Fjerædning og ernæring - forebyg fjerpilning

Forekomst af fjerpilning er velfærdsnedsættende, og det er vigtigt at finde løsninger. Projektet undersøger om blodparametre kan forklare forekomster af fjerpilning, der ledsages af fjerædning. Fjerpilning kan have mange årsager, og det er vigtigt at tage stilling til dyrene, foderet, indretning af stald og udendørsarealer, management samt sundhed, hvis problemet skal løses.

Fjerpilning er et problem, der har flere mulige årsager. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor udpeges som den udløsende årsag, men i de fleste tilfælde er det ikke muligt. Det kan skyldes, at den udløsende faktor ikke er åbenbart synlig, eller at fjerpilningen skyldes et uheldigt samspil af forskellige faktorer.

Fjerpilningsnøglen

I bogen kan du læse om, hvilke parametre, der kan have indflydelse på fjerpilning, og hvilke handlinger, der skal til for at få fjerpilning minimeret - både hvis du allerede har udbrud eller vil forebygge fjerpilning.

Download fjerpilningsnøglen (PDF)

Fokusområder ved fjerpilning

Når du skal udlede årsagen til fjerpilning i en bestemt flok, er der seks overordnede fokusområder, som du bør gennemgå:

  1. Dyrene
  2. Foder og fodersammensætning
  3. Indretning af stalden
  4. Indretning og udnyttelse af udearealet
  5. Management
  6. Sundhed og sygdom

Fjerpilningsnøglen er opdelt i kapitler, som detaljeret gennemgår hvert af fokusområderne. For hvert fokusområde er der listet en række faktorer, der kan være udløsende faktor for fjerpilning, og hvordan du kan se, om den faktor er i spil i din besætning.

Det giver dig mulighed for hurtigt at finde frem til, hvilke faktorer, der kan have indflydelse på fjerpilningen i din flok. Dernæst har du mulighed for at bladre dig frem til en beskrivelse af netop de faktorer, og læse om hvorfor symptomerne evt. er opstået, og hvad du kan gøre for at minimere problemet.

Om projektet

Der foreligger en stor viden om fjerpilning og mulige risikofaktorer, men sammenhængen mellem fjerædning og næringsstofbalancen er kun ringe belyst. Derfor har Økologisk Landsforening og Danske Æg opfordret Aarhus Universitet til at undersøge dette. Projektet kortlægger, om der er forskel på blodprøver fra høns, der æder fjer, og høns der ikke gør. Hvis der er forskel på niveauet af nogle specifikke stoffer i blodet fra fjerædende og ikke fjerædende individer, så kan de parametre bruges til at indkredse løsninger i de hold, hvor der opstår fjerpilning.

Forventet effekt

Projektet forventes at resultere i en:

  • Vurdering af sammenhæng mellem fjerpilning, fjerædning og ernæring
  • Identificering af mulige måleparametre i blod, der kan forklare forekomst af fjerædning og dermed danne grundlag for løsninger

Metode

De kroniske effekter af en sammenhæng mellem fjerædning og ernæring bliver undersøgt i tre økologiske besætninger og tre skrabeægsbesætninger. Fra hver produktionssystem vil der være 1) én besætning med høj forekomst af fjerpilning og begrænset fjerædning, 2) én besætning med høj forekomst af både fjerpilning og fjerædning og 3) én besætning med ringe forekomst af både fjerpilning og fjerædning. Når hønerne er 65-70 uger gamle, bliver der udtaget blodprøver fra 100 tilfældigt udvalgte individer i hver besætning. Blodet undersøges for otte parametre.

De akutte effekter bliver undersøgt i besætninger, hvor der pludselig er opstået alvorlige udbrud af fjerpilning og fjerædning. Blodprøver udtages fra 50 tilfældigt udvalgte dyr i disse besætninger og analyseres for de samme otte parametre.

De parametre, som blodet analyseres for er:

  • Glucose
  • NEFA
  • Beta-hydroxybutyrate
  • Total protein
  • Urinsyre
  • Kreatin
  • Calcium
  • Fosfor