År to i Kulstofskolen er godt i gang

Kulstofskolen er et to-årigt projekt, som er en del af Økologisk Landsforenings samlede arbejde mod et klimavenligt og CO2 neutralt økologisk landbrug. Projektet har til formål at skabe viden om, hvordan man øger kulstoflagringen i jorden på økologiske landbrug, nedbringer energiforbruget og beregner CO2 udledningen fra de økologiske gårde.

Styr på kulstofbalancen i sædskiftet

Her i projektets år 2 har man afprøvet værktøjet C-tool, som Økologisk Landsforening har udviklet i samarbejde med Bjørn Molt Pedersen fra det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Med C tool kan man beregne, hvor meget kulstof, der lagres i jorden i et givent sædskifte. I forbindelse med udarbejdelse af de grønne regnskaber, er C tool blevet anvendt på en række økologiske bedrifter. Dermed kan landmanden tjekke, om markplanen binder kulstof i jorden eller udleder kulstof.

Der arbejdes lige nu på at lave en webudgave af værktøjet på www.okologi.dk, så landmændene selv kan gå ind og beregne, om deres aktuelle markplan er i plus eller minus, når det kommer til lagring af kulstof. Værktøjet forventes klar på nettet omkring 1. november 2010.

Afgrødevalget har stor betydning for, hvor meget kulstof, der bindes. Nedenfor ses nogle af de væsentligste marktiltag, der henholdsvis tærer og nærer på jordens kulstoflager:

Små ændringer, stor effekt

Der er i forbindelse med projektet ved at blive udarbejdet et katalog over alle de muligheder, der er for at øge kulstofbindingen. Nedenfor kan du se, hvilken betydning justeringer i sædskiftet har, udregnet ved hjælp af C tool. Inputtet og udgangspunktet er en økologisk planteavlsgård i Midtjylland med JB3 jord uden vanding.

Der er 20% vinterhvede, 20% vårbyg, 30% havre, 20% kl.græs og 10% bælgsæd i sædskiftet. Udbytte niveauet ligger mellem 36 og 49 hkg/hektar alt efter art og placering i sædskiftet. 50% af halmen fra vinterhveden og vårbyggen fjernes. Det totale areal med efterafgrøder udgør 30%,  og der gødes med 70 kg.N i svinegylle/hektar, samt 25 kg.N i dybstrøelse.

Sædskiftet øger jordens indhold af kulstof, hvilket skyldes tre vigtige faktorer: Kløvergræs, efterafgrøder og dybstrøelse. Øges andelen af kløvergræs fra 20 til 40%, på bekostning af vårbyg og havre, mens de øvrige faktorer er konstante, stiger kulstof bindingen med hele 54%. Skiftes svinegyllen ud med kvæggylle er tallet 44%. Fordobles andelen af efterafgrøder, øges bindingen med 38% og nedmuldes al halmen, er tallet 30%.

Et andet tiltag, der virkelig batter noget, når det gælder kulstofbinding, er etablering af læhegn. For eksempel vil et 3-rækket læhegn på 1.000 meter - med en levetid på 25 år - binde 1.740 kg kulstof i jorden pr. år.

Nyt værktøj på vej

Økologisk Landsforenings faglige team tilbyder allerede kulstoftjek som en del af deres rådgivning, men i projektet Kulstofskolen arbejdes der på at få alle klimafaktorer med. Det sker ved at tilpasse det hollandske program Climate yardstick til danske og økologiske forhold. Værktøjet kan indregne samtlige klimagasser fra bedriften i udledningsregnskabet, og peger yderlig på klimaløsninger i forhold til husdyr.

Spar på den fossile energi

Som sagt er projektet tredelt med fokus på kulstoflagring, energibesparelse og energiproduktion. I år får ti bedrifter et energitjek, som forestås af samarbejdspartneren Plan Energi.  Her gennemgås de mekaniske og elektriske muligheder for at spare på den fossile energi. For eksempel kan man spare en del brændstof ved at formindske pløjedybden.

For hver centimeter, man formindsker pløjedybden, skal der vendes 150 ton jord mindre pr. hektar, hvilket selvsagt er energibesparende. At formindske pløjedybden med et par centimeter har til gengæld ingen negativ betydning for etableringen af et godt såbed.

Idéerne samles

I projektet arbejder man nu videre med at samle alle de gode idéer til både kulstoflagring og energibesparelse i et katalog, ligesom der udvikles videre på at skabe en brugervenlig udgave af C-tool, som vil være tilgængelig på Økologisk Landsforenings hjemmeside sidst på året.