Rødkløver til får

Mange lammeproducenter holder sig tilbage fra at lade deres får afgræsse marker med rødkløver. Det skyldes, at rødkløver indeholder plantehormoner - såkaldte fytoøstrogener - som kan påvirke fårenes fertilitet negativt.

Økologisk Landsforening har i projektet ’Effekten af rødkløver på får og geders fertilitet’ demonstreret, at selv store mængder rødkløver i græsmarker ikke nødvendigvis medfører færre fødte lam eller andre drægtighedsproblemer. Det øger i stedet producenternes mulighed for at udnytte flere græsarealer til fåreafgræsning om efteråret, idet mange mælkeproducenter efterhånden anvender slætblandinger med rødkløver.

Denne vejledning er resultat af undersøgelserne i projektet samt nyere forskning på området.

VIGTIGT: Projektet har ikke involveret ekstensive racer, hvorfor vejledningen ikke gælder disse.

Anbefalinger: rødkløver til får, intensive racer

Den bedste kløvergræsblanding

Almindelige kløvergræsblandinger til kvæg kan anvendes til afgræsning for drægtige får, dvs. blanding nr. 42, 45 og 49. I den ny proteinrige blanding nr. 47 kan andelen af rødkløver måske blive for stor, men det er ikke undersøgt.

1 bl. 31+22(2)19-9. Foto: Økologisk Landsforening.

2 bl. 42(2) 19-9. Foto: Økologisk Landsforening.

3 bl. 42+4 19-9(2). Foto: Økologisk Landsforening.

4 bl. 22 19-9. Foto: Økologisk Landsforening.

Baggrund: I projektet afgræssede fårene marker med stigende andel af rødkløver fra 0 til 54 procent. Der kunne ikke påvises nogen statistisk sikker effekt af græsblanding på antal scannede fostre. Læmmetidspunktet blev heller ikke påvirket. Analyser af fytoøstrogener i græsset viser, at indholdet ikke var i nærheden af kritiske niveauer, selv ikke i parceller med > 50 pct. rødkløver. Det er også værd at bemærke, at såvel rødkløverprocent som mængden af fytoøstrogener pr. g tørstof falder hen over efteråret.

Sørg for tilstrækkelig foderforsyning omkring og efter ilæmning

Baggrund: Foderproduktionen i blandinger med høj andel af kløver falder mere, jo koldere det bliver, end blandinger med højere græsandel. Det kan medføre fodermangel. I projektet var marker med høj kløverandel græsset mere i bund. En tendens til færre scannede fostre i denne gruppe skyldes formentlig dette snarere end niveauet af fytoøstrogener, som lå langt under kritisk niveau. I forhold til at opnå høj drægtighedsprocent og mange lam er fokus på mængde og generel kvalitet af foderet formentlig vigtigere end rødkløverandelen.

Udtag planteprøver til analyse

Baggrund: Det er vanskeligt at vurdere kløverandel visuelt og i den sammenhæng se forskel på hvid- og rødkløver. Den eneste sikre måde er en analyse hos godkendte analysefirmaer som fx. Eurofins. Er du i tvivl om kløverindholdet og eventuel overforsyning med fytoøstrogener, kan du få analyseret en planteprøve for indholdet af græs, hvidkløver og rødkløver.

Konklusioner fra planteanalyser

• Indhold af fytoøstrogener falder med senere høst ved konstant rødkløverandel
• Et indhold af Formononetin over 0,8 pct. af tørstof kan give frugtbarhedsproblemer. Så høje niveauer er ikke fundet i Økologisk Landsforenings afprøvning, maksimalt er målt 0,6 pct.

Figur 1: Dataanalyse og præsentation er udført af Martin Riis Weisbjerg, AU

Formononetin 

Formononetin er det hormonstof, der udgør hovedparten af fytoøstrogenindholdet i rødkløver. Det er desuden det hormonstof, det har været muligt at finde grænseværdier for i relation til dette projekt (kilde: Mustonen et al. 2014). Som det fremgår af figur 1, så følger Formononetinindholdet stort set andelen af rødkløver i efteråret. Selvom der i blanding 42 er tilsat 3 ekstra kg rødkløverfrø er indholdet af Formononetin på intet tidspunkt i nærheden af den kritiske grænseværdi på 8000 mg/kg tørstof. Ved normale græsblandinger vil kløverandelen dog sjældent komme op på mere end 35-40 % og dermed er der ingen grund til bekymring.

Yderligere information

Oplysninger om projektet, forsøgsbetingelser, græsblandinger og analyser findes på projekthjemmesidens forside.

Projektet er gennemført i perioden 2014-2015 i samarbejde med SEGES og Aarhus Universitet. Projektet er gennemført med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug. Tak til lammeproducent Torben Kousgaard, Varde Ådal Lam, som har været vært i projektet.