Dommerpanelet

Dommerpanelet består af 6 meget forskellige personer med hver deres indgangsvinkel til hø. I blandt dommerne er der landmænd, kokke og fagkonsulenter.

Frank Erichsen

 - er en af seks dommere i DM i Hø. Udover at være dommer vil Frank også overrække præmierne i DM i hø. Der er fire præmier til landmænd og en til den gæst, som kan gætte årets vindere.

Frank vil også demonstrere, hvordan han laver hæs af hø hjemme på Kastanjegården på Djursland, og hele teltet til DM i hø vil gradvist blive omkranset af et hæs.

Frank Erichsen er kendt for med stor ihærdighed og gåpåmod at udleve sin drøm om at være selvforsynende og herved gøre livet mere enkelt. Kilde:
dr.dk

Niels Erik Nilsson

 - er landmand med jerseykøer og bestyrelsesformand for Thise Mejeri. Han er én af seks dommere i DM i hø.

Thise Mejeriet er et meget lille mejeri. Det ejes i dag af 64 økologiske andelshavere, der tilsammen har 40 millioner kilo mælk. Når hjulene snurrer hurtigst på mejeriet, tappes der ca. 600.000 kartoner mælkeprodukter om ugen.

Andelshaverne er en del af et fællesskab, hvor sammenhold, overskuelighed, og medindflydelse har meget høj prioritet. Kilde: thise.eu

Per Kølster

 - er blandt mange andre ting brygger og formand for Økologisk Landsforening. Han har doneret en af præmierne og deltager desuden som én af seks dommere i DM i hø. Ølpræmien på 24 flasker er noget så unikt som øl fremstillet af en gårds egne økologiske råvarer.

Kornet maltes i Kølsters malteri på Aarstidernes gård, Krogerup Avlsgård, i Humlebæk. I det tilhørende bryggeri eksperimenteres der med brygningen, og nogle af de gode idéer brygges der videre på sammen med Herslev Bryghus. Og så ender øllet blandt andet i Aarstiderne kasser. Kilde: koelster.dk

Martin Marko Hansen

 - driver sammen med Solfinn Danielsen og Esben Grundtvig restauranten Rødder. Her udfordres rammerne for hvad en restaurant er, en gang om måneden er restauranten en pop-up restaurant, dvs. at den dukker op forskellige steder, lørdag dukker Marko Hansen op som dommer i DM i hø.

Maden der tilberedes, er tilberedt ud fra enkle, men langsomme principper. Der saltes, syltes, tørres og braiseres og smagen af den enkelte råvare er i centrum. Råvarerne kommer fra små producenter, hvor der lægges vægt på økologi og trivsel. Kilde: rodder.dk

Sisse Budtz

 - er kok og driver Restaurant L'estragon sammen med sin mand. L'estragon er en eksklusiv restaurant i hjertet af det århusianske latiner-kvarter. Med plads til bare 22 gæster giver det lille fransk inspirede lokale gode rammer for nydelsen af vore udsøgte retter og vine.

I køkkenet bestræber de sig på at holde den mindst mulige afstand fra råvarerne til den færdige tallerken. Når du spiser på L'estragon, kan du være sikker på at mange råvarer er økologiske. Alle deres mælkeprodukter samt nødder, kapers, olie, chokolade og dadler er økologiske. Det samme er tilfældet for en stor del af vores grøntsager og frugter. Kødet er altid dansk og - når kvaliteten er til det - økologisk. Kilde: L'estragon.dk

Thorkild B. Nissen

- Økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Thorkild Nissen, er igen i år dommer ved DM i hø.

Han har en stor interesse for hø, både i forhold til fremstilling, fodring med hø og hvordan fodringen med hø kan påvirke smagen af de råvarer der bruges i køkkenet.

Thorkild Nissen har stor viden om kvæg og bruger denne viden til at rådgive landmænd om bl.a. fodring og sundhed. Som en del af Økologisk Landsforenings faglige team arbejder han også med mange forskellige projekter, hvor DM i hø er et af dem.

Ærtebølle får

 - Overdommere på marktørret hø.  Til daglig bor de 3 får med lam hos familien Kortegaard Becker der har gården Engdal, som ligger i Uhrehøj plantage.

Ertebøllefåret er en gammel dansk race og derfor særdeles velegnet til at afgræsse de danske naturarealer, hvor de bl.a. æder rynket rose. Det er muligt at købe både avlsdyr og lammekød på bestilling se mere - klik her

Sortbroget Jysk Malkerace

 - Overdommere på ladetørret hø. Simon Wiesner har 1 køer og 2 kalve med af racen sortbroget Jysk malkerace (SJM) fra Skjoldhøj.

Simon Wiesner overtog i 2007 Skjoldelev sammen med Louise 

Lemche og Kirsten Larsen. Her dyrkes grøntsager, lidt brødkorn og foder til et mindre husdyrhold, alt dyrkes biodynamisk.

Der er desuden tilknyttet en børnehave. Den sortbrogede jyske malkerace er en oprindelig jysk malkerace, den er særdeles velegnet til at lave naturpleje af det danske landskab.