Om drivhusgasser

Hvad er en drivhusgas?

Når solens kortbølgede stråler rammer jordens overflade, omdannes de til langbølgede varmestråler, som sendes tilbage i atmosfæren og videre ud i rummet. En drivhusgas er en luftart, som er i stand til at absorbere de langbølgede varmestråler (infrarød stråling), som udsendes fra jorden og holde varmestrålen tilbage i jordens atmosfære. Med andre ord, så ligger drivhusgasserne sig som glasset i et drivhus over jorden og holder på solens varme. Derved forhindrer drivhusgasserne en større eller mindre del af varmestrålingen i at blive sendt tilbage til rummet, herved øges temperaturen.

Vand (H₂O), kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og dinitrogenoxid (N₂O, lattergas) er alle drivhusgasser. Jo større indholdet er af disse drivhusgasser i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil blive tilbageholdt og desto mere vil jordens atmosfære og overflade blive opvarmet.

Landbrugsbedrifter har mange kilder til udledning af drivhusgasser. Heraf er de væsentligste drivhusgasser, der medvirker til den menneskeskabte drivhuseffekt, kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂O).

Drivhusgasserne har forskellig evne til at forårsage global opvarmning og gasserne metan og lattergas er henholdsvis 21 og 310 gange stærkere som drivhusgas end kuldioxid. Det gør metan og lattergas til de vigtigste drivhusgasser fra landbruget. Når der alligevel er grund til at bekymre sig om CO₂ er det fordi, det i modsætning til andre drivhusgasser, ikke nedbrydes eller forsvinder, men bliver ved med at være aktiv i klimasystemet. Derfor regnes udledningen af metan og lattergas ofte om til CO₂-ækvivalenter.

Tabel 1: Udledning i mio. ton CO₂-ækvivalenter per år (Olesen, 2005).

Lykkes det ikke at reducere udledningen af drivhusgasserne, forrykkes den økologiske balance, og det kan få meget store konsekvenser for mennesker, dyr og planter på hele kloden. Det er derfor overordentlig vigtigt at reducere den globale udledning af drivhusgasser.

De tre væsentligste drivhusgasser - dannelse og udledning

Kuldioxid (CO₂)

Kuldioxid dannes og udledes ved omsætninger i planter, dyr og mikroorganismer, men udledningen sker også fra fossile brændsler til elektricitet, brændstof mv.

Udledningskilder fra landbruget:

• Omdannelse af humus i organiske jorde
• Kalkning
• Nedbrydning af humus i mineraljorde
• Energiforbrug fra fossile energikilder
• Elektricitet
• Diesel - til markbehandlinger og transport

Metan (CH₄)

Metan udledes ved mikrobiel omsætning af organisk stof under iltfrie forhold. Dannelsen sker bl.a. i vommen hos drøvtyggere, i endetarmen på enmavede dyr, gødningslagre (f.eks. gyllebeholdere) og på husmusjorde og andre jordtyper afhængig af vandstand og geo-kemiske betingelser.

Udledningskilder fra landbruget:

• Husdyrsudledning gennem gylle og direkte gasudledning (Kvæg 70% og svin 27%)
• Uhensigtsmæssig lagring og håndtering af husdyrgødning
• Omdannelse af kvælstof i humusjorde

Lattergas (N₂O)

Lattergas dannes når kvælstof omdannes ved mikrobielle processer i jorden under både iltrige (nitrifikation) og iltfattige (denitrifikation) forhold og forekommer især efter udbringning af gødning (specielt ved overgødskning og/eller uhensigtsmæssig timing af gødskningen) eller nedmuldning af kvælstofrige planterester.

Udledningskilder fra landbruget:

• Uhensigtsmæssig lagring og håndtering af husdyrgødning
• Overgødskning og/eller uhensigtsmæssig timing af handels- og husdyrgødning
• Tab af kvælstof fra jorden ved udvaskning
• Omdannelse af afgrøderester og humus i organiske jorde

Drivhusgaseffekten

Når solens kortbølgede stråler rammer jordens overflade, omdannes de til langbølgede varmestråler, som sendes tilbage i atmosfæren og videre ud i rummet. CO₂ (Kuldioxid) er en luftart, som er i stand til at absorbere de langbølgede varmestråler, som udsendes fra jorden og holde varmestrålen tilbage i jordens atmosfære. Med andre ord, så ligger CO₂ og CO₂-ækvivalenter sig som glasset i et drivhus over jorden og holder på solens varme. Derved forhindrer de en større eller mindre del af varmestrålingen i at blive sendt tilbage til rummet og temperaturen øges.