25 økologer har lavet klimahandlingsplaner
Konsulenter fra Økologisk Landsforening og Økologisk Rådgivning har på deres besøg oplevet økologiske landmænd, der allerede har tænkt meget over, hvad man kan gøre for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Klimshandlingsplanerne bliver skræddersyet til hver enkelt bedrift. Først beregnes status, dvs. hvor meget udledes der med den nuværende drift. Så kigger man på energiforbruget i mark og stald, næringsstofhusholdningen, muligheder for at lagre mere kulstof i jorden osv. Der er inspiration til konkrete tiltag i det netop udgivne klimakatalog.
Klimakataloget er en samling af 34 idéer til, hvad der kan gøres her og nu for at øge indsatsen for et bedre klima. Udledning af drivhusgasserne kuldioxid, metan og lattergas fra landbrug er en kompleks størrelse og reduktion af drivhusgasser kræver, at bedriften ses som en helhed. Selvom enkelte tiltag kun giver en lille reduktion, kan flere små reduktioner samlet give en stor reduktion.
Kvægbrug med stor udfordring
Især kvægbrug har en udfordring, fordi det kan være svært at skrue på methanudledningen fra køerne, der kan udgøre op til 50 procent af en bedrifts drivhusgasudledning. Her findes dog også muligheder for at justere lidt på udledningen, fortæller kvægbrugskonsulent Irene Fisker, der har været med til at lægge en del af klimahandlingsplanerne for kvægbrugene.
- Man kan arbejde med foder og sundhed for at få en højere mælkeydelse, hvis ydelsen ligger lidt lavt. Det giver samlet en højere ydelse, så man kan producere sin kvote med færre antal dyr og ad den vej nedbringe udledningen. Et konkret tiltag indenfor kødproduktion er for eksempel at fodre studene mere intensivt og derved få dem op på slagtevægten 2-3 måneder tidligere, siger Irene Fisker.
I marken og stalden kan man se på muligheden for at skrue på alt fra dieselforbruget ved markarbejde til strømforbruget til malkerobotter, høtørringsanlæg etc.
Bind kulstoffet
Der er også muligheder i sædskiftet, hvor det at lade kløvermarkerne ligge et ekstra år kan give plus på klimakontoen, fordi mere kulstof lagres i jorden. Kulstofbindingen i kløvergræs øges typisk med godt 500 kg kulstof pr. hektar pr. år i de første år af kløvergræssets levetid, svarende til 1,8 ton CO2 pr. år. Ved at lade kløvergræsset ligge et ekstra år opbygges jordens kulstofpulje yderligere, og der spares oven i købet energi til ompløjning.
Læhegn er en anden mulighed, der batter en del hvad angår reduktion af CO2 udledning. Et tre-rækket læhegn af løvtræer gemmer 6,4 ton CO2 pr. kilometer pr. år.
Også mulighederne for at producere energi via vindmøller, solceller eller jordvarme har der været stor interesse for i forbindelse med klimabesøgene. Her kan konsulenterne hjælpe landmændene videre med viden om regler, økonomi osv.
Godt på vej
Det varierer meget fra bedrift til bedrift, hvor meget man kan reducere sin udledning af drivhusgasser. Nogle steder findes besparelser på 10-15 procent af udledningen, andre steder en del mere, viser erfaringen fra disse første 25 klimahandlingsplaner. Det er planen, at man om et års tid følger op med endnu et besøg på bedrifterne. På sigt bliver det muligt at sammenligne sit CO2 udslip med andre bedrifter via en oversigt over nøgletallene.
De 25 besøg har vidnet om, at økologerne allerede er meget klimabevidste.
- Men det har været motiverende for både konsulenter og landmænd at få nogle konkrete tal på, fortæller Irene Fisker.
1. februar opsamles erfaringer fra besøgene ved en midtvejsevaluering af projektet.