Alternative strategier i økologisk frugtproduktion - del 2

I 2009 blev det demonstreret, hvor god en effekt man kan få vha. udsætning af nyttedyr overfor særligt alvorlige skadedyr i økologisk frugtproduktion. I Danmark har vi ikke adgang til de naturligt udvundne plantebeskyttelsesmidler, der må benyttes i det øvrige EU, derfor er der meget stort behov for at demonstrere alternativer til de økologiske plantebeskyttelsesmidler. Der er således behov for at demonstrere, hvordan man optimerer brugen af nyttedyr, samt hvor god en virkning man kan opnå.

Se første del af projektet

Følgende nyttedyr blev afprøvet overfor skadedyr i de udvalgte økologiske plantager:

• Skadedyr | Nyttedyr
• Røde æblebladlus (æble) | Galmyg (nytteinsekt)
• Pære bladlopper (pære) | Næbtæger (nytteinsekt)
• Rødt spind, rustmider (æble) | Rovmider (nytteinsekt)

Projektets resultater og konklusion

På baggrund af internationalt samarbejde omkring elektronisk varsling har det været muligt at udbygge og implementere nye varslingsmodeller, der meget nøje kan forudsige eventuelle angreb af skadevoldere. Varslinger på bedriftsniveau er med til at nedsætte antallet af behandlinger af afgrøden og dermed påvirkning af miljøet.

I demonstrationsplantagerne er der blevet udsat biologisk bekæmpelse. I projektet er der tillige arbejdet med at udvikle flere biologiske dyrkningsteknikker samt orienteret om markedsmekanismer og udarbejdet forslag, der kan fremme salget af økologisk frugt, herunder forarbejdet frugt.

Projektet har vist, at det vil være godt, at varslingsredskaber implementeres mest muligt i den danske frugtproduktion, derfor er der i år blevet opstillet vejrstationer med Rimpro-programmet opkoblet til www.fruitweb.info i de økologiske demonstrationsplantager.

Effekten af bladlusgalmyggen kan måles på antal skadede æbler i det behandlede område. Men da 2009 ikke var et såkaldt 'luseår', var angrebet af æblebladlus for lille til, at effekten kunne måles.

Den foreløbige konklusion er derfor, at det er muligt at etablere larver af bladlusgalmyg i danske æbleplantager, hvis følgende råd overholdes:

• Bladlusgalmyg kan ikke anvendes i plantager behandlet med svovl.
• Udsætning foretages kun, hvis temperaturen er over 16º C klokken 21. Der må ikke samtidig være kraftig blæst.

Skema 1. Oversigt over demonstrationer i projektets del 2:

Problem	Metode til løsning	Dokumentation af effekt	Vært
Æblevikler	www.Fruitweb. info Madex (selektiv virus, der kun angriber larver af æbleviklere)	Visuel bedømmelse og opgørelse af skader på frugt, fra de forskellige parceller	Laust Jensen, I Vesterled Frugtplantage I/S
Spindemider	Udsætning af Rovmider i filtbånd sidst i maj	Bedømmelse af spindemidepopulationen og rovmidepopulationen ved visuel vurdering.	Bent og Jette Jørgensen
Pærebladlopper	Udsætning af Rovtæger i plantagen	Visuel bedømmelse af angrebet på træerne og beskadigede frugter.	Laust Jensen, Vesterled Frugtplantage I/S
Rød æblebladlus	Udsætning af Bladlusgalmyg i bladluskolonier	Visuel bedømmelse. Cirka to uger efter udsætningen blev der fundet galmyglarver i bladluskolonierne.	Laust Jensen Vesterled Frugtplantage I/S
Rød æblebladlus	Udsætning af Bladlusgalmyg i bladluskolonier	Visuel bedømmelse. Der var sprøjtet med svovl, så der blev ikke fundet galmyglarver.	Poul Rytter, Harndrup Skov Økologi
Elektronisk varsling overfor Skurv	Rimpro (varsling via klimadata, indsamles med elektronisk sensor)	Visuel registrering af skurv/meldugangreb på frugter og blade.	www.Fruitweb.info Bjarne Straarup
Elektronisk varsling overfor æblevikler	Rimpro (elektronisk varslingssystem)	Visuelbedømmelse og opgørelse af skader på frugt, fra de forskellige parceller.	www.Fruitweb.info Bent og Jette Jørgensen

 

Madex

Demonstrationerne har vist at Madex fungerer rimeligt overfor æblevikleren. Det har stor betydning, for bekæmpelsen af æbleviklerlarverne, at midlet udbringes efter firmaets forskrifter.

Spindemider

Det lykkes at opbygge en god population af rovmider hos Laust Jensen og Bent Jørgensen, og dermed lykkes det at få balance i spindemiderne inden de nåede at gøre skade.

Pærebladlopper

Rovtægerne kunne kontrollere bladlopperne i år. I maj, hvor næbtægerne blev sat ud, var vejrforholdene perfekte. Tidspunktet for udsætning og mængden af pærebladloppe nymfer, har stor betydning for om rovtægerne opnår en tilstrækkelig bestand, til at rovtægerne kan holde populationen af bladloppenymfer under kontrol. Mange frugtavlere, økologiske såvel som konventionelle, har i år selv købt næbtæger hjem og sat dem ud i pæreplantagerne til bekæmpelse af pærebladlopper. Så denne biologiske bekæmpelsesmetode må siges at have vundet indpas i de danske pæreplantager.

Rød Æblebladlus

Rød æblebladlus kan gøre stor skade på æbletræer med sin sugning på både frugter og blade. Bekæmpelse er vanskelig, fordi lusene er gemt i de sammenrullede blade.  I det økologiske demonstrationsprojekt er det i 2009 forsøgt, om bladlusgalmyg kunne klare bekæmpelsen af de røde æblebladlus. Bladlusgalmyg forekommer naturligt i Danmark og er et af de vigtigste nyttedyr mod bladlus. Ofte angriber rød æblebladlus én til to måneder før, at der er mange galmyg i naturen. Derfor har vi undersøgt, om tidlig udsætning af kommercielle bladlusgalmyg kan have effekt. Det skete  i det økologiske demonstrationsprojekt i vækstsæsonen 2009. På baggrund af et års forsøg er det for tidligt at konkludere, om denne metode er en sikker bekæmpelsesmetode.

Svovl

Når klimadata, her opnået gennem Rimpro-programmet og Fruitweb, sammenholdes med det gunstigste tidspunkt for anvendelse af svovl er det tydeligt at svovl virker godt overfor skurv, mod meldug er virkningen ikke så overbevisende.

Varslingsprogrammet Rimpro
Elektroniske varslingsprogrammer er en måde at optimere anvendelsen af pesticider på. Et sådant program findes for eksempel mod æbleskurv, så man kan optimere anvendelsen af svovl og andre skurvmidler for derigennem at reducere antallet af sprøjtninger.

I dag er programmet udbygget, så det indeholder

• Varsling for skurv efter Mills for ascosporer og konidiesporer.
• Varsling for skurv efter RIM².
• Modelafprøvning af æbleviklerprogram.
• Modelafprøvning for sodskimmelsvamp.
• Modelafprøvning for ildsot.

Programmet er udviklet af den hollandske konsulent Marc Trapman og hans selskab Bio Fruit Advices i tæt samarbejde med den europæiske arbejdsgruppe indenfor æbleskurv, populært kaldet 'Apple Scab Mafia'.

RIM er en forkortelse af Relative Infection Measure.

Vejrstation og Fruitweb

Forudsætningerne for opkobling til serveren er en computer med internetadgang og en vejrstation fra Davis eller Toss.

I Danmark forhandles Davis vejrstation med navnet Davis Vantage Pro2. Det er en soldrevet, trådløs vejrstation, som sælges af PC- installatøren, Hans-Ole Bergstrøm, www.pc-instal.dk. Han tilbyder også installation af Rimpro programmet samt opkobling til internetportalen www.fruitweb.info

Fruitweb's og Rimpro's udbredelse

Internetportalen Fruitweb er ikke et selvstændigt rådgivningssystem. Tanken er, at portalen skal fungere i samarbejde med rådgivningstjenester i de enkelte lande. Tilmeldingen foregår på internettet. For en bedrift med vejrstation sendes SMS -service uden beregning for frostvarsling og skurvprognose. I Tyskland er der i øjeblikket omkring 100 avlere, som er koblet op på portalen www.fruitweb.info

Rimpro anvendes af 36 rådgivningsvirksomheder i Europa og Canada, som for det meste har deres eget website. 400-500 europæiske avlere anvender den individuelle 'avlerversion' af Rimpro, hvor frugtavleren har mulighed for at taste sine sprøjtninger ind og se, hvornår midlet er opbrugt.

Den økologiske erfagruppe er blevet introduceret til demonstrationerne, og de har ved selvsyn kunne se, hvilken effekt der har været i plantagerne af varslingsværktøjerne.

Der er udarbejdet artikler til Frugt og Grønt og Økologi & Erhverv.

Den eksisterende erfagruppe, med økologisk dyrkning af æbler og pærer som fokusområde, er fortsat i 2009. Gruppen har haft lidt udskiftning, men der er tilslutning til gruppearbejdet af ca. 20 avlere. Der blev afholdt møder 4 gange i vækstsæsonen hos demonstrationsværterne. Møderne blev ledet af en konsulent fra GartneriRådgivningen. Peter Maxin fra Fruitweb, har deltaget i alle møderne, sådan at det har været muligt at få den optimale viden om Fruitweb ind i erfagruppen.

Pasningsplanen for æbler og pærer er blevet opdateret med de demonstrerede metoder.

Materialer

• Få din egen skurvprognose: En portal på Internettet tilbyder årognoser over skadegørere i ens egen plantage. Eneste krav er, at man har en vejrstation og opkobling til nettet.
• Luseæbler kan undgås: Information og resultater om forsøg med bladhusgalmyg mod luseæbler

 

Projektet løb fra  1. januar 2009 til 31. december 2009 og er gennemført med støtte fra Promilleafgiftsfonden for frugt- og gartneriproduter.