tidligere år med kløvergræs til slæt. I eksemplet er foderafgrødeproduktion kombineret med græsfrøavl i et otteårigt sædskifte. Der er regnet med et udgårdssædskifte på kvægbruget, hvor kløvergræsset hovedsageligt anvendes til slæt.

I årene med kløvergræs bør rodukrudtsvækst være tilstrækkeligt hæmmet af kløvergræsset, og yderligere rodukrudtsbekæmpelse bør være koncentreret om skræpper og kvik. Der er givet plads i sædskiftet til at bekæmpe rodukrudt forud for etablering af hhv. majs, havre og frøgræs, samt efter havren er høstet.

Tilstrækkeligt frirum i sædskiftet til ukrudtsbekæmpelse er i det hele taget en grundlæggende forudsætning for vellykket græsfrøavl. Eksempelvis kan skræpper spredes med gylle, og på afgræsningsarealer tæt på kvægstalde er skræpper ofte et stort problem. Hvis det er tilfældet, bør det sikres, at skræpperne er under kontrol, før der udlægges græsfrø. 

Frøavl i et sædskifte med kløvergræs til afgræsning kan medføre en risiko for, at hvidkløver og rajgræs kan have smidt frø imellem afpudsningerne. I praksis konstaterer vi ofte, at der fremspirer hvidløver i vårsædsmarker, hvor der for år tilbage var kløvergræs til afgræsning. I sædskiftet i tabel 3 etableres majs efter 3. års kløvergræs, hvor der er mulighed for, at der strigles, brændes og radrenses.

Det indebærer, at arealet bliver renholdt langt hen på sommeren. Efter tre år med enårige afgrøder vil der ikke være græs fra de tre år med kløvergræs, der kan forurene avlen af rajgræs til frø. Frøgræsudlægget er etableret i vårbyg til helsæd, som høstes midt i juli. Det giver mulighed for, at der udvikles et kraftigt udlæg, som evt. kan høstes til slæt eller afgræsses midt i september. Får er meget velegnede til afgræsning af frømarken, da de ikke træder udlægget op i en fugtig periode. Får græsser frøudlægget skånsomt, og derfor har mange avlere gode erfaringer med afgræsning til medio januar.

Græsfrøavl på en samarbejdende bedrift

Det sidste sædskifteeksempel er udviklet for en bedrift, der samarbejder med en mælkeproducent om kløvergræsdyrkning og et frilandsgartneri, der dyrker gulerødder. På den samarbejdende bedrift er der mulighed for at supplere planteproduktionen med økologisk kvæggylle fra kvægbruget, hvorfor gødningsniveauet bør kunne holdes på et acceptabelt niveau.

Ved etablering af en grøntsagskultur bliver der ofte foretaget intensiv bekæmpelse af kvik og andet rodukrudt. Der bliver radrenset flere gange i løbet af sommeren, og på den måde bliver fremvæksten af tokimbladet ukrudt holdt nede. Er det ene års rodukrudtsbekæmpelse ikke tilstrækkelig, vil der være mulighed for minisommerbrak i år 6 i eksemplet, hvor der kan rodukrudtsbekæmpes efter 1. slæt græs og sås en efterafgrøde i starten af august.

I eksemplet etableres græsfrøudlægget med grønært som dækafgrøde, så udlægget bliver kraftigt i efteråret.