Økologiske efterafgrøder
Økologiske efterafgrøder er et fagligt område, der er stor interesse for, og som fortsat er i udvikling, da der hele tiden indsamles flere dyrkningserfaringer og mere viden om efterafgrøderne - dels om hver enkelt afgrøde, dels om det indbyrdes samspil mellem efterafgrøder i blandinger og effekterne af efterafgrøderne for dyrkningsjorden og efterfølgende afgrøder.
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder
"Manual for frivillige økologiske efterafgrøder" er en samling af viden om dyrkning af frivillige økologiske efterafgrøder. Formålet med manualen er at samle aktuel viden om frivillige efterafgrøder i økologisk landbrug, herunder give anbefalinger til valg af sorter og sammensætning af blandinger. Endvidere behandles dyrkning, høst, miljømæssige effekter og økonomi. Manualen giver indblik i de mange muligheder, der er for at udnytte forskellige efterafgrøder optimalt i sædskiftet og derved få gavn af de fordele, de hver især kan bidrage med i økologisk planteavl - for jorden, planterne og udbyttet. Manualen er senest revideret 6. december 2018.
Rigtig god læselyst!
Hent manual for frivillige økologiske efterafgrøder til print
Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst
"Manual for frivillige økologiske efterafgrøder" er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt ”Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst”, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.