Tørring af frøgræs

Den vigtigste grundregel er, at den høstede afgrøde skal på tørreriet for at blive blæst og nedkølet så hurtigt som muligt – det vil sige samme dag, som den er høstet.

Tørreriet 

Alle former for planlager kan i princippet bruges til at tørre frø fra græs eller kløver, men de er ikke alle lige velegnede. I modsætning til korn kan græsset ”pakke sig”, så luften får svært ved at trænge igennem frøbunken. Ved tørring af frø anbefales det at gennemblæse med en luftmængde på 1.600 m3 luft pr. time, pr. tons afgrøde. I korn er den tilsvarende anbefalede luftmængde kun 200-300 m3. Derfor stilles der større krav til dimensionering og korrekt brug af et planlager ved tørring af frø.

Selvom frøtørring typisk foregår så tidligt i høsten, at vejret stadig er varmt og luftfugtigheden lav, skal man ikke slække på kravet til kontrollen af, at tørringen skrider frem som planlagt. Det anbefales enten at have en modtryksmåler/vandsøjlemåler på sit planlager eller at benytte en flowmåler til kontrol af luftgennemstrømningen – og gerne begge dele.

En væsentlig forskel på et planlager til frøgræs og et til korn, er kravet til afstanden mellem tørrekanalerne: ved tørring af frøgræs må denne ikke overstige 30 cm fra kant til kant af tørrekanalerne. Er afstanden større, kan man stille en række pansertoppe uden tilslutning til hovedkanalen mellem tørrekanalerne. På den måde kan luften bedre fordele sig i frøet, og man undgår blinde vinkler tæt på gulvet, som ikke kan gennemblæses.

Udbyttet af frøgræs kan variere betragteligt og ikke mindst mængden af råvaren. Derfor er det vigtigt, at planlageret er stort nok til at kunne rumme en vis variation i mængde, da det ikke er en god ide at lægge frøet højere end angivet i tabel 7.

Hvor højt, frøet kan indlægges, afhænger af frøstørrelsen, og af hvor vådt frøet er. Mindre frø tillader en mindre mængde luft at passere gennem bunken. Direkte høstet frøgræs, som typisk er mere vådt og uens modent, kan ikke tørres færdigt ved en lige så stor indlægningshøjde som skårlagte afgrøder, der normalt er mere tørre og homogene i råvaren.

Indlægning 

En jævn, ensartet og luftig indlægning af frøet er en væsentlig forudsætning for hurtig og ensartet tørring. Dette sikres bedst, hvis frøet lægges på lager med en frontskovl. På den måde undgår man, at frøet er ”pakket” uhensigtsmæssigt i områder, hvilket kan ske, hvis frøet tippes direkte i tørreriet eller lægges ind med snegl eller redler, hvor frøet til dels lander i kegler, der så skal jævnes ud. Hvis man har problemer med en jævn indlægning, bør man løbende rette frøhøjden til med en rive, så man undgår at gå i frødyngen.

Hvis man går i frøet, trykker man frøene sammen, hvilket giver en større luftmodstand end dér, hvor der ikke er gået. Det øger risikoen for, at tørreluften søger uden for disse områder. Hvis der er behov for at gå i frøet, kan skaden begrænses, hvis man går på en stige, der er lagt som gangbro i frøbunken. Det er en god ide at løsne frøet med en greb, hvis man har gået i frødyngen.

Selve tørringen

Når først frøet er lagt korrekt ind, gælder det om hurtigst muligt at komme gennem følgende tre faser:

1. Afkøling og tørring med kold luft.
2. Eventuel tørring med opvarmet luft.
3. Afkøling af frøet efter tørring med opvarmet luft. Frøet bør så vidt muligt være tørt og lagerfast 6 – 8 dage efter høst.

Afkøling med kold luft

Straks samme dag/nat, frøet er høstet, skal man begynde afkøling med kold luft. Afhængigt af, hvordan lageret er indrettet, bør man begynde at blæse i frøet, når de første 3 – 5 tørrekanaler er dækkede. Blæseren skal køre uafbrudt de første 2-5 dage, til frøet er koldt og tørret ned til under 20 pct. vand – længst tid hvis frøet er vådt ved høst.

Det er vigtigt at kontrollere, at der kommer luft igennem frøet. Det gøres bedst ved at stille et flowmeter oven på frøet og tjekke, hvor meget luft, der kommer igennem. Måleren skal som minimum være en tredjedel oppe og gerne mere. Hvis der ikke kommer luft igennem frøet, har man sandsynligvis fået lagt frøet for højt op, og man bliver derfor nødt til at reducere højden, indtil der kommer luft igennem.

Hvis man har høstet en større mængde frø, end man kan blæse i/tørre på én gang, må man bruge de forhåndenværende søms princip – sprede frøet ud i et tyndt lag på ladegulvet og vende det manuelt, så det ikke tager varme, og i værste fald ”brænder” sammen. 

Hvis der er for store mængder frø i tørreriet, som ikke kan flyttes til et andet tørreri, så gør følgende for at bevare spireevnen i frøet:

• Vend frøbunken eller skovl den igennem efter behov dagligt de første dage
• Når varmen/fugten i frøbunken er stabiliseret, kan man nøjes med at blæse i det antal tørrekanaler, der kan komme tilstrækkelig luft igennem på en gang. Husk at veksle mellem dem for at undgå, at den ene halvdel af lageret tager varme.

Tørring med opvarmet luft

Ved en tidlig og tør høst med efterfølgende godt vejr, kan man ofte tørre og afkøle frøet i løbet af nogle få dage uden at opvarme luften. Er frøet høstet med mere end 20 pct. vand, er det ofte nødvendigt at tørre frøet ved at opvarme tørreluften. Dette må dog ikke gøres, før frøet er tørret ned til under 20 pct. vand og helst under 18 pct.

Opvarmes tørreluften ved høj vandprocent, er der stor risiko for, at der vil dannes kondens i den øverste del af bunken, med dårlig spireevne samt dannelse af mug og skimmel til følge. Det er luftens fugtighed i hovedkanalen, der afgør, hvor langt ned, man kan tørre frøet. Ved en relativ luftfugtighed på 60 % kan man tørre frøet ned til 11,8 – 12,0 % vand, mens man ved en relativ luftfugtighed på 65 % kan tørre frøet ned til 12,8 – 13,0 % vand.

Én grads opvarmning sænker den relative luftfugtighed med 4 pct., så hvis man varmer luften op med 5 grader, kan man altså sænke den relative luftfugtighed med 20 pct. Man kan altså tørre frøet færdigt, når den relative luftfugtighed er 80 – 85 pct. – under forudsætning af, at man kan opvarme tørreluften 5°C. Hvis frøet er lagt ind med mere end 20 % vand, er det meget vigtigt altid at kontrollere, om der dannes kondens i den øverste del af frøet. Dette kan mærkes, hvis man graver i frøet med hænderne, og der er stor modstand og fugt i frøet.

Ofte bør man grave frøet igennem i løbet af tørreprocessen, for at undgå uensartet tørring og områder med kondens. Den mest optimale fremgangsmåde er at tage frøet helt ud af lageret og lægge det ind igen med en frontskovl. Alternativt kan man grave de øverste 40 – 50 cm igennem med en greb, eller man kan benytte en afgrødeomrører. Hvis man skal op gå i afgrøden, så husk at gå på en stige eller lignende.

Tørre frø bevarer spireevnen

Frøet skal tørres ned til 12 % vand. Ellers er det ikke lagerfast, og man risikerer at det, efter endt tørring, slår sig pga. ånding i frøet. Generelt bør frøet hellere tørres en procent for meget ned, end én for lidt. Hvis frøet er ”fugtigt”, mister det spireevnen, og afregningen bliver tilsvarende dårligere. Tørre frø bevarer tværtimod spireevnen langt bedre, og man bliver delvist kompenseret for den ekstra tørring, når frøvaren bliver omregnet til normalkvalitet ved afregning. Mange planlagre er udstyret med elektronik, der tænder og slukker for varmekilde og blæsere.

Dette kan kraftigt anbefales, da der således kun tørres, når det rent faktisk kan lade sige gøre. Ligeledes bør man investere i en moderne blæser, hvor ydelsen er langt mere effektiv end i en gammel. Energibesparelsen i et moderne og effektivt anlæg kan være tjent hjem igen i løbet af et til tre år.

Afkøling af frøet efter tørring med opvarmet luft

Efter tørring og særligt efter tørring med varm luft, skal frøet nedkøles. Dette gøres bedst tidligt om morgenen, når luften er kold. Selv om luften er en smule fugtig om morgenen, har det ingen betydning, da temperaturen i frøet er højere end i luften, hvorved den relative luftfugtighed bliver sænket.

Der afsættes således ikke fugt i frøet. Efter endt afkøling er det vigtigt at lukke for tørrekanalerne, da der ellers kan trænge fugt ind til og i frøet i løbet af efteråret.

Håndtering fra tørring til levering

Efter tørring har mange landmænd en tendens til at glemme at holde øje med frølageret, hvilket jo er meget forståeligt, da de har travlt med den øvrige høst. Det kan dog være fatalt ikke at tjekke sit frøgræs jævnligt efter endt tørring, da der desværre en gang imellem er partier, der alligevel ikke var tørret ordentligt færdigt og derfor mister spireevnen pga. varmedannelse i frøene. Derfor bør man indføre en ugentlig rutine for at kontrollere frøene.

Ugentlig kontrol af frø

• Lugt til frøene. De skal lugte friskt og ikke af mug.
• Grav i frøene med hænderne, føl efter tørheden og kontroller for skorpedannelse (tegn på fugt)
• Tjek temperaturen i lageret. Den skal være stabil og må ikke stige. Hvis man ikke kan styre opbevaringsforholdene for frøene, skal man kontakte frøfirmaet hurtigst muligt og få lavet en aftale om afhentning af frøene, inden kvaliteten bliver for ringe.

Vigtige huskeregler ved tørring af frøgræs

• Der skal luft på hele frøavlen hurtigst muligt efter høst og senest samme aften.
• Indlæg frøene i en ens højde.
• Kontroller luftgennemstrømningen i bunken.
• Blæs med kold luft et par dage og som minimum til frøene er under 20 pct. vand, inden der tilsættes varme.
• Køl frøene ned efter endt tørring.
• Kontroller temperaturen i frølageret minimum en gang ugentligt fra endt tørring til levering.