Første anlæg til tørring af hø i rundballer

Under et to meter bredt halvtag hos den økologiske mælkeproducent Frode Hjort Gregersen ved Esbjerg står Danmarks første anlæg til tørring af hø i rundballer.

I 2006 købte han anlægget fra det østrigske firma Lasco, og i september samme år lavede han sine første baller hø.
Hans mål er, at hø på årsplan skal udgøre halvdelen af grovfoderet til besætningen på 85 SDM- og krydsningskøer. Den anden halvdel skal fortsat være ensilage.

"Hø er rigtig godt foder. Desuden vil jeg gerne medvirke til, at vi på Naturmælk, som jeg leverer til, kan lave særlige kvalitets-oste af mælk, som er fri for de sporer, der kommer fra ensilage. Det er målsætningen, at de oste, der skal laves af min mælk, skal være produceret af mælk uden sporer. Så jeg skal slet ikke fodre med ensilage i den periode, vi laver ost".

"Det vil også sige, at det kun er i perioder, vi kan lave den specielle ost. Hvis det på sigt viser sig at blive en succes med salget af osten, er jeg villig til at investere yderligere i udstyr, så vi kan komme til at fodre 100 procent med ensilagefri foder hele året", fortæller Frode Hjort Gregersen.

Tørrer 68 baller pr. gang

Tørringsanlægget er bygget op som to lange 40 cm høje lukkede luftkanaler, hvor der i oversiden af hver er 17 huller med en diameter, som svarer til en rundballe. Da der på hvert hul kan stå to baller oven på hinanden, kan anlægget tørre i alt 68 baller ad gangen. Det svarer til et slæt fra 10 hektar.
To blæsere drevet af hver sin elektromotor på 15 hk blæser via kanalerne luft op gennem ballerne til høet er tørt.
I fugtigt vejr sørger anlæggets automatiske styresystem for at koble et dieselfyret oliefyr på, så indsugningsluften bliver varmet nogle grader op, og luftens relative fugtighed dermed falder.
Når der står to baller oven på hinanden, skal de vendes rundt én gang i løbet af tørringen.
Anlægget er dimensioneret til, at det under gode vejrforhold kan tørre kløvergræs til hø på to til tre døgn, under optimale forhold endda på blot 24 timer. Så godt har det dog endnu ikke fungeret i praksis.

Lettest med lucerne

I 2006 nåede Frode at tørre tre slæt på sit nye anlæg - et slæt lucerne og to gange kløvergræs.
Lucerne-slættet var klart det, som faldt bedst ud, fortæller han. Selv om vejret tilfældigvis artede sig bedre (mere tørt), da han høstede og tørrede lucernen, er det ifølge Frode ikke hele forklaringen på, at det gik lettere med lucernen end med græsset.
I græsset, der kom fra omlægningsmarker, var der nemlig en stor del kløver, og en kløverrig afgrøde kan være svær at håndtere i forbindelse med høtørring.
Det skyldes især, at kløveren let klasker sammen og danner klumper.
"Når vi skal lave hø, har vi derfor brug for andre græsmarksblandinger med mere struktur og mindre kløver. Så nu har jeg i samarbejde med Økologisk Landsforening fået Frøsalget i Brørup til at lave en ny græsblanding som vil være bedre til hø", fortæller Frode.
Selv om han altså fortsat vil arbejde med kløvergræs, satser Frode dog indtil videre hovedsageligt på lucerne som afgrøde til hø.

Græsset blev ikke lagerfast

De to kløverrige slæt græs fra omlægningsmarkerne viste sig faktisk så vanskelige at drive vandet ud af, at Frode opgav at tørre dem langt nok ned, til at de kunne lægges på lager. I stedet tørrede han dem med blæserne tændt to til tre timer om dagen i to uger, og i samme periode fodrede han det hele op.
"Så gik det lige, og køerne åd det med stor vellyst", fortæller han.
Årsagen til problemet var dog ikke kun mængden af kløver i græsset. Også presningen af ballerne havde andel i, at de to slæt ikke kunne bruges til lagerfast hø.

"Jeg havde en maskinstation til at presse rundballerne, og det gjorde de med en rempresser. Men det viste sig, at den type presser laver kernen meget hård, så luften ikke kan gå igennem, når ballen skal tørres. Så nu har jeg selv investeret i en rundballepresser med fast kammer, for den laver ikke kernen hård", siger Frode.

Investering på 725.000 kr.

Selv om et tørringsanlæg til rundballer kan stå under et halvtag, og derfor kræver mindre investering end et fladetørringsanlæg i et nyt hus, har det langt fra været gratis for Frode at være pioner på hø-området.

Hans investeringer i det nødvendige udstyr har været således:

Tørringsanlæg, inkl. blæsere, varmefyr og styringssystem	325.000 kr.
Bygning af halvtag og bund til anlægget	120.000 kr.
Udgifter til installation	50.000 kr.
Greb til traktors frontlæsser, så den kan vende rundballerne	10.000 kr.
Kammerpresser til presning af rundballer på marken	220.000 kr.
Investering i alt	725.000 kr.

 

Frode håber på, at Naturmælk kan sælge ostene fra den sporefri mælk med merpris, så han også kan få merpris for sin hømælk og dermed tjene investeringen hjem.

Men indtil da ved han dog i det mindste, at han fremstiller et godt foder til køerne.

Foderanalyse af lucernehø

Steins Laboratorium har analyseret en prøve af det lucernehø, som Frode tørrede sidst på sæsonen i 2006.
Analysen viste disse resultater:
Tørstof: 86,7 %
Råaske: 10,7 %
Råprotein: 21,9 %
Træstof: 23,6 %
Sukker: 2,3 %
NDF: 40,0 %
FK org. stof: 69,1 %

Beregnet foderværdi til kvæg:
Kg tørstof pr. FE: 1,33
Kg foder pr. FE: 1,53
g ford.protein pr. FE: 230
g AAT pr. FE: 92
g PBV pr. FE: 120
Fyldefaktor, køer/FE: 0,69
Fyldefaktor, ungdyr/FE: 1,56
Tyggetid min/FE 94