Højere AAT-værdi i tør ensilage
Kløvergræsensilage med 60-70 % tørstof giver 10-20 % højere beregnet AAT-indhold end ensilage med 35 % tørstof. Stærkere fortørring af kløvergræs til ensilering ser derfor ud til at kunne reducere behovet for indkøbt foder eller varmebehandling af proteinfoder. Den mulige gevinst skal vejes op mod risikoen for større tab i marken og varmedannelse i stakken.
I en typisk økologisk foderration til malkekøer er det som regel nødvendigt at supplere med indkøbt proteinfoder for at opfylde køernes behov for AAT (aminosyrer absorberet i tarmen). De seneste år er der også arbejdet med at varmebehandle hjemmeavlet lupin eller hestebønne som en metode til at øge AAT-indholdet i rationen. Der er imidlertid en sammenhæng mellem ensilagens tørstofprocent og AAT-værdi. Hvis man kan få det til at fungere med mere tør ensilage i praksis, vil behovet for indkøbt foder eller varmebehandling være mindre.
Høj tørstofprocent i ensilagen giver mere AAT
I projektet "Høsilage", som gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med Videncentret for Landbrug, Kvæg, og AgroTech, har vi undersøgt sammenhængen mellem tørstofprocent og AAT-værdi i kløvergræsensilage. Foderværdierne er beregnet i NorFor-systemet. I dataanalysen indgår ca. 9000 ensilageprøver fra praksis i årene 2009-2013. I figur 1 kan det ses, at det beregnede AAT-indhold er 10-15 gram pr. kg tørstof højere i ensilage med 60-70 % tørstof i forhold til i ensilage med 35 % tørstof. PBV er tilsvarende 25-30 gram pr. kg tørstof lavere, se figur 2.
Figur 1. Beregnet AAT-indhold (gram AAT/kg tørstof) i kløvergræsensilage fra høstårene 2009-2013.
Figur 2. Beregnet PBV-indhold (gram PBV/kg tørstof) i kløvergræsensilage fra høstårene 2009-2013.
I øjeblikket gennemføres forsøg med tør og "normal" ensilage til vomfistulerede køer på Aarhus Universitet. Forsøget skal give svar på, om de høje beregnede AAT-værdier i tør ensilage også genfindes i virkeligheden. Resultaterne er klar i efteråret 2014.
Nedbrydning af protein på mark og i stak
AAT er lavere i ensilage end i frisk græs, da der sker en nedbrydning af protein under tørring og ensilering. Først nedbrydes proteinet af enzymer i planten, men derefter tager mikroorganismerne over. Når tørstofprocenten i ensilagen er høj, trives mikroorganismerne dårligt, og derfor standser nedbrydningen af protein tidligere i tør ensilage. Det gælder også omdannelsen af sukker til syre, og derfor har tør ensilage generelt et højere pH. Tabel 1 viser effekten af tørstofprocent på en række parametre i ensilagen.
Tabel 1. Virkning af stigende tørstofprocent på forskellige næringsstofparametre i kløvergræsensilage
Risiko for marktab og ringere stabilitet i stakken
Når afgrøden skal forvejres i længere tid på marken, er der risiko for tab af bladdele. Til gengæld er der mindre ensileringstab. Den tørre ensilage kan have en ringere stabilitet, da den er sværere at køre sammen. Nænsom vending og sammenrivning på marken og dækning af stakken med et lag våd ensilage kan mindske ulemperne.
Betydning for økologiske foderrationer
Hvis AAT- og PBV-værdierne bliver vurderet korrekt ved NorFor-beregningen, vil en høj tørstofprocent i ensilagen kunne hæve AAT-niveauet ganske betydeligt i en typisk økologisk foderration. I en ration med kløvergræsensilage, korn og hestebønne, stiger AAT fra 14,1 til 14,9 gram/MJ, når tørstofprocenten i ensilagen hæves fra 30 til 60%, se tabel 2.
Tabel 2. Foderrationer med kløvergræsensilage med 30 og 60 % tørstof. Stor race, 8500 kg EKM.
Læs mere om dataanalysen og om proteinkvalitet i kløvergræsensilage
Dataanalyserne er udført af Anne Mette Kjeldsen, AgroTech.
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Mælkeafgiftsfonden.