Om fodring med hø

Mange mælkeproducenter bjærger eller køber lidt hø eller grønhø, men endnu er der ingen herhjemme, der producerer mælk med hø og frisk græs som eneste grovfoder.

Fordøjelighed

Normalt betragter man hø som et tungtfordøjeligt foder, fordi soltørret hø for det meste tages på et sent udviklingstrin. Ladetørret hø kan imidlertid tages på samme tid som man normalt tager slæt til ensilage, og ved skånsom behandling kan man få alle bladdele med hjem fra marken.
I fodermiddeltabellen er letfordøjeligt kløverhø således også angivet til, at der skal bruges 1,31 kg tørstof per fe, hvorimod der kun skal bruges 1,09 kg tørstof per fe i letfordøjelig kløverensilage.

Disse værdier stemmer meget godt overens med et "forsøg" som Økologisk Landsforening lavede i 2006. På samme dag blev der skårlagt græs fra samme mark til henholdsvis hø og ensilage. Høet blev tørret færdig på marken i løbet af 5 gode hødage, og ensilagen blev ensileret dagen efter. Analyserne viste at der i ensilagen skulle 1,04 kg tørstof per fe, mens der i hø gik 1,32 kg tørstof per fe. Se tallene fra kløvergræsanalysen (Excel-format).

Forskellen afspejler, at der er sket tab i marken ved plantecellernes ånding, og at de fineste bladdele er tabt under tørringen på marken. Et tab der kunne være reduceret ved at behandle høet mere skånsomt under vending og rivning, men som ikke helt kan undgås ved færdigtørring på marken.
Anderledes forholder det sig ved ladetørring, hvor man vender mindre i høet og frem for alt kører det ind ved en lavere tørstof-procent, hvor bladene hænger bedre fast.

I 2006 er der således på Søgård Andelsbrug høstet ladetørret lucernehø med 1,13 kilo tørstof/fe, hvor tabelværdien for letfordøjelig lucerneensilage er 1,26 kilo tørstof/fe. Se analysen (pdf-format).

Ladetørringsanlæg gør det muligt at opnå en fordøjelighed i høet, som gør det sandsynligt, at en malkeko af stor race kan optage 11-14 fe i hø, når kvaliteten er i top.

Struktur og tyggetid

Ensilering er en anaerob proces, hvor ilt er uønsket. Græsset snittes derfor ned til 3 cm længde for at komprimere stakken mest muligt, så der ikke starter en aerob proces, som får ensilagen til at rådne. Ved fremstilling af hø behøver man ikke snitte græsset, og derfor er der mere struktur og tyggetid i hø. Tyggetiden i den nye Norfor-foderplanlægning er 2 minutter højere per kg tørstof i materiale, der er 8 cm langt i stedet for 3 cm langt.

Sundhed

Ingen er i tvivl om, at velbjærget hø har en gavnlig indflydelse på koens fordøjelse og sundhed, men de færreste bjærger i dag mere hø end hvad kalve og syge køer kan æde.

Biodynamikerne stiller i deres avlsregler krav om, at køerne får 3 kilo hø om dagen, men har ofte været nødt til at dispensere for denne regel.
Der eksisterer ikke egentlige undersøgelser, som dokumenterer sundhedseffekterne af at fodre med hø frem for ensilage, men givet er det at hø har en stabiliserende virkning på koens fordøjelse.

Hø, der hurtigt tørres ned til lagerfast vandprocent er et meget stabilt foder, hvor bakterier ikke har samme muligheder for at formere sig som i ensilage, fordi høet ikke indeholder tilstrækkelig vand.

Hvis der af den ene eller den anden grund ikke opstår tilstrækkeligt sure eller iltfrie forhold i ensilage, er der rigeligt vandindhold til, at bakterierne kan formere sig.
Derved kan der dannes uønskede forbindelser (eks. Histamin) og affaldsstoffer (eks. Mycotoksin), som kan belaste køernes sundhed.

Sporer

Clostridiesporerne findes ikke naturligt på afgrøderne, men stammer fra forurening med jord eller gødning. Sporene er hvilestadiet for de anaerobe smørsyrebakterier, der kan leve i jorden, når der opstår iltfrie forhold (f.eks. når jorden er mættet med vand).
Afgrøderne kan blive forurenet med store mængder sporer, hvis de bliver forurenet med jord eller gødning under vækst eller under høst og indlægning.

I hø forbliver sporene i hvilestadiet, fordi der er ilt og derfor sker der ikke en opformering. Men i ensilage med høj temperatur og højt PH kan der ske en kraftig opformering af sporerne, da smørsyrebakterierne bringes til live og begynder at formere sig.

Smørsyrebakterierne ødelægger ensilagen og forringer køernes ædelyst til den. Men herudover ødelægger sporerne også osten, når de vækkes til live i det anaerobe miljø i osten. Så begynder smørsyrebakterierne at forgære næringsstofferne i osten under dannelse af smørsyre, kuldioxid og brint (puster og smager sur).

Udfodring med hø

Med hø som det eneste grovfoder er det ikke relevant at lave fuldfoder. Typisk vælger man at installere kraftfoderautomater og udfodre høet efter ædelyst.

Hø er meget nemt at håndtere, fordi man ikke skal flytte rundt på en masse vand (en ko kan æde op til omkring 20 kilo hø), og fordi høet kan holde sig frisk lang tid efter udfodring. Der er for eksempel ikke noget i vejen for at hø udfodres for en uge af gangen.

Arbejdsmæssigt kan der således være tid og mekanik sparet ved at fodre med hø frem for ensilage.
Til gengæld opnår man ikke fuldfodereffekten af at hver mundfuld så at sige indeholder en afstemt mængde af næringsstoffer, og at vom-miljøet derfor er meget stabilt. Det må dog forventes at vommiljøet vil være meget stabilt ved hyppige udfodringer i kraftfoderautomat, når grovfoderet er velbjærget letfordøjeligt hø.

Ved høfodring er det i princippet muligt at fodre med alle slættene samtidig, da der ikke er problemer med varmedannelse ved for lavt forbrug. Høet kan mikses i siloerne eller der kan udtages fra forskellige siloer.
Anlæg til løst tørret hø er det typiske valg, når man vælger at fodre uden ensilage. Det gælder især i større besætninger, fordi behovet for arbejdskraft kan reduceres mere ved store plantørringsanlæg, end ved store balletørringsanlæg

Hø som supplement

For dem, der kun ønsker at hø skal være et supplement til ensilage eller frisk græs, er det mere oplagt at investere i et balletørringsanlæg.
Optimalt slættidspunkt for hø, der bruges som supplement til ensilage og/eller frisk græs, ligger senere end for hø, der skal udgøre det eneste grovfoder, hvis formålet er at tilføre mere struktur til rationen. Letfordøjeligt hø har imidlertid også en gavnlig indflydelse på fordøjelsen.
Ædelysten til høet er størst, hvis det udfodres separat.

Hø om sommeren

Frisk græs, som køerne selv henter, er et af de billigste fodermidler som økologerne kan komme i nærheden af.
Det er imidlertid nødvendigt at supplere græsset med et strukturfoder, som køerne har ædelyst til, for at undgå en sur græsvom, der blandt andet kan give problem med leverbylder. Et tilbud om halm er ikke tilstrækkelig attraktivt til, at alle køer sikres et optag af strukturfoder.
I en afprøvning i to besætninger med afgræsning nat og dag har det vist sig, at lucernehø efter ædelyst har sikret en optagelse på gennemsnitligt 3 kilo/ko/dag.

Begge værter rapporterede om bedre gødningskonsistens og færre sundhedsproblemer end på det sædvanlige tilbud om halm, som køerne ellers fik om sommeren og optog væsentligt mindre af.

Næringsstoffer og vitaminer i hø

Proteinkvaliteten i hø minder meget om kvaliteten i frisk græs. Indholdet af råprotein, der opløses i vommen, er for hø og frisk græs typisk halvt så stort som for ensileret græs.

Protein

Ved ensileringsprocessen "forfordøjes" meget af proteinet til lavere kvælstofforbindelser som nedbrydes meget hurtigt i vommen. En lille del af disse kvælstofforbindelser er ammonium-N, som udtrykkes ved ammoniaktallet, der er ammonium-N i procent af total N.
Højt ammoniaktal kan nedsætte køernes ædelyst. Det skyldes formentlig ikke ammoniak, men andre nedbrydningsprodukter - blandt andet aminer som f.eks. histamin.

I hø er ammoniaktallet 0. Der er ingen aminer og et højere indhold af AAT og lavere indhold af PBV i hø sammenlignet med ensilage på samme udviklingstrin.

AAT-indholdet er typisk det begrænsende næringsstof i økologisk foderrationer. Ved at erstatte 1 kilo ensilagetørstof med 1 kilo høtørstof kan man således hæve AAT indholdet i hele rationen med 1 AAT-enhed per kilo tørstof. En ændring der alt andet lige kan forøge mælkeydelsen med 0,3 kg mælk, hvis AAT er det begrænsende næringsstof.

Bjærgning af græsset som hø i stedet for ensilage vil ændre behovet for indkøb af protein i tilskudsfoderet. Behovet for AAT falder, imens behovet for PBV stiger, fordi hø indeholder 15-20 g mere AAT per FE og 20-25 g mindre PBV per FE. Det vil forbedre konkurrenceevnen for lupiner, ærter og hestebønner i forhold til varmebehandlede sojakager.

Sukker

Sukkerindholdet i hø er næsten det samme som i det friske græs, som høet er lavet af.
I græsensilage er sukkerindholdet derimod typisk kun omkring 1/3 eller endnu mindre af indholdet i hø på samme udviklingstrin.
Sukkeret er en forudsætning for ensileringsprocessen og forbruges under denne.

I hø vil der være omkring 50 g mere sukker per fe end i ensilage på samme udviklingstrin. Sukkeret øger den mikrobielle proteinsyntese i vommen i forhold til de forgæringsprodukter, der dannes under ensileringen, og fremmer køernes ædelyst til foderet.

Vitamin A, karotin

Karotinindholdet i vinterfoderet er afhængig af konserveringsformen. Hø, der har vejret på marken i flere dage, er ugunstigt. Ladetørret hø og ensilage er mere gunstigt.
Lagertemperaturen spiller også en stor rolle for det højest mulige karotinindhold. Marktørret hø, der bliver kørt ind med restfugt og lagret i 30-40 grader C, indeholder efter 4-6 måneder ikke mere karotin.
For ladetørret hø anbefales det at høste tidligt, forvejre hurtigt og tørre ned til 15 procent inden for højst 20 timer. For lange tørretider nedsætter karotinindholdet. Hvis der tørres med varm luft, bør høet efter endt tørring køles ned med kold luft.

D-vitamin

D-vitaminet kan kun dannes af provitamin D ved påvirkning af kortbølget sollys. Derfor indeholder mælken meget D-vitamin, hvis køerne udsættes for ufiltreret sollys om sommeren. Køer, der holdes på stald om sommeren, eller kun får sol i kort tid, har ingen eller kun lidt D-vitaminer i mælken. Jo højere markerne ligger over havets overflade, jo mere D-vitamin i mælken.
Dannelsen af D-vitaminet af pro-vitaminet sker først, når det høstede græs og bælgplanter ligger i solen. Marktørret hø har derfor mere D-vitamin end ladetørret hø. Der er intet eller meget lidt D-vitamin i ensilage

E-vitamin

E-vitamin forekommer i mælk i form af alfa-tocoferol og har betydning som antioxidant og dermed stabiliserende på mælken. Indholdet er højest i planterne om foråret og falder i løbet af vækstperioden.
Ved konservering falder indholdet. I hø er det almindeligvis mindre end i ensilage. Hø af god kvalitet har næppe nogen alfa-tocoferol-virkning på mælken, selv ikke med stigende tilbud af foder.
Tidligt slæt giver mest e-vitamin i hø og ensilage. Korn indeholder også e-vitamin, men man skal være opmærksom på, at kun ca. 10 procent af det samlede tocoferolindhold i korn og majs er alfa-tocoferol. I græs, kløver og lucerne er det 95 procent.

Tab ved konservering og lagring

Hø konserveres ved at tørre græsset ned til en lagerfast vandprocent. Ved en hurtig nedtørring bevares næringsstofferne i græsset stort set i deres oprindelige form.

Konserveringstab

Hvis høet ikke bliver ensartet nedtørret til under 14 procent vand, kan høet tage varme (mikrobielle processer), hvorved der opstår et konserveringstab.

Et ladetørringsanlæg med en varmekilde og tilstrækkelig kapacitet kan forhindre konserveringstab.
Ved ensilering konserveres foderet ved at skabe iltfrie og sure forhold, og her sker der en omdannelse af græssets protein og en forgæring af sukkeret. Herved opstår der selv ved optimale ensileringsforhold et tab af tørstof og energi. Tabet kan ved dårlige ensileringsforhold blive meget stort, men vil under alle omstændigheder være  minimum 5-7 procent.

Opbevaringstab

Lagerfast hø, der opbevares tørt, taber stort set ikke ved opbevaring. Hø tager heller ikke varme efter udfodring, men bevarer sin foderværdi. Eksempelvis kan man fint nøjes med at udfodre hø én gang om ugen.
Når ensilagestakken er åbnet, giver ilten mulighed for, at mikroorganismerne kan starte en nedbrydningsproces, der giver tab i både energi og kvalitet. En omhyggelig ensilering og udtagning kan minimere tabet.
Ensilage kan ikke holde sig ret lang tid efter udfodring - i nogle tilfælde går der en nedbrydningsproces i gang allerede efter nogle timer.

Mekanisk tab

Jo mere der vendes og rives i hø, jo større er bladtabet og det er vel at mærke de letfordøjelige fine blade, som tabes først. Populært sagt skal græsset ikke røre jorden den første dag (fordi man skal vende i det ofte), men til gengæld skal man vende så lidt og så skånsomt som muligt efterhånden som tørstof-procenten stiger. Opsamlingen med vogn eller ballepresser skal foregå i store skår, der er revet skånsomt sammen. Ellers kan der være et stort tab ved opsamlingen.

Jo mere man tørrer græsset ned på marken, jo større er risikoen for bladtab. Marktørret hø har derfor oftest også en meget lavere fordøjelighed, selvom der er taget slæt på normalt ensileringstidspunkt. Ved ensilering vendes der højst en enkelt gang i græsset, og derfor er risikoen for et mekanisk tab også meget lille.

Slitage

Hø er PH-neutralt (ph=7), imens ensilage  er surt med en PH-værdi på typisk 4 - 4,5. Høet er derfor meget skånsomt overfor materiel, imens ensilage (og især våd ensilage) tærer voldsomt på inventar, siloer og foderbord.

Ensilage er stabilt, hvis det har en lav pH-værdi (omkring 4 - 4,5) og opbevares ilttæt. Når ensilagen opbevares i betonsiloer, har det vist sig, at ensilage og beton kan påvirke hinanden: Ny beton afgiver base, der forhindrer, at ensilagens pH er lav nok i områderne tæt på bund og vægge. Det betyder en øget risiko for vækst af smørsyrebakterier, der danner anaerobe sporer, som kan finde vej til mælken og være årsag til kvalitetsfradrag ved levering til mejeriet. Omvendt påvirker syren i ensilagen også betonen, der nedbrydes i det yderste lag.