Vestjyde køber stort anlæg til plantørring af hø
"Man skal sommetider prøve noget nyt. Hvis man bare går i de andres fodspor, kommer man aldrig foran dem".
Sådan siger den økologiske mælkeproducent Peder Nielsen fra Lomborg ved Lemvig om sin pionerindsats indenfor fremstilling af hø i Danmark. Som en af de første i landet har han fra det østrigske firma Lasco købt et stort plantørringsanlæg, som kan tørre hø i to tørrerum på hver 264 kvadratmeter.
I foråret 2007 installeres anlægget i en til formålet nybygget lade. I runde tal løber den samlede investering op i to millioner kr., fordelt med halvdelen til den 1000 kvadratmeter store bygning og den anden halvdel til selve tørringsanlægget.
Planen er, at anlægget skal være klar til brug i forbindelse med første slæt i slutningen af maj. Derefter skal hø erstatte ensilagen til hans 67 sortbrogede køer.
"Jeg håber, at jeg på den her måde kan få mere for mælken. Alternativt skulle jeg have flere køer, og det er jeg ikke interesseret i", forklarer Peder Nielsen.
14 øre pr kg mælk
Beregninger viser, at han skal have 14 øre mere pr. kg mælk, hvis investeringen og merudgifterne ved høtørring skal dækkes helt ind. Endnu er Peder dog langt fra en garanti for en sådan merpris. Han leverer til Thise Mejeri, som ikke har truffet nogen beslutning om at betale ekstra for sporefri mælk fra køer, som er fodret med hø.
Til gengæld har mejeriet besluttet at opbygge en udviklingsfond, finansieret af en halv øre fra hver eneste kg mælk, mejeriet indvejer.
Hos denne udviklingsfond kan Peder Nielsen søge om tilskud til sit høtørringsprojekt. Men han er også på det rene med, at han risikerer selv at komme til at hænge på hele regningen. Det tager han helt roligt.
"Jeg kan godt lide, at der sker noget nyt", lyder nemlig hans motivation for investeringen.
Hø ad libitum og kraftfoder i automat
Hø passer godt til Peders fodersystem, hvor køerne får tilskudsfoder i malkerobotten og grovfoder efter ædelyst på foderbordet. Peder har forventning om at høet giver en mere stabil vomfunktion hos køerne, fordi det er Ph-neutralt og har en god strukturværdi. Et af de spændende spørgsmål er dog, om køerne bliver så glade for det nye foder, at de helt mister lysten til at gå hen og blive malket i staldens malkerobot.
Siden Lely-robotten blev installeret i 1998 (i øvrigt som en af de første i den del af landet), er køerne blevet belønnet med en portion kraftfoder, når de er gået ind i den.
Men spørgsmålet er nu, om køerne ligefrem vil finde høet på foderbordet så velsmagende, at kraftfoderet mister til tiltrækningskraft.
Peder selv er dog ikke bekymret.
"Jeg tror ikke, det bliver et problem. Vi må jo finde noget foder til robotten, som er endnu bedre for køerne end det på foderbordet", siger han.
Ingen ensileringstab
Selvom Peder er meget omhyggelig med ensileringen i markstakke, kan det ikke undgås, at der er spild i stakken. Og i selve ensileringsprocessen forbruges minimum 6 procent af foderets energi, og en del af proteinet omdannes til mindre værdifulde kvælstofforbindelser. Peder har en forventning om, at han kan undgå tab i størrelsesordenen 10 procent, og at høet har en bedre foderkvalitet end ensilagen taget på samme tidspunkt.
Syretal kan drille
Efter der de første mange år var pæne kvalitetsmålinger på mælken fra Peders robot, har de seneste målinger vist forhøjet syregrad. Og mælk med højt syretal er lige så uegnet som mælk med højt sporetal til fremstilling af de specielle oste, som det ellers er optimalt at bruge mælken fra de hø-fodrede køer til.
Årsagen til det forhøjede syretal er endnu ikke klarlagt. Men den er formentlig, at der på en eller anden måde kommer luft ind til mælken i robotten.
"Det er noget, vi skal have løst. Vi skal finde fejlen og rette den", siger Peder.
Arbejde flyttes fra vinter til sommer
Ved overgangen til høfodring flytter Peder en stor mængde arbejde fra vinter- til sommersæsonen.
Selv med moderne teknik med kraner og så videre er der mere arbejde med at bjærge hø, end der er med at lave ensilage. For eksempel skal Peder fremover køre alt vinterfoderet hjem til tørringsanlægget om sommeren, når det efter skårlægning har vejret et par dage på marken. Hidtil har han lavet ensilage i markstakke, og har dermed fordelt kørselen ud over året.
Til gengæld bliver udfodringen med hø lettere end udfodringen med ensilage. Peder kan fortsat bruge sin opsamlervogn til at køre foderet ind på foderbordet, men med hø behøver han ikke gøre det så tit som med ensilage. På grund af høets holdbarhed kan der gå helt op til en uge mellem hver udfodring.
Lucerne ind i sædskiftet
Samtidig med Peder Nielsen går i gang med at lave hø, vil han også tage lucerne ind i sædskiftet.
- Det er lettere at tørre lucerne end kløvergræs, og lucerne siges også at være godt for smagen i mælken. Desuden har vi nogle problemer med kløvertræthed, og måske kan det hjælpe at skifte mellem lucerne og kløver, siger han.
I første omgang sår Peder lucerne på 12 ha i 2007. Det meste af det bliver som udlæg i byg, men han vil også prøve lucerne som udlæg på et stykke med havre.
Hø til alle dyrene
På andre bedrifter er det muligt kun at lade køerne nyde godt af høet som foder, mens ungdyrene fortsat får ensilage. Men hos Peder Nielsen står køer og ungdyr på hver side af staldens midtergang, der også fungerer som foderbord. Med den indretning er han nødt til at fodre begge grupper dyr med hø. Eventuelle sporer fra ensilage kan nemlig let svæve gennem luften fra den ene side af foderbordet til den anden, og dermed over i køernes hø. Og så vil hele ideen med at bruge hø som sporefrit foder gå tabt.
Vinterfodring
Hvis det lykkes Peder at bjærge høet letfordøjeligt, er det nemmere at optimere vinterfoderplanen end ved ensilagefodring. I dag accepterer Peder, at køernes AAT-forsyning er under norm, fordi det vil være for dyrt i indkøbt kraftfoder at sikre et AAT-niveau på 90 per fe. Ved høfodring vil AAT kunne komme op på 93 uden indkøbt kraftfoder. Vinterfodringen vil således være både billigere i kraftfoder og bedre med hø end ensilage.
Sommerfodring
Det er meget afgørende, at køerne kan hente meget græs selv, så der skal bjærges mindst muligt hø til sommerfodringen. Peder er god til at opnå en høj afgræsningsandel sammen med robotten i perioder af sommeren med god græsvækst. Det vil være afgørende, at han kan udvide afgræsningsarealerne, så køerne igennem hele sommeren har et godt græsudbud, så de ikke behøver at få mere end 2-3 fe hø. Om sommeren kan køerne godt omsætte hø med lidt mere struktur (1,4 kg ts/fe), som faktisk vil være et rigtig godt supplement til det letfordøjelige græs. Høet bevarer appetitligheden på foderbordet og tager ikke varme.
Vinterfoderplaner med henholdsvis hø og ensilage hos Peder Nielsen
Forslag beregnet af konsulent Thorkild B. Nissen, Økologisk Landsforening.
|
|---|
| Næringsstoffer | ||
| Fedtsyre |
26 g/fe
|
22 g/fe
|
| PBV |
18 g/fe
|
5 g/fe
|
| AAT |
86 g/fe
|
93 g/fe
|
| Sukker |
37 g/fe
|
69 g/fe
|
| Ford cellevægge |
387 g/fe
|
410 g/fe
|
| Tyggetid |
40 min/fe
|
65 min/fe
|