Reduktionsmuligheder

Hvordan reduceres udledningerne af Kuldioxid (CO₂):

En driftsform med meget plantedække og tilbageførsel af halm og husdyrgødning samt vedvarende græsmarker og efterafgrøder giver mulighed for at lagre CO₂ som organisk stof i dyrkningsjorden. Genetablering af vådområder og skov. Genetableringen af vådområder kan øge udledningen af metan men kan til gengæld binde kulstof, mindske kvælstofudvaskningen og lattergasudledningen. Reduceret jordbearbejdning, især direkte såning, kan reducere udledningen af CO₂ væsentligt. Yderligere reduktionsmuligheder med nuværende teknologi er bioenergi-halm, biogas, afbrænding af gødning og energiafgrøder som f.eks. pil.

Hvordan reduceres udledningerne af Metan (CH4+)

En driftsform hvor der er en forbedret husdyrgødningshåndtering f.eks. ved opsamling af metan til biogas, eller ved køling af husdyrgødningen evt. ved at lagre gyllen udendørs. En lufttæt overdækning af gyllebeholdere og/eller et flydelag, hvor metanoxidation kan foregå. Det kan også være en driftsform, hvor der er ændret fodring til kvæg. Det er påvist at f.eks. mere fedt samt mere stivelse i stedet for sukker hæmmer dannelsen af metan. Færre husdyr, især kvæg idet de står for ca.70% af udledningen, kan også være en del af løsningen.

Hvordan reduceres udledningerne af Lattergas (N₂O)

En driftsform hvor der er mindre tab af kvælstof (ammoniak) fra gødningslagre gennem forbedret håndtering af husdyrgødning, f.eks. i lukkede systemer som biogasanlæg samt mindre kvælstofudvaskning af nitrat ved vedvarende plantedække (efterafgrøder), korrekt timing af gødskning og dermed mindre forbrug af gødning, opnåelse af en effektiv optagelse og udnyttelse af N i afgrøderne og biologisk N-fiksering i stedet for gødskning. Derudover kan nitratudvaskningen også mindskes ved, at begrænse nedmuldningen af plantemasse med højt N-indhold og i stedet høste plantemassen (efterafgrøder, grøngødning) til brug i biogasanlæg.

Konklusion

• Udledningen af kuldioxid kan reduceres kulstoflagring og produktion af vedvarende energi i f. eks biogasanlæg.
• Udledning af metan kan især reduceres gennem ændret kvægfodring eller mindre besætninger, bedre håndtering af husdyrgødningen samt biogasanlæg.
• Udledning af lattergas kan reduceres gennem mindskede kvælstof-tab, forbedret gødningsanvendelse samt biogasanlæg.

Reduktion af drivhusgasser samt fokus på energiforbrug, energibesparelser og energi-udnyttelse i primærproduktionen, bør indgå som en del af godt landmandskab (grønne regnskaber).

Tabel 1: Reduktionsprincip og metode (Olesen, 2005)

*Vandmiljøplanen

Dyrkning af pil til flis

Energipil er unik som energiafgrøde, den kan dyrkes med et meget lavt input af energi og gødskning og pileflis kan umiddelbart indgå som brændsel i kraftvarmeproduktion. Energipil har en høj tilvækst, gode miljøegenskaber og er økonomisk attraktiv som afgrøde for landmanden. Det er især er energipilens miljøegenskaber, der er vigtige. Den kan være et godt supplement i det moderne økologiske landbrug til positivt at øge optagelse af næringssalte, mindske udledningen af drivhusgasser samt bidrage positivt til lagring af kulstof ved, at hindre en del af den udvaskning, der finder sted.

Halm til kraftvarme

I dag udnyttes 41 % af kornhalmen og 15 % af rapshalmen til energi. Det antages, at det vil være muligt at øge halmbjærgningsarealet med 150.000 ha frem til 2020. Fjernelse af halmen fra jorden vil til gengæld betyde formindsket kulstoflagring i jorden. Dette kan dog opvejes ved dyrkning af efterafgrøder.

Udtagning af vådområder

Udtagning af landbrugsjord på lavbund er en interessant mulighed, da udbyttepotentialet på disse jorde er forholdsvis lavt, og der er betydelige miljømæssige sidegevinster i form af reduceret kvælstofudvaskning og lattergasudledning. Udtagningen giver gode muligheder for øget biodiversitet, hvilket medfører et rigere fugle- og dyreliv. Det samlede dyrkede areal med lavbundsjorde med højt kulstofindhold ligger på ca. 83.000 ha. Det antages, at ca. halvdelen af dette areal vil kunne udtages af dyrkning frem til 2020. Reduktionspotentialet består overvejende i øget kulstoflagring i jorden.

Forbedret husdyrgødningshåndtering:

Overdækning af husdyrgødningsbeholdere
Flydelag på husdyrgødningsbeholdere indeholder potentiale for metanoxidation. Oxidationen betyder at metanen omsættes til CO₂ via bakterier, der lever i flydelaget. Til gengæld kan flydelaget under de rette klimatiske forhold stimulerer emissionen af lattergas. Overdækning af husdyrgødningsbeholdere med lecasten og halm kan reducere emissionen med 10-50%. Overdækningen giver stigende metankoncentration, hvilket øger metanoxidationen i flydelaget og en luftskifteoptimering kan formentlig øge metanoxidationen yderligere. En lufttæt overdækning af faste gødningslagre kan stort set fjerne udslip af metan og lattergas.

Hyppig udslusning af stalden
Daglig udslusning af gødning fra stald til udendørs lager reducerer lagringstemperaturen (især om vinteren) og dermed udslip af metan, som vil kunne reduceres med op til 50%.

Køling
Afkøling reducerer ammoniakfordampningen, og bidrager til reduktion i udslip af metan. Ved at reducere husdyrgødningens temperatur fra 15^oC om vinteren og 20^oC om sommeren til 10^oC kan reducere udslip af metan med 31%.

Afbrænding
Tørstofholdig husdyrgødning som f. eks fiberfraktion fra separeret gylle kan erstatte kul og olie på kraftværker. Det giver en samlet reduktion i udledningen af drivhusgasser men den mindsker  kulstoflagringen i jorden.

Biogas
Energiproduktion (elektricitet og varme) til erstatning af fossile energikilder. Biogasanlægget omsætter kulstof i husdyrgødningen til metan og CO₂. Metanen udnyttes til produktion af elektricitet og varme og samtidig reduceres en del af det kulstof i gødningen, der ellers kunne have været omdannet til metan ved udledning på marker. Der sker også en reduktion i udledningen af lattergas fra den udbragte husdyrgødning via afgasningen. Det er en god idé at blande husdyrgødningen med organiske affaldsprodukter og/eller afgrøder, idet ekstra tørstof fremmer anlæggets rentabilitet.

Mindre end 5% af den husdyrgødning, der produceres i Danmark afgasses. Det betyder, at der er store muligheder for at begrænse udledningen af drivhusgasser fra landbruget ved at lade en større del af husdyrgødningen passere et biogasanlæg.

Link til Olesens rapport: (Olesen, J.E. (red) (2005). Drivhusgasser fra jordbruget - reduktionsmuligheder. DJF rapport Markbrug nr. 113)
http://www.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/djfma113.pdf