Skårlægning og høst

I frøarter, som tvemodner eller er spildsomme i blæsevejr, vil det altid være en god ide at skårlægge, for ikke at miste udbytte.

Skårlægning og tidspunkt for direkte høst

Hvis man har problemer med kvik i en mark, skal den principielt ikke dyrkes med frøgræs, men er skaden sket, bør man så vidt muligt undgå at skårlægge afgrøden, da kvik derved færdigmodnes sammen med frøgræsset og kommer med i frøet.

Ved en skånsom direkte høst lidt tidligt kan man ofte forhindre kvik i frøet, da det ikke er modent, og derfor ikke så nemt kommer med i den høstede vare.Mange af de afgrøder, som det anbefales at skårlægge, skal ligge en del dage på skår, før frøet er modent nok til at blive høstet. I den situation er det vigtigt, at man som frøavler selv holder øje med vejret og frøet. Ofte kan seks dage med bragende solskin og vind erstatte 14 dage med middelmådigt vejr på skår, og i den situation.

En række frøgræsarter kan kun høstes, hvis de først er skårlagt, mens andre enten kan høstes direkte eller efter skårlægning. I frøarter, som tvemodner eller er spildsomme i blæsevejr, vil det altid være en god ide at skårlægge, for ikke at miste udbytte. Hvis man har problemer med kvik i en mark, skal den principielt ikke dyrkes med frøgræs, men er skaden sket, bør man så vidt muligt undgå at skårlægge afgrøden, da kvik derved færdigmodnes sammen med frøgræsset og kommer med i frøet.

Ved en skånsom direkte høst lidt tidligt kan man ofte forhindre kvik i frøet, da det ikke er modent, og derfor ikke så nemt kommer med i den høstede vare. Mange af de afgrøder, som det anbefales at skårlægge, skal ligge en del dage på skår, før frøet er modent nok til at blive høstet. I den situation er det vigtigt, at man som frøavler selv holder øje med vejret og frøet. Ofte kan seks dage med bragende solskin og vind erstatte 14 dage med middelmådigt vejr på skår, og i den situation skal man sørge for at høste på det rette tidspunkt.

Klar til høst

Frøet er klar til høst, når frøene er hårde nok til at kunne tåle turen igennem mejetærskeren. Frø som ikke er modne, risikerer at få ødelagt spireevnen. Hvis der høstes tidligt, skal frøet derfor høstes så skånsomt som muligt.

Moralen er, at man ikke skal vente alt for længe med skårlægning og så risikere ikke at få høstet frøet inden et skifte til ustadigt vejr. Risikoen er, at man mister mere end tilvæksten i frøet ved at vente på det helt rigtige tidspunkt for skårlægning, i forhold til at skårlægge og høste, mens vejret er Skårlægning gennemføres som udgangspunkt 3-4 uger efter frøgræssets blomstring. Det optimale tidspunkt kan dog rykke sig en uge afhængigt af vejret, hvor varme fremskynder tidspunktet, og kulde skubber det.

Skårlægning kan endvidere være en god ide, hvis afgrøden er uensartet udviklet, hvilket kan skyldes bonitetsforskelle i jorden eller uensartet gødskning. I økologisk frøavl, hvor al gødningen er husdyrgødning, kan man også opleve, at frøgræsset (specielt rajgræsser) får mange nye blade pga. af den løbende kvælstoffrigivelse fra husdyrgødningen.

Dette er uhensigtsmæssigt, da mange grønne blade slider unødigt på mejetærskeren og på andre måder gør høsten besværlig. Endvidere er det svært at skille frøene fra stråene, hvis der er meget grønt materiale i mejetærskeren. De fleste arter skal skårlægges, når de har en vandprocent på 30 – 40 pct., eller når de bedst udviklede frø er ved at være modne. 

Figur 7 viser modningsforløbet for alm. rajgræs, men princippet er det samme som for de øvrige græsarter. Det største udbytte opnås ved at høste, når frøtilvækst og frøspild er lige store.

Høst af frøgræs

Høst af frøgræs skal udføres skånsomt og rettidigt, som beskrevet ovenfor. Mejetærskeren skal indstilles nøjagtigt for at sikre den mest optimale høst med minimalt spild, se figur 8. Frøkonsulenterne har stor erfaring med frøhøst, og derfor vil nye avlere med fordel kunne lave en aftale om at få hjælp til opstart af høsten.

For at tjekke, om mejetærskeren er indstillet korrekt, og om der er den tilstrækkelige mængde luft på soldene, kan man fylde en 10-liters spand med frø fra korntanken. En tommelfingerregel er, at hvis spandfulden vejer under 2,5 kg, skal luftmængden øges, og hvis den vejer 3 kg eller derover, er luftmængden passende, og der er ikke for mange skaller med i frøvaren.

Børns fiskenet kan også bruges til at fange frø ved soldene under høstarbejdet for at sikre, at der ikke er spild af spiredygtige frø. Med en glasplade og en stor lommelygte kan der laves kontrol af, om det er skaller eller spiredygtige frø, der fanges i nettet. Lyser lommelygten igennem alle skaller, er der ikke så mange spiredygtige frø, der ender som spild efter mejetærskeren.

Begge kontroller er dog vejledende, og det er vigtigt at understrege, at korrekt indstilling af mejetærskeren kan have stor betydning for udbytte, kvalitet og omkostninger ved oprensning. Råvarens kvalitet bør altid kontrolleres løbende gennem høsten.

Efterårsbehandling af rajgræs forud for andet frøavlsår

I de tilfælde, hvor der er opnået en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse i første frøavlsår, kan det være aktuelt at gennemføre andet års frøavl på samme udlæg. Fra praksis er det lykkedes for enkelte avlere at dyrke andet års frøavl med succes. Det ses dog ofte, at andetårsmarker ikke går i leje pga. for dårlig udvikling og manglende kvælstofoptagelse.

Der skal typisk tilføres 20-30 kg udnyttet N mere pr. ha. i forhold til førsteårsmarken. Det er en forudsætning, at der ikke er kvik i førsteårsmarken, da der ellers er risiko for udbredt forekomst af kvik i andetårsmarken.

Efterbehandling forud for andet frøavlsår generelt for alle frøarter

Efterårsbehandlingen forud for andet høstår starter ved høst af førsteårsmarken. Der skal afsættes en ensartet og kort stub. Alt det gamle og tørre materiale skal pudses i bund til ca. 3,5 cm straks efter frøhøst. Dermed gives der plads til udvikling af nye, friske skud i efteråret. Hvis ikke stubben pudses ordenligt i bund relativt kort efter frøhøsten risikerer man, at de nye skud, der skal bære næste års frøhøst, ikke udvikler sig ordentligt, inden det bliver vinter.

En grundig afpudsning kan også være en effektiv bekæmpelse af eventuelt ukrudt. Afhængigt af kraften i genvæksten, kan det være nødvendigt at afpudse marken 1 – 2 gange mere i løbet af efteråret. Den sidste afpudsning skal tilpasses således, at græsset er 6-8 cm højt først i oktober. Umiddelbart efter sidste afpudsning tilføres der 25-50 kg N/Ha, afhængigt af frøart og -sort.

Udnyttelse af genvækst

Et godt alternativ til afpudsning er at udnytte genvæksten til afgræsning eller slæt. Hvis der tilføres 50-60 kg N/ha umiddelbart efter første frøhøst, kan et tørstofudbytte på 0,5-1,5 tons tørstof/ha opnås. Tørstofudbyttet kan dog variere meget i forskellige frøafgrøder og afhængigt af temperatur og nedbørsforhold i efteråret.

Når der tilføres kvælstof umiddelbart efter første frøhøst, stimuleres efterårsvæksten, og der levnes ikke meget plads til spildfrøplanter. Slættet tages sidst i september eller først i oktober, ikke senere.

Afgræsning

Flere steder praktiseres afgræsning af frømarker med får eller kvæg. Fårene kan anvendes til at fjerne den overskydende græsvækst gennem efteråret, og der er ingen tvivl om, at de gør arbejdet fuldt ud så godt som en afpudsning. Frøavlskonsulenterne har særdeles gode erfaringer med at lade får afgræsse udlægget og frømarker til andet frøavlsår frem til midt i januar. Får græsser meget ned på siderne af græsfrøplanten uden at skade vækstpunktet i planten. Har man kreaturer til rådighed til afgræsning, skal de flyttes fra arealet i nedbørsrige perioder, så marken ikke trædes op. 

Kreaturerne skal ikke græsse på frømarkerne efter 1. oktober. For at opnå en ensartet afgræsning foretrækkes korte afgræsningsperioder med en høj belægningsgrad af dyr. Ved høj belægningsgrad ’tvinges’ dyrene til at græsse de mindre indbydende områder i marken – eksempelvis områder med højere stub.

Jordbehandling – spildfrø

For at hæmme fremspiring af rajgræsplanter som ukrudt i de efterfølgende vintersædsmarker (og for at holde på næringsstofferne), bør der ikke foretages jordbehandling i efteråret efter græsfrøhøst. Størstedelen af græsfrøene vil spire frem i efteråret, og de resterende frø, der ligger på jordoverfladen vinteren over, vil have en væsentligt forringet spireevne. I andet år efter rajgræshøst bør der ikke dyrkes vintersæd, da rajgræs vil kunne optræde som ukrudt – især i en åben vinterbyg og vinterhvedemark.