Gårdene i projektet

Resultater

På en økologisk bedrift er der en række virkemidler, der kan tages i brug for at reducere klimabelastningen. Overordnet kan virkemidlerne inddeles i tre hovedemner, nemlig energi, kvælstof og kulstof

Tiltag til forbedring af klimabelastningen

På en økologisk bedrift er der en række virkemidler, der kan tages i brug for at reducere klimabelastningen. Overordnet kan virkemidlerne inddeles i tre hovedemner, nemlig energi, kvælstof og kulstof:

• Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion
• Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab
• Kulstof - øget binding i jord og biomasse

Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion

Energiforbruget går primært til forbrug af diesel (trækkraft) og elektricitet i mark og stald. Energiforbruget kan generelt reduceres ved at vælge afgrøder, der har et lavt energiforbrug:

• flerårige afgrøder (hvor dieselforbruget til jordbehandling og såning reduceres)
• afgræssede afgrøder (hvor dieselforbruget til slæt spares)
• N₂-fikserende afgrøder (hvor energiforbruget til gødning reduceres)
• hårdføre afgrøder (hvor markvanding kan reduceres)
• reducerede transportafstande

Alternativt kan bedriften blive selvforsynende med energi eller benytte vedvarende energi produceret andetsteds, enten via biogasproduktion, rapsolie, vindmøller eller solceller. El- og biogasdrevne maskiner og traktorer er en mulighed der nærmer sig, men endnu ikke en realitet.

Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab

Jo mere kvælstof, der kan omdannes til udbytte, f.eks. ved hjælp af effektive efterafgrøder, jo mindre bliver klimabelastningen per kg af de solgte produkter. Der er noget at hente, hvis indkøbet af kvælstof til bedriften minimeres (uden at det går ud over udbytterne), udnyttelsen skal optimeres og tabet af kvælstof mindskes.

Kulstof - øget binding i jord og biomasse

Den forøgede mængde CO₂ i atmosfæren kan modvirkes ved at binde noget kulstof enten i jorden eller den overjordiske biomasse. Binding af kulstof i jord kan stimuleres primært ved nedmuldning af afgrøderester (herunder halm), brug af efterafgrøder og husdyrgødning (især dybstrøelse) og flerårige græsmarker.

Binding af kulstof i overjordisk biomasse i form af hegn og træer. 1 ha 3-rækket læhegn med en bredde på 5 m svarer til 2 km hegn. Plantning af 2 km 3-rækket læhegn kan binde ca. 1,16 tons CO₂ per år eller 1 km 3-rækket læhegn vil binde ca. 0,58 ton CO₂ per år i et 100-årigt perspektiv. Dette tal kan ganges med den længde (km) læhegn, der anlægges og den samlede CO₂-binding kan fratrækkes bedriftens samlede klimabelastning. Hvis den biomasse, der produceres ved udtynding af hegn, bruges til energiformål, og dermed fortrænger noget fossilt brændstof, kan dette også indregnes i CO₂ regnskabet.

Fordelen ved at øge kulstofindholdet i jorden, ud over reduktion af frigivet CO₂, er, at det er positivt for jordens dyrkningsmæssige egenskaber, bl.a. i form af jordens evne til at smuldre og danne et godt såbed, hvilket især kan være et problem på lerjorde.

Artikel:

Bind kulstoffet for klimaet og for pengepungen

Hollandske erfaringer med emission af lattergas og ammoniakfordampning efter udbringning af gylle: rapport

Resultater for de fire bedrifter

Resultaterne blev fremlagt på et møde d.12.12.2009 af Lisbeth Mogensen og Marie Trydemann Knudsen sammen med de deltagende landmænd. Derudover deltog Jørgen E. Olesen, Forskningsprofessor og Jens G. Hansen, videnskabelig assistent ved gennemgang af rapporter.

Her kan du se en kort oversigt over projektets resultater: klik her

Beregningerne bag ved udledningstallene

Klimabelastningen for bedrifterne beregnes ved en livscyklusanalyse (LCA). LCA er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af enten et specifikt produkt (f.eks. 1 kg mælk) eller som i dette eksempel de delprocesser, der påvirker en bedrifts samlede produktion, inddrages.

Klimabealstningen opgøres i CO₂-ækvivalenter, som er en fælles enhed for drivhusgasserne kuldioxid (CO₂), lattergas (N₂O) og metan (CH₄), hvor klimaeffekten for CH₄ og N₂O omregnes til CO₂-ækvivalenter med hhv. en faktor 25 og 298. For at kunne sammenligne med resultater fra lignende bedrifter angives endvidere resultatet pr ha (for planteavlere) og pr. kg mælk (for mælkebedrifter) produceret.

Resultater for Åstrupgård

Den økologiske planteavlsbedrift Åstrupgård ligger i Østjylland på grov lerblandet sandjord til sandblandet lerjord (JB 3-5). Bedriftens samlede areal er 82,8 ha, hvoraf det dyrkede areal udgør 72,6 ha og 6,2 ha er lagt ud i vedvarende græs.

Anders Lund, Åstrupgård.

Anders Lund blev uddannet landmand i 1985 og teknikker i 1987. I 1990 overtog han Åstrupgård efter sine forældre. Gården, Åstrupgård, ligger i Østjylland og har været i familien siden 1926. Anders er 3. generation på gården.

Han er gift med Lilli og sammen har de 2 børn, Jonas og Jacob. I 1999 blev gården omlagt til økologi og de driver et økologisk landbrug med 82,83 ha, hvoraf produktionsmæssig andel udgør 72,64 ha, på grov lerblandet sandjord til sandblandet lerjord (JB 3-5).

Her dyrker de korn og frøavl til konsum og såsæd, uden husdyrproduktion. Ud over landbrug er der også to skove med blandet bevoksning, en biavler, fiskeri og jagt samt Brædstrup flyveplads. I sin fritid er Anders formand for planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening. Mere info fås på hjemmesiden.

Hjemmeside: http://www.aastrupgaard.eu/

Konklusion

Planteavlsbedriften Åstrupgård har en total klimabelastning på 188 tons CO₂-ækvivalenter per år svarerende til 2,6 t CO₂-ækv./ha/ år eller 1,00 kg CO₂-ækv./FE/år. Muligheder for at reducere denne udledning:

Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion

Vælg afgrøder, der har et lavt energiforbrug, såsom flerårige afgrøder (hvor dieselforbruget til jordbehandling og såning reduceres), afgræssede afgrøder (hvor dieselforbruget til slæt spares), N₂-fikserende afgrøder (hvor energiforbruget til gødning reduceres) eller hårdføre afgrøder (hvor markvanding kan reduceres).

Klimabelastningen for bedriften uden bidrag fra korntørring ville være 14% lavere. For at erstatte dette forbrug af fossilt energi, kan bedriften blive selvforsynende med energi eller benytte vedvarende energi produceret andetsteds enten via biogasproduktion, rapsolie, vindmøller eller solceller.

Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab

Målrettet kvikbekæmpelse vha. GPS udstyr og bedre timing ville kunne reducere klimabelastningen. Hvis N-effektiviteten kunne optimeres og kvælstofindkøbet til bedriften minimeres ville klimabelastningen falde betragteligt. Et reduceret energiforbrug samt reduktion af gødningstildeling reducerer klimabelastningen for bedriften med 11% fra 188 ton til 168 ton CO₂-ækv./år. Reduceres husdyrgødningen med 58% i forhold til mængden i basisscenariet reduceres bedriftens samlede klimabelastning med 31%, fra 188 til 127 ton CO₂-ækv./år. Alt i alt reduceres den potentielle udvaskning fra 68 til 27 kg N/ha/år.

Bedriftens samlede klimabelastning ændres stort set ikke af et højere udbytteniveau, men ser man på klimabelastningen pr produceret enhed, bliver dette 20% lavere som følge af højere udbytter.

Kulstof - øget binding i jord og biomasse

Binding af kulstof i jord kan stimuleres primært ved nedmuldning af afgrøderester, brug af husdyrgødning (især dybstrøelse), flerårige græsmarker og brug af efterafgrøder. En alternativ måde at binde kulstof på bedriften er at plante flere blivende hegn og træer, for på den måde at binde kulstof i biomasse. Hvis den biomasse der produceres ved udtynding af hegn bruges til energiformål, og dermed fortrænger noget fossilt brændstof, kan dette også indregnes i beregningerne.

Rapport

Handout resultater fra Anders Lund

Slutkommentar:

Det har været spændende at være med. Jeg er helt sikkert blevet klogere på det der sker ude på markerne. Jeg var overrasket over to ting.

Slutresultatet for det første. Jeg troede det olie og strøm der belastede mest og at jeg her kunne spare det meste. Det tæller selvfølgelig også, men det var husdyrgødningen samt de handlinger jeg lavede i marken der betød mest. Sådan ud var et klima perspektiv.

Det andet der overraskede mig var forskellen mellem kvægbrug og planteavlsbrug. Måske  kunne vi hente meget ved at samarbejde og få en mere optimal udnyttelse af næringsstofferne?!

Resultater for Ellinglund

Ellinglund ligger i Midtjylland ved Silkeborg på sandjord (JB 1). Omlægningen til økologisk drift blev påbegyndt i 1995. Bedriften bestod i 2008 af 192 årskøer og et dyrket areal på 341,2 ha økologisk planteproduktion, heraf udgør sædskiftearealet 319,5 ha.

Gert og Anne Lassen, Ellinglund.

Det unge par Gert Lassen og Anne Glob Lassen blev begge uddannet landmand i 2005 og overtog gården efter Gerts far i 2006. På gården bor Gert og Anne sammen med deres børn Malte, Maja og Sofia, på hhv. 7, 5 og 1 år, og derudover er der to fuldtidsmedhjælpere. Gården, Ellinglund, ligger i  midtjylland ved Silkeborg og blev i 1995 omlagt til økologi. De driver et økologisk jordbrug med 400 ha på en grovsandet jord (JB 1-2). I gennemsnit har de 250 malkekøer, som levere mælk til Økologisk Them ost.

Ud over landbrug er der også en skov på 17 ha og der er anlagt en lejrplads med bænke, grill, shelter og tipier, som ligger ud til Hærvejen, blot en kilometer fra mosen, hvor Tollundmanden er fundet. Derudover tilbydes der bondegårdsferie i ferielejligheder og hesteudlejning, mere info kan findes på hjemmesiden.

Hjemmeside: http://ellinglund.dk

Derudover er der 9,9 ha med vedvarende græs og et naturlignende areal på 11,8 ha. Dette areal har tidligere været vedvarende græs og har et meget lavt udbytte.

Konklusion

Bedriften Ellinglund har en total klimabelastning på 2348 ton CO₂-ækvivalenter/år, hvilket svarer til 6881 kg CO₂-ækvivalenter/ha/år eller 1,36 kg CO₂-ækv./kg mælk. Muligheder for at reducere denne udledning:

Energi - reduceret forbrug af fossil energi og øget energiproduktion

Energiforbruget på bedriften kan reduceres ved at benytte vedvarende energi produceret enten på bedriften eller andetsteds. Ellinglund har allerede mange af de afgrøder, der kan reducere energiforbruget.

Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab

Reduceret gødningstildeling på 18% reducerer bedriftens klimabelastning med 5% fra 2348 til 2219 ton CO₂-ækv./år. Den opnåede reduktion i bedriftens i klimabelastning skyldes reduktion fra, dels indkøbt husdyrgødning og dels lattergasudledninger fra afgrødedyrkningen. Optimering af kvælstofudnyttelsen bør derfor være i fokus i forsøget på, at reducere klimabelastningen fra bedriften.

Kulstof - øget binding i jord og biomasse

Binding af kulstof eller CO₂ på bedriften i jord i form af bl.a. halmnedmuldning og efterafgrøder eller i biomasse i form af plantning af blivende træer og hegn. Hvis den biomasse der produceres ved udtynding af hegn bruges til energiformål, og dermed fortrænger noget fossilt brændstof, kan dette også indregnes i beregningerne.

Download rapport

Slutkommentar:

Det har været rart at få nogle tal på bedriftens udledning, samtidig er det skræmmende hvor svært det er at gøre noget ved det. F.eks. kommer næsten halvdelen af vores udledning fra køerne og her kan der stort set ikke gøres noget uden at det går ud over velfærden. Der hvor vi kan hente noget er ved at tænke over vores sædskifte, passe på kulstof og kvælstof i vores bedrifts system. Det er noget emd at tænke over hvornår der pløjes og timet/placeret gødskning. Det kunne også være en idé for for os at bytte noget kvæggylle til noget vinasse, det ville give mindre kvælstof i vores system og mere kalium, som vores græsmarker har brug for. Generelt er det er lidt her og der, der samlet giver en stor reduktion.

Resultater for Knuthenlund

Knuthenlund Gods ligger på Lolland på sandblandet lerjord/ren lerjord (JB 6-7). Omlægningen til økologisk drift blev påbegyndt i 2007. Bedriften består af 760 ha økologisk planteproduktion og et dyrehold med malkefår og -geder.

Susanne Hovmand, Knuthenlund.

Susanne Hovmand er uddannet som cand. negot. (svarer til en cand. merc. i international handel). Hun har bl.a. været ansat som produkt-, trademarketing- og forretningschef hos Fritz Schur Dagligvarer A/S på Esplanaden, inden hun i 2006 vendte hjem og overtog godset.

Knuthenlund Gods, der ligger på Lolland, har 19 ansatte og været i familien siden 1913. Susanne er 4. generation, der er bosat på godset. I 2007 begyndte omlægningen af Knuthenlund til økologi. De driver 760 ha økologisk planteproduktion på sandblandet lerjord til ren lerjord (JB 6-7). Efter endt omlægning vil der i højere grad bliver satset på konsumafgrøder, hvor der i dag er foderafgrøder.

Ud over landbrug og dyrehold med får og geder, er der også mejeri med gårdbutik, som producerer efter principperne fra Jord-til-bord, jagt, skovbrug (225 ha) med produktion af juletræer og pyntegrønt, udlejning af huse og opbevaring af både og campingvogne. Endvidere er der rundvisninger for besøgende efter aftale.

Hjemmeside: http://www.knuthenlund.dk/

På godset er der endvidere mejeri og gårdbutik, samt skovbrug (225 ha), produktion af pyntegrønt (3,0 ha) og juletræer (9,7 ha). Såvel mejeri som skovbrug er holdt uden for denne analyse.

Konklusion

Bedriften Knuthenlund har en total klimabelastning på 1.919 tons CO₂-ækvivalenter per år, hvilket svarer til 2,54 tons CO₂-ækvivalenter per år og 0,70 kg per FE salgsafgrøde. Muligheder for at reducere denne udledning:

Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion

Knuthenlund kunne blive selvforsynende med energi eller benytte vedvarende energi produceret andetsteds enten via biogasproduktion, rapsolie, vindmøller, solceller. Korntørring er en af de poster der kan få energiforbruget til at stige betragteligt og vedvarende energi hertil vil sænke udledning betragteligt.

Hvis nogle af kløvergræsmarkerne kan blive flerårige, vil det reducere dieselforbruget til jordbehandling og såning, hvilket dog vanskeliggøres af at kløvergræsmarkerne virker som 'kvælstofmotor' i sædskiftet. En mulighed kunne være at inddrage flere kvælstoffikserende salgsafgrøder i sædskiftet.

Kvælstof- mere effektiv udnyttelse og mindre udvaskning

Reduceres mængden af indkøbt gødning med 46% reducerer bedriftens klimabelastning med 19% fra 1920 til 1552 ton CO₂-ækv./år. Derudover har efterafgrøder betydning ved at reducere tabet af kvælstof og emissionen af lattergas. Jo mere kvælstof der omdannes til udbytte, jo mindre bliver klimabelastningen/kg af de solgte produkter. Målrettet kvikbekæmpelse ved hjælp af GPS udstyr og bedre timing, vil kunne reducere klimabelastningen.

Kulstof - øget binding i jord og biomasse

Med hensyn til binding af kulstof eller CO₂ på bedriften er fokus på jord i form af bl.a. halmnedmuldning og efterafgrøder eller i biomasse i form af plantning af blivende træer og hegn. Scenarie 2 illustrerer et eksempel, hvor det nuværende sædskifte fyldes op med efterafgrøder og al halm nedmuldes.

Download rapport

Resultater for Revslundgaard

Revslundgaard ligger i Sønderjylland på sandjord (JB 1). Omlægningen til økologisk drift blev påbegyndt i 1998. Bedriften er under udvidelse og bestod i 2008 af 293 årskøer og et dyrket areal på 433 ha økologisk planteproduktion.

Jens Peter Skovsgård, Revslundgaard.

Gården, Revslundgaard, ligger i sønderjylland og blev i 1998 omlagt til økologi. På gården bor Jens Peter og Tatiana sammen med deres tre børn, Maria, Emil og Lene, på hhv. 12, 10 og 8, og derudover er der 5 ansatte. Jens Peter og Tatiana er uddannet landmænd i 1990.

De overtog gården i fri handel i 1995, hvor der på det tidspunkt var 60 køer. Siden har de udvidet en del, sidste udvidelse bringer dem op på ca. 400 malkekøer. De driver selv 450 ha på en grovsandet jord (JB1) og derudover har de et samarbejde med to planteavlere, som bl.a. dyrker grovfoder til dem. Derved kommer de i alt op på ca. 540 ha. I sin fritid er Jens formand for den lokale friskole i Branderup, dog prøver han pt. at skære ned på organisationsarbejde for at prioritere sin familie og deres landbrug. Tatiana er formand for rideskolen og både hende og den ældste datter er vilde med heste.

Bedriften Revslundgaard har en total klimabelastning på 3522 t CO₂-ækv. per bedrift per år, hvilket svarer til 8,12 t CO₂-ækv./ha/år eller 1,22 kg CO₂-ækv/kg mælk. Muligheder for at reducere denne udledning:

Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion

Energiforbruget kan generelt reduceres ved at vælge afgrøder, der har et lavt energiforbrug, såsom flerårige afgrøder (hvor dieselforbruget til jordbehandling og såning reduceres), afgræssede afgrøder (hvor dieselforbruget til slæt spares), N₂-fikserende afgrøder (hvor energiforbruget til gødning reduceres) eller hårdføre afgrøder (hvor markvanding kan reduceres).

Det kan overvejes på længere sigt at erstatte dieselforbruget med vedvarende energi. Selvforsyning med energi eller benyttelse af vedvarende energi produceret andetsteds enten via biogasproduktion (fra bl.a. husdyrgødning og grøngødning), rapsolie, vindmøller, solceller kunne reducere bedriftens forbrug af fossil energi.

Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab

Reduceret gødningstildeling på 30% reducere bedriftens klimabelastning med 8% fra 3522 til 3257 ton CO₂-ækv./ år. Samtidig reduceres den potentielle udvaskning fra 62 til 33 kg N/ha/år.

Kulstof - øget binding i jord og biomasse

Binding af kulstof eller CO₂ på bedriften kan ske enten i jorden eller den overjordiske biomasse. Kulstof i jord kan stimuleres bl.a. ved nedmuldning af afgrøderester, brug af efterafgrøder og husdyrgødning og flerårige græsmarker. Kulstof i biomasse kan ske i form af planting af blivende træer og hegn. Hvis hegnet bliver brugt til energi og dermed fortrænger noget fossilt energi, kan dette trække bedriftens klimabelastning i den rigtige retning.

Metan - reduceret udledning per kg mælk produceret

En mulighed for at reducere metanudledningen pr kg mælk produceret er ved at forbedre fodereffektiviten i besætningen. F.eks. vil metanudledningen falde fra 17,2-16,2 kg metan per 1000 kg mælk, hvis fodereffektiviteten øges med 10%. Stigende ydelsesniveau giver også en lavere udledning per kg mælk produceret.

Download rapport