Energiforbrug og –optimering ved ladetørring af hø

Der er 8-10 høtørringsanlæg i Danmark og flere er på vej. Udbredelsen skyldes primært at hø er godt foder for kvæg og at den resulterende mælk får forbedrede kvalitetsegenskaber, primært til osteproduktionen.

I andre lande, f.eks. Østrig, er hømælk et stort hit, som bliver markedsført både som ost og i mælkekartoner. Spørgsmålet vi har stillet os selv er: Hvad skal der til for at hø for alvor slår igennem som kvægfoder i Danmark? Svaret som vi gav os selv var også samtidig en opgave; at lave hø i Danmark skal opkvalificeres, vi skal blive bedre til det. Samtidig kan teknikken forbedres, og det kan gøres billigere, specielt når det drejer sig om ladetørring.

Høtørring på marken kan lade sig gøre, også i større stil, i Danmark, hvis timing, maskiner og håndtering er optimal. Det vurderes, at der er potentiale for yderligere ladetørringsanlæg, hvis efterspørgslen efter hømælk stiger, men energipriser og høtørringsanlægs generelle omdømme som dyre energislugere, kan være blokerende. Spørgsmålet er imidlertid om der netto er et større energiforbrug ved høtørring, sammenlignet med ensilering?

Dette projekt og en tidligere undersøgelse, har afkræftet at det er specielt dyrt at tørre foder i et høtørringsanlæg. Prisen for energi til tørring pr foderenhed er i sæsonen 2009 hos to forskellige landmænd, målt til 8-9 øre pr fe, og i 2012 til 11 øre pr fe hos to andre landmænd.

Projektet har været med til at udvikle et styringsanlæg til høtørringsanlæg, som vha. måling af lufttemperatur og -fugtighed før og efter beluftning af høet, samt vurdering af høets restfugtighed, kan styre mængden af luft der blæses med, ved frekvensstyring af blæsere, og kan styre opvarmning og/eller affugtning af luften. Styringsenheden er udviklet til at styre et hvilket som helst høtørringsanlæg, det er et åbent system, tegninger og beskrivelse kan rekvireres af alle og det er muligt for alle at videreudvikle, programmere og udbygge systemet. Boks/­styringsanlæg kan købes hos firmaet Elmatech

Styringsenheden har været i afprøvning/udvikling i 2013 og det forventes at i 2014 vil styringen stå sin endelige prøve.

Projektbeskrivelse

I dette projekt sammenligner vi energiforbruget ved høtørring i lade med energiforbruget ved fremstilling af ensilage. Målet er også at mindske energiforbruget i eksisterende og fremtidige høtørringsanlæg, og på sigt måske opnå CO2-neutrale anlæg
undefined
Høtørring i lade. Foto: Carsten Markussen

Der er 8-10 høtørringsanlæg i Danmark, og flere er på vej. Det skyldes især, at hø er et godt foder for kvæg, som højner mælkens kvalitet, primært i osteproduktion. Der vurderes at være potentiale for flere anlæg, men energipriser og høtørringsanlægs ry for at være meget energislugende kan være blokerende. Spørgsmålet er imidlertid, om der netto er et større energiforbrug ved høtørring sammenlignet med ensilering.

Formål

Formålet med dette projekt er at sammenligne energiforbruget ved høtørring i lade med energiforbruget ved fremstilling af ensilage. Det er også et mål at mindske energiforbruget i eksisterende og fremtidige høtørringsanlæg, så brug af ladetørret hø til fodring ikke medfører stigende energiforbrug og klimabelastning. Det er målsætningen på sigt eventuelt opnå CO2-neutrale høtørringsanlæg.

Aktiviteter

  • Energiforbruget ved fremstilling af ensilage belyses via litteraturstudier og interviews med en eller flere maskinstationer.
  • To producenter med plantørringsanlæg og en producent med rundballeanlæg registrerer udbytte og energiforbrug i høsten 2012.
  • I samarbejde med en energikonsulent og en teknisk ekspert undersøges mulige energibesparelser ved ladetørring af hø. Der udarbejdes og installeres et forslag til, hvordan styring af tørringsprocessen kan optimeres via bedre hard- og software.
  • Der laves en blanding af græsmarks-plantearter, der er velegnet til fremstilling af hø.
  • Der udarbejdes et katalog over plantearters egnethed til høtørring i lade.
  • Der laves en dyrkningsvejledning om fremstilling af hø med råd om alle processer - fra såning til fodring.

Tidsplan

Græsmarksblandingen lanceres i løbet af sommeren 2012, så blandingen kan sås ud i august.
Dyrkningsvejledningen udarbejdes i en form, der så den kan præsenteres på dyrskue og Agromek 2012, hvorefter den offentliggøres i en endelig udgave på papir og som web-dokument, inden dyrkningssæsonen 2013 starter.

Et nyt styringssystem til ladetørringsanlæg udarbejdes i efteråret 2012 og implementeres hos Peter Nielsen, inden høtørringssæsonen 2013 starter. Der bliver tale om et open source-styringssystem, hvor tegninger og beskrivelse lægges åbent frem, så alle har mulighed for at videreudvikle systemet.

Rapport, der sammenligner energiforbrug ved hhv. ensilering og ladetørringsanlæg, færdiggøres i løbet af vinteren 2012-13.

Forventede resultater

  • En afklaring af det aktuelle energiforbrug ved fremstilling af ladetørret hø, og en sammenligning med energiforbruget ved fremstilling af ensilage.
  • En oversigt over energiforbrug ved høst af grovfoder.
  • En optimering af ladetørring af hø og forslag til energi- og CO2-besparelser.
  • Implementering af disse tiltag i eksisterende og fremtidige anlæg, således at produktionen bliver mere klimavenlig.
  • Det er visionen, at projektet kan fremme udvikling af CO2-neutrale høtørringsanlæg.
  • En liste over plantearters og blandingers egnethed til høtørring samt en vejledning om høfremstilling i plantørringsanlæg og rundballeanlæg, der gør det nemmere at etablere og anvende høtørring.

Projektet har fået tilskud fra EU's Landdistriktsprogram og Fonden for økologisk landbrug. Projektperioden er 01.01.2012 til 31.12.2012. Al offentliggørelse i projektet vil ske på papir og på www.okologi.dk. Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle parter.

Logo Landdistriktsprogram 2013

http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm