Biodynamiske grunde til at fodre med hø

Demeterreglerne

5.5.2. Fodring af malkekøer, får, geder og heste

Om vinteren skal dyrene have så meget hø som muligt (køer 3 kg pr. dyr pr. dag, små drøvtyggere forholdsvis mindre).  Hvis klimatiske forhold ikke tillader god høhøst, kan der gives dispensation til at bruge kløvergræsensilage, hvor slettet først er taget efter begyndende blomstring.  

Der må ikke fodres udelukkende med ensilage gennem hele året.

Påbuddet i de biodynamiske Demeter-regler om hø til drøvtyggere og heste om vinteren skyldes hensynet til flere aspekter med indbyrdes sammenhæng: dyrenes fordøjelse og sundhed, kvaliteten af deres gødning, gødningens virkning på jordens frugtbarhed og ernæringsværdien af de dyrkede afgrøder til foder og fødevarer.

I det følgende er disse forhold beskrevet ud fra den biodynamiske anskuelse af husdyrene, deres sundhed og deres samspil med hele "gård-organismens" sundhed. Det biodynamiske helhedssyn på jordbrug, miljø, ernæringskvalitet og sundhed bygger på Rudolf Steiners moderne åndsvidenskab, antroposofien.

De biodynamiske anskuelser er på flere måder mere omfattende end de naturvidenskabelige og økologiske. Det er ikke let at forklare dem uden at bruge begreber, der sjældent bruges uden for den biodynamiske sammenhæng. Nogle af disse begreber er derfor brugt denne tekst.
Teksten giver kun er en introducerende beskrivelse af den biodynamiske forståelse af fodring, gødningskvalitet og sundhed. Man kan finde en mere uddybende forklaring i den biodynamiske litteratur.

Forklaringerne i denne tekst har fokus på køernes reaktioner på foderet.

Blandt de positive virkninger af at fodre med hø kan nævnes:

• Hø hæver vommens naturlige pH-værdi, bakterievækst og proteinsyntese bedre end ensilage. Et fysiologisk naturligt miljø i vommen på pH 6,0 - 6,8 stimulerer de cellulosespaltende bakterier, der er vigtige for dyrets evne til at fordøje foder med højt indhold af fordøjelige cellevægge (græs og hø). Fodring med overvejende kraftfoder og ensilage vil medføre en lavere vom-pH, der har en række negative sundhedskonsekvenser.
• Hø har et højt tørstofindhold og giver en god balancering til vandindholdet i græs, ensilage og rodfrugter.
• Hø, især af modent græs med højt strukturindhold, stimulerer drøvtygningen
• Hø fremmer mælkens kvalitet til osteproduktion.
• Hø indeholder sekundære stoffer, herunder aromaforbindelser, der stimulerer dyrenes sanser og fordøjelse. Indholdet stiger, når planterne blomstrer og sætter frø
• Hø fremmer kvaliteten af dyrenes gødning og dermed dets gødningsegenskaber.

Fokus på gødningens kvalitet

Ud fra den biodynamiske helhedsforståelse betragtes gården som en helhed, hvor de enkelte dele er indbyrdes forbundet som organer i en organisme. Kvaliteten af husdyrgødningen af stor betydning for hele gårdens sundhed. Fordøjelsen, især hos kvæg, er meget påvirket af foderets sammensætning. En god kvalitet kendetegnes ved en god, ret fast konsistens, med tydelig struktur, helst med formaftryk efter tarmfolderne, og uden ubehagelig lugt. Disse kendetegn er indikatorer for en god fordøjelse hos dyret og dermed en god sundhedstilstand.

Husdyrgødningens kvalitet er vigtig i det biodynamiske jordbrug, da den danner grundlaget for den videre behandling til gødning. Gødningen bliver tilsat de seks biodynamiske kompostpræparater i homøopatiske mængder og oftest også komposteret. Også den flydende gødning bliver tilsat kompostpræparaterne. Præparaterne fremmer komposteringsprocessen og er med til forbedre gødningens virkning på jord og planter.
Formålet er at lave en gødning, der stimulerer jordens frugtbarhed, dvs. dens mikrobielle liv, næringsindhold, humusdannelse og krummestruktur.

I dyrets organisme styres fordøjelsesprocesser og andre livsprocesser af dyrets sjælekræfter*, der resulterer i, at dets gødning får en helt anden sammensætning og et andet "energiniveau" end de foderstoffer, dyret æder.

Gennem fordøjelsesprocessen optager tarmindholdet noget af dyrets sjælekræfter, der i det biodynamiske også benævnes astrale kræfter*. Jo mere aktivt dyret er i sin fordøjelse af foderet, dvs. jo bedre det tygger drøv, jo mere optager gødningen af dyrets sjælekræfter, og jo bedre bliver gødningsværdien for jord og planter. Disse kræfter overføres med gødningen til jorden og planterne. Kompostpræparaterne tilfører gødningen aktiverende kræfter fra planeterne, der supplerer de sjælelige kræfter fra dyret.

Tilsammen har de forskellige kræfter en stimulerende virkning på jordens biologiske liv og på planternes evne til at vokse og modne på en fysiologisk afbalanceret måde. Det har positiv virkning på afgrødernes ernæringsværdi som foder (og fødevarer), og dermed igen på husdyrenes sundhed.

Ensilage er et delvist for-fordøjet foder, der fratager dyret en vigtig fordøjelsesaktivitet. Umiddelbart kan det opfattes som en aflastning af fordøjelsen, men biodynamisk set er det en belastning. De sjælekræfter, der skulle have været brugt til fordøjelsen, bliver i stedet til en form for selvforgiftning i dyrets organisme. Dyret bliver svækket både i sine organer og i sine sjælekræfter, når dets fordøjelse ikke bliver udfordret.

Reglen i Demeterreglerne om, at græsensilage af kløver og græs i blomstring kan anvendes, skal ses et bedre alternativ end ensilage fra ungt kløvergræs.

Modent foder

I den biodynamiske kvalitetsforståelse spiller afgrødens grad af modenhed en vigtig rolle, når den skal bruges til foder eller fødevarer.

I løbet af planternes udvikling fra ung (overvejende vegetativ, præget af tilvækst) til modent (overvejende generativ, præget af forvedning og blomster/frødannelse) ændres planternes næringsindhold, smag og lugt, struktur og konsistens. Modne planter har højere tørstofindhold, mere struktur og mere komplekse protein- og kulhydratforbindelser. Planternes indhold af sekundære stoffer, og blandt disse aromatiske forbindelser, har betydning for dyrets fordøjelse, enzymproduktion og for sundheden generelt. Hø af planter, der har nået blomstrings- og især frøstadiet, har markant flere forskellige og kraftigere sekundære stoffer inklusiv aromaforbindelser, end hø af unge planter og er derfor væsentlige at bruge i foderet.

Fordelingen af unge og mere modne afgrøder påvirker derfor dyrets fordøjelse, vækst, produktion og sundhed.

En vis mængde foder med en høj grad af modenhed styrker ikke alene fordøjelsesfunktionen og dermed gødningens kvalitet ud fra omtalte kendetegn. Det er biodynamisk set også med til at fremme dyrets fysiologiske udviklingsforløb fra at være vækstpræget til at være reproducerende. Denne udviklingsproces følges af, at dyrets ubevidste sansning bliver mere indadvendt, mere rettet mod drøvtygningen, når foderet er mere modent og aromatisk. Dyrets øgede ubevidste sansning på sin fordøjelse er med til at styrke dets udnyttelse af næringsstoffer og livskræfter i foderet. Samtidig bliver intensiteten af dyrets sjælelige kræfter i dets gødning som nævnt større, hvilket øger gødningens kvalitet.

Hornenes betydning for gødningens kvalitet

Den biodynamiske tradition for - og Demeterregel om - at kvæg ikke må afhornes hænger sammen med hensynet til dyrets integritet og gødningens kvalitet for jorden. Hornene og den store blodcirkulation, der er i knoglerne under dem, har antroposofisk set nær sammenhæng med koens fordøjelseskræfter. De sjælelige kræfter fra fordøjelsen føres med blodet rundt i dyrets organisme og strømmer ud mod omgivelserne. Hornene (og også klovene) bremser denne udstrømning. Kræfterne føres tilbage til fordøjelsen, hvor de optages af tarmindholdet. Det øger gødningens indhold af koens sjælelige kræfter, så den bliver mere værdifuld som gødning for jorden.

Undersøgelser med krystallisationsmetoder viser, at både mælk, blod og urin fra køer med horn giver krystallisationsbilleder med et mere harmonisk strukturmønster end fra afhornede køer.

Demeterreglerne

De biodynamiske Demeterregler udarbejdes af Demeter International, der er en sammenslutning af 18 lande med egne Demeterorganisationer. Demeterreglerne er et frivilligt regelsæt, der ligger ud over EU's økologiregler. Bedrifter og virksomheder, der er godkendt efter Demeterreglerne, må mærke deres produkter med Demetermærket.

Note
* sjælelige kræfter betegnes også astrale kræfter. Det omfatter ubevidste følelser, instinkter og drifter. I den antroposofiske livsforståelse er en grundlæggende forskel på mineraler, planter, dyr og mennesker, at dyr har ubevidste følelser, mens mennesket har en bevidsthed, et jeg, der også (i varierende grad) omfatter dets følelser og drifter. Mineraler har kun et fysisk legeme, mens planter både har et fysisk legeme og livskræfter, der gør, at de kan vokse og udvikle sig. Mennesker og dyr har ligeledes et fysisk legeme og livskræfter.

Klaus Loehr-Petersen
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug