Forsøg med artsblanding af vårsæd

Generelt om forsøget

Forsøget er anlagt på en JB2 med flereårig kløvergræs som forfrugt og er ikke gødsket i øvrigt. Afgrøden er vandet to gange á 30 mm. Der er udlagt rajgræs ifm. såningen for at opsamle overskydende N fra den nedpløjede forfrugt.

Forsøget er sået 17. april efter en kold vinter. Der er sået 160 kg pr. hektar med almindelig radsåmaskine på 12,5 cm rækkeafstand og med en sådybde på 4 cm.

Såbeddet var godt med tilpas fugtighed, og fremspiring var fin trods mangel på nedbør.

Forsøgsblandinger, procent af udsædsmængden

Led 0: 100 % vårbyg

Led 1: 30 % vårbyg, 50 % havre, 20 % vårhvede

Led 2: 33 % vårbyg, 33 % havre, 33 % vårhvede

Led 3: 50 % vårbyg, 30 % havre, 20 % vårhvede

Led 4*: 30 % vårbyg, 20 % havre, 50 % vårhvede

*Kasseret. Såningen uensartet pga. fejl

Sorter

Vårbyg: Sortsblanding 1198 (Crossway, Evergreen og Flair)

Havre: Symphony

Vårhvede: Triso

Led 1 med den største andel af havre ses tydeligt til højre.

Vækstsæsonen

På grund af tørke og manglende buskning af kornet er afgrøden ikke særlig høj eller tæt. Kornet satte i gns. kun 1,5 stængel pr. plante. Det resulterede i en afgrøde, der lod megen lys komme ned til jordoverfladen. Heldigvis påvirkede tørken også ukrudtet, så det også havde lav og sparsom vækst.

Ved høst var havren synsmæssigt dominerende i alle parceller, men det skydes hovedsageligt, at den er højere end de øvrige kornarter.

Resultater og konklusion

Der er høstet et udbytte på 39,5 hkg/ha.

Det højeste udbytte er opnået i forsøget i forhold til kontrolled 0 med ren vårbyg. Især så havren ud til at klare sig godt trods varmen. I led 1, hvor der var mest havre, var ukrudtskonkurrencen som forventet også størst. Det ville have været sjovt at kunne sammenligne med led 4, som desværre udgik. Det måtte forventes, at vårhvedens brede blade også ville have givet god ukrudtskonkurrence.

Udbyttet på 39,5 hkg/ha er overraskende godt i forhold til tørken. Det skyldes måske, at blandingen af de tre arter har givet mulighed for, at den mest tørkeresistente art har ydet godt og kompenseret for de mindre tørketolerante arter. Samme princip gælder udnyttelsen af kvælstof fra forfrugten, da marken var ugødet.

Rajgræsudlægget fik lys nok til at udvikle sig, og det var ikke muligt efterfølgende at se eller registrere forskelle i etableringen og væksten efter høst af dæksæd. I et almindeligt år med kraftigere dækafgrøde kunne man forestille sig, at led 3, hvor vårbyg udgør hovedparten af blandingen, vil give de bedste forhold for udlægget og være at foretrække, hvis man skal anlægge nyt kløvergræs til kommende græsmarker. Blandingen med overvægt af havre vil derimod være god, hvor man ønsker højt udbytte og god ukrudtsdækning.