Ladetørret hø i økologisk landbrug

1. februar 2009 af: Kirstine Lauridsen
Projektet sikrer, at danske økologi-pionerer inden for ladetørring af hø og ensilagefri fodring får en solid faglig sparring. Erfaringer bliver indsamlet og beskrevet for at komme andre til gode. Vi identificerer også områder, hvor der er behov for forskning.

Velbjerget hø er et godt foder til kreaturer, som både er sundt og holdbart. Her i landet er det dog et problem at få tilstrækkeligt mange dage med godt vejr til, at det kan anses for en sikker metode til  konservering. Derfor har man mange steder - også her i landet - brugt ladetørring ved fremstilling af hø. Ved ladetørring bliver det forvejrede græs færdigtørret ved gennemblæsning med kold eller let opvarmet luft.

Ladetørring var tidligere ensbetydende med meget manuelt arbejde. I de senere år er der især i udlandet dukket metoder op til håndtering og tørring, som måske kan medvirke til, at høbjergning kan blive interessant i større udstrækning.

Læs om fremstilling af hø

Hømælk udbredt i Østrig og andre lande

I Østrig produceres årligt 370 millioner kg "ensilagefri" mælk. 80 % heraf bliver forarbejdet til østrigsk Emmentaler og bjergost, dvs. faste oste. Hømælken kan også købes som drikkemælk på karton.

Produktionen af hømælksoste i Østrig er stigende. Ifølge en artikel fra 2006 i det østrigske blad Landwirt (svarer til Landbrugsavisen i Danmark), blev der i 1999 produceret ca. 17.500 tons hårde oste. I 2005 var det steget til 25.238 tons. Osten eksporteres fortrinsvist til Tyskland. Prisen for bjergostene er 1,7 gange højere end for almindelige oste og bidrager dermed til væsentlig værdiskabelse for bjergbønderne.

I Europa produceres der også oste af hømælk i Schweiz, Frankrig, Italien og Tyskland. Andelen af hømælk udgør 4-5 % af den samlede mælkeproduktion i EU. Den østrigske hømælk udgør ca. 0,3 % af den samlede mælkemængde i EU. I Østrig belønnes landmænd, der udelukkende fodrer med hø, med en merpris på ca. 45 øre pr. liter mælk, når mælken kan afsættes til et mejeri, som fremstiller ost af ren hømælk.

Denne hjemmesides undersider om mekanisering til høfremstilling bygger hovedsageligt på erfaringer fra Østrig, som er indsamlet ved forskellige studieture.

Desuden er oplysningerne baseret på denne litteratur:

  • Høtørring. Pjece, Foreningen af Jyske Landboforeninger.
  • J. Hoberg, T.Tougaard Pedersen, J.Holm Petersen. 1966, Høberedning gennem forvejring og ladetøring
  • Jordbrukstekniska instituttet, medd. 347, 1972, Skulltorkar,, dimensionering och utformning
  • Jordbrukstekniska instituttet , medd. nr. 379, 1979, Skulltorkning
  • Jordbrukstekniska instituttet medd. 403, 1984, Skulltorkning av balat hö.
  • Statens Lantbruksinformation, At bygga en hötork
  • KTBL, 1973, Mechanisierung der Belüftungstrochnung von Heu
  • Brochurer over kraner og blæsere.
  • FAT, 1991: FAT-beretning: Heubelüftung von A bis Z
  • Buchgraber & Gindl, 2004: Zeitgemässe Grünlandbewirtschaftung, 2. neu bearbeitete Auflage, Leopold Stöcker Verlag.

Projektet om ladetørring af hø og ensilagefri fodring falder i tre dele:

  • Fodring: Vi har i projektet foretaget en dokumentation af, hvordan høtørring foregår på to ejendomme. Vi har lavet registreringer af foderanalyser, foderforbrug og effekten på besætningens mælkeydelse og mælkekvalitet.
  • Bjærgning: Vi har lavet en række registreringer af bl.a. arbejdsforbrug ved behandling af afgrøden i marken, samt udbytter, tørstofindhold m.v.
  • Tørring: Vi har registreret energiforbrug og omkostninger ved forskellige løsninger for tørring.

Omhyggelig håndtering af græsset

Det er nødvendigt at være meget omhyggelig med håndtering af græsset i marken. Antallet af vendinger kan forøge tabet i marken, hvilket bør undersøges nærmere. Ved indlægning i anlægget skal selve indlægningen og tørreprocessen følges tæt, så klumper eller våde pletter undgås.

Ydelsesniveauet i besætningerne har ikke ændret sig ved overgang til den ensilagefri fodring, men celletallet i mælken er i begge besætninger blevet lavere. Kvaliteten af høet har været lidt svingende, men der er lavet flere slæt, som sagtens kan matche en højtydende malkekos krav til kvalitetsfoder. Der har været en meget stor optagelse af hø ved de gode kvaliteter.

 

Projektet startede 01.01.08 og sluttede 31.12.2008

Læs beskrivelse af produktionen og en række anbefalinger i hæftet: Ensilagefri fodring - høfodring (link)

Læs artikel om registreringer i projektet på Landbrugsinfo (link)