Bjergning af hø

Skårlægning

Ved forvejringen i marken tilstræbes det at opnå en hurtig nedtørring til den ønskede grad af forvejring. På denne måde opnås mindst konserveringstab og den bedste kvalitet.

Følgende forholdsregler er vigtige:

Skårlæg græsset om muligt i tør tilstand. Vent med at skårlægge til duggen er lettet. Duggen tørrer hurtigere af så længe græsset står på rod end i skår. Desuden er tørt græs mindre udsat for at blive forurenet med jord under skårlægningen.

• Snithøjde på 6-7 cm af hensyn til mindst mulig forurening, men også af hensyn til hurtig genvækst.

Typer af skårlæggere

Alle moderne typer af skårlæggere kan bruges til fremstilling af ladetørret hø. Uegnet er dog slagleslåmaskiner, dvs. grønthøstere og brakpudsere. I dag er skiveslåmaskiner mest brugt. Disse er velegnede fordi:

• De laver et rent snit, hvilket er vigtigt af hensyn til god genvækst og lille forureningsgrad
• Der er mulighed for at indstille snithøjden. Dette er især vigtigt ved skårlægning af lucerne.
• De fås med eller uden crimper

Crimper eller ej:

En såkaldt crimper kan monteres på slåmaskinen. Ved crimpningen beskadiges planternes vokslag og stængelen knækkes og beskadiges let, hvorved vandet i planten har lettere ved at fordampe.

Fordele og ulemper med crimpning:

Fordele

Tørringstiden på marken kan forkortes med 1,5 til 2 timer. En vending umiddelbart efter skårlægningen kan udelades, hvis skårlæggeren fordeler det crimpede græs over hele arbejdsbredden.

Ulemper

Fare for at græsset bliver forurenet mere, da græsset kan blive blandet op med f.eks. muldvarpeskud. Især ved vådt græs er der risiko for at græsset forurenes. Ved crimpning af lucerne og kløvergræs kan bladtabet være større, hvis der crimpes for hårdt.

Der findes to overordnede typer crimpere, nogle med gummivalser og nogle med valser med nylonfingre.

Gummivalser:
Arbejdsprincippet er to gummivalser som via en fjerbelastning kører op imod hinanden. Græsset bliver presset mellem valserne. Generelt anbefales gummivalserne til kløverrigt græs og til lucerne. Crimpningen er dog ikke så effektiv og gummivalserne sinker skårlæggerens kapacitet væsentlig.

Nylonvalser:
Denne type crimper er den mest brugte. Arbejdsprincippet er en enkelt valse hvorpå der er monteret nylonfingre. Valsen roterer med højhastighed og fører græsset forbi en modkniv. Ved hjælp af denne modkniv kan crimpningsgraden indstilles. De fleste nye maskiner med crimper har så mange indstillingsmuligheder, at de også kan bruges til lucerne og kløvergræs. Nylonvalsecrimperen har større kapacitet end gummivalserne, men kræver mere traktorkraft.

Vending og rivning på marken

Græsset skal bredspredes umiddelbart efter skårlægning. Skårlæggere med crimper bredspreder som regel græsset over hele arbejdsbredden, hvorved der kan spares én arbejdsgang.

Som regel bør græsset vendes mindst to gange, inden det rives sammen. Ud over at vende græsset, gør venderen faktisk det samme som en crimper, den knækker og beskadiger græsset og fremskynder derved tørreprocessen.

Ved vending af græsset bør man være opmærksom på følgende:

• Korrekt indstilling, således at græsset ikke forurenes og udløbere fra kløverplanterne ikke ødelægges. Dog skal hele skåret samles op og spredes ud.
• I starten vendes med korte intervaller, og jo mere tørt græsset bliver, jo større bliver intervallerne mellem hver vending
• Jo mere tørt græsset bliver, jo større er faren for mekanisk spild. Derfor bør man køre med færre omdrejninger, jo mere tørt græsset er.

Høvendere - forskellige typer

Der findes mange forskellige typer af høvendere. Vigtigt er jævn fordeling over hele arbejdsbredden.
Nogle ældre typer arbejder ved høj rotorhastighed og pisker derved græsset rundt. Disse er ikke egnede, da de forårsager stort spild.
Heller ikke ældre kombimaskiner til at vende og rive sammen i skår er egnede, da de ikke fordeler over hele bredden.

Den type, som er slået igennem, er dem med rotorer. Disse fås i dag med op til 16 rotorer og med arbejdsbredder op til 16 m.
En lille diameter på rotoren er en fordel, da det giver mulighed for at indstille venderen i en stejl vinkel til marken. Derved kastes græsset opad i stedet for bagud, hvorved man kan vende græsset ved lavere omdrejninger og derved mere skånsomt. Til danske forhold vil en stor arbejdsbredde være fordelagtig, idet man bør regne med at skulle vende 2-3 gange indenfor 24 timer.

Rive sammen i skår

Når der skal rives sammen i skår gælder samme forholdsregler som ved vending: Undgå forurening og mekanisk spild.
I dag arbejdes der typisk med storriver, hvor skåret lægges til en side, eller der rives sammen på midten. Især ved efterfølgende presning af rundballer til tørring er det vigtigt at lave brede og ensartede skår, således at rundballerne bliver pæne og cylindriske.

Den type river, hvor skåret samles på midten er bedst egnet, da man derved har mulighed for at justere skårbredden.

Bjergning

Høet - eller det forvejrede græs - kan bjerges enten med opsamlervogn eller presses i rundballer, alt efter hvilket tørresystem man ønsker.

Opsamlervogne

I alpeområdet er de såkaldte Ladewagen meget udbredte. Herhjemme er opsamlervognene eller pickupvognene, som de også kaldes, ikke så udbredte. Disse er de eneste egnede vogne til at bjerge hø med. Finsnittere eller snittevogne er ikke egnede, idet græsset fortættes for meget og bliver uigennemtrængelig for luften.

Der findes en række forskellige fabrikater af opsamlervogne. Den allerbedste vogn til hø er af mærket Gruber. Denne vogn har et specielt opsamlingsprincip, som gør den velegnet til at opsamle græs, der efterfølgende skal tørres. Gruber opsamlervogne fås op til 45 m3 læssevolumen.

Figur 1: Gruber opsamlervogn

Figur 2: Gruber opsamlervogn - diagram

Udover Gruber opsamlervognen er der mange andre fabrikater som uden videre også kan bruges. Det er f.eks. Pöttinger, Krone, Claas, Deutz-Fahr, Bergmann m.fl.
Disse vogne har dog et andet læsseprincip, og græsset komprimeres på ladet. Ved aflæsning rives græsset op igen, hvilket er en stor mekanisk behandling med fare for spild.

Rundballepressere

Det er muligt at tørre både firkantede baller, altså bigballer, eller minibig. Det mest brugte i udlandet er dog rundballer.
I rundballer presses luften fra den flade siden gennem ballen, og luften skal passere ud gennem siden.
Herudover er rundballer fleksible at håndtere i forbindelse med transport og handel.

Høet kan flyttes, lagres og udfodres forskellige steder, og balletørringssystemet kan placeres og tilpasses bestående bygninger. Eksisterende teknik kan bruges, f.eks. frontlæsser. Dog skal man være opmærksom på, at der skal monteres en balletang, da ballespyd skaber uensartet luftpassage igennem ballerne.
Der findes overordnet to typer rundballepressere, fastkammerpressere og pressere med variabelt ballekammer:

Fordel Ulempe Variabelt ballekammer Ensartet pressetryk fra kernen til yderkanten Hvis græsset er meget fint, komprimeres græsset let for hårdt og luften kan ikke trænge igennem Fastkammerpresser Har nemmere ved at binde net omkring ballen, selvom den er løst presset Kernen ofte løs. (Dette problem kan dog løses ved at lægge låg på ballen).

Skal græsses snittes eller ej?

Ved høfodring er det knap så væsentligt, at høet er snittet, som ved ensilagefremstilling. Det er dog muligt at snitte græsset i opsamlervognen eller i forbindelse med presning af ballerne.

Man bør ikke snitte kortere end 8-10 cm, idet græsset ellers vil komprimere for hårdt i tørreboksen. Ulempen er, at græsset presses forbi et knivsæt, hvorved der efterlades nogle små bundter eller nøgler, som er længere om at tørre.

Indlægning græsset på tørrelager/påsætning af rundballer

Rundballetang

Rundballerne håndteres med en rundballetang monteret på en frontlæsser, teleskoplæsser, minilæsser eller lignende. Rundballerne skal vendes en gang i løbet af tørreprocessen. Dertil findes der en speciel tang, som udover at gribe om ballen også kan dreje/rotere og således vende ballen.

Systemer til indlægning græs på lager

Ved indlægning af hø på tørrelager giver en kran absolut det bedste resultat. Høet kan også blæses ind.
Herhjemme har det været praktiseret at indlægge med teleskop- eller front-læsser. Det kan godt lade sig gøre at lægge græsset rimeligt jævnt ind, men til større anlæg kan det ikke anbefales.

Brokraner er traverskraner, som spænder over hele bygningens bredde. Den kører på skinner i siden af bygningen. Kranen fjernstyres nedefra eller fra en gangbro langs tørreboksen.

Fordelen ved denne kran er, at den har stor løfteevne. Ulempen er dog, at den er relativt langsom og at den sætter begrænsning for, hvor højt man kan læsse i bygningen og i tørreboksen. Da den er relativ tung, stiller den desuden krav til bygningens statik. Bygningen skal indrettes efter kranen.
Billede brokran (Hackmüller)

Teleskop/drejekraner er i princippet en elektrisk teleskoplæsser, som hænger i loftet. Den kører også på skinner med sporbredder på 2 til 7 meter. Den kan således placeres højt oppe i bygningens kip, hvorved bygningen udnyttes bedre.

Kranen styres fra en kabine placeret for oven, hvorfra der er godt udsyn over tørreboksen. Ved bygningsbredder over ca. 24 meter kan kranen fås med traverskørsel, hvorved frihøjden dog formindskes.

Kranen er hurtigere end en brokran. Løfteevnen er op til 1000 kg, alt efter kranens størrelse og hvor langt teleskoparmen er kørt ud.

Høblæser og enkeltskinnekran. Det er også muligt at blæse høet ind på lageret via rørsystemer. Denne teknik er dog bedst egnet til mindre bedrifter.

Høboksen må max være 12 meter bred, og der er grænser for, hvor langt høet kan blæses i rørledningen. Systemet egner sig ikke til græs med høj restfugtighed. Høet tages ud af boksen ved hjælp af en hø-lift, dvs. en kran med en enkelt skinne og med en kædeelevator.