Bind kulstoffet for bundlinjen og for klimaet
Umiddelbart kan det virke ulogisk at fjerne salgsafgrøderne fra 25 procent af bedriftens areal, og i stedet dyrke kløvergræs til afpudsning og i sidste ende nedmuldning. Beregninger viser imidlertid, at det både på kort og lang sigt har positiv effekt på såvel bundlinje som på klima og jordens frugtbarhed.
Jordens indhold af kulstof/organisk materiale er afgørende for dens evne til at holde på næringsstoffer og vand - med andre ord jordens frugtbarhed. At opbygge og vedligeholde jordens kulstofpulje er derfor vigtig for at sikre, at der overhovedet kan dyrkes noget i den. Der er et konstant forhold mellem kulstofindholdet og kvælstofindholdet i jorden. Samtidig har jordbruget også et stort potentiale for at binde noget af kulstoffet i atmosfærens CO2 i jorden og dermed bidrage til klimaforbedringer.
Faldende kulstofindhold på svine- og plantebrug
Der er en tendens til faldende indhold af kulstof (C) i pløjelaget. Værst ser det ud for de lerede, østdanske jorde, mens C-indholdet generelt er højere på de sandede vestjyske jorde. Det viser tal fra det såkaldte "Kvadratnet." Kvadratnettet er et net af cirka 830 fastliggende måleflader systematisk fordelt over hele landet med syv kilometers afstand. Heraf er 590 beliggende på landbrugsarealer, hvorfra der siden 1986 er udtaget prøver i forskellige jorddybder, som er analyseres for C og kvælstof (N).
Forskellen afhænger både af jordtype og arealanvendelse. På de lerede jordtyper, specielt JB7, er der oftest svineproduktion med kornrige sædskifter, mens der på de grovsandede JB1 jorde er en overvægt af kvægbrug, der har hyppige islæt af græsmarker og halmrig husdyrgødning. Anvendelsen af halmrig husdyrgødning og græs i sædskiftet medfører en betydelig tilgang af organisk materiale i jorden.
- Det er lidt interessant, at kvægbruget, som ellers må stå model til nogle drøje hug i klimadebatten, faktisk er den driftsform, som præsterer den bedste kulstofbinding, siger Marie- Louise Simonsen, planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening.
Det betaler sig at bruge arealer til kløvergræs
Landscentret Økologi har samlet flere års forsøgsresultater med kløvergræs som grøngødning, gødskning og korndyrkning, samt resultater fra landmændenes egne regnskaber. På den baggrund har man beregnet værdien af kløvergræs som øget kornudbytte i årene efter kløvergræs samt sparede maskin- og arbejdsomkostninger. Beregningerne er gennemført for henholdsvis sand- og lerjord og ved forskellige kornpriser.
Beregningerne viser, at på lerjord vil det være en økonomisk fordel at have 20 procent kløvergræs i sædskiftet ved kornpriser på op til 160 kr. pr. hkg, og på sandjord vil det selv ved kornpriser på 220 kr. pr. hkg være økonomisk fordelagtigt at have 25 pct. med kløvergræs.
Følgende forudsætninger indgår i beregningerne:
- Udbytteresponsen i kornet varierer fra sandjord til lerjord og mellem vinter- og vårsæd.
- Kløvergræsset bliver afpudset tre gange i vækstsæsonen og efterladt på marken.
- Husdyrgødning prioriteres til vintersæd og vårsæd med forfrugt korn i nævnte rækkefølge.
- Maskinomkostningerne tilpasses den ændrede afgrødesammensætning på bedriften, således at der spares maskinomkostninger.
- Sædskiftet består af 10 procent bælgsæd, 30 pct. vintersæd og varierende andel vårsæd og kløvergræs.
Lær af kvægbrugets sædskifte
Mens jorden på kvægbedrifterne hele tiden får tilført organisk materiale og dermed kulstof, forsvinder kulstoffet fra jorden på plante- og svinebrug. Den udvikling skal bremses, for at jorden ikke skal blive udpint.
- De andre produktionsformer kan lære noget af kvægbruget. Undersøgelser viser, at jordens kulstofindhold kan ændres markant inden for en relativt kort periode. De afledte effekter heraf er øget frugtbarhed, mindre gødningsbehov og mindre risiko for tab af næringsstoffer til omgivelserne, siger Marie-Louise Simonsen.
Dertil kommer, at kløvergræs i sædskiftet også har en ukrudtsanerende effekt. Men det skal styres rigtigt, og derfor skal landmanden sørge for, at kløvergræsset kommer hele vejen med rundt i sædskiftet for at undgå kløvertræthed.
Har man hidtil ikke haft kløvergræs i sit sædskifte, skal man huske, at man mangler indtægten fra kornet den første sæson. Det er således billigst at indføre kløvergræs i sædskiftet, når kornpriserne er lave. Alternativt må man opjustere andelen af kløvergræs over et par år, indtil man ligger på et passende niveau.