Høsilage - optimering af proteinkvaliteten

28. november 2014 af: Thorkild Nissen
Optimering af proteinkvaliteten til malkekøer.

Tørt ensilage har en anderledes sammensætning af næringsstoffer end våd ensilage - der er blandt mere AAT (Aminosyrer absorberet til tarmen), som er vanskeligt at skaffe til økologiske malkekøer.

Fordele ved høj AAT i ensilage

Økologiske mælkeproducenter vil have mulighed for at blive selvforsynende med foder uden at skulle gå på kompromis med næringsstofnormerne for AAT, hvis de kan bjærge græsensilage med et højere AAT-indhold. Proteinindholdet i foderrationen vil være bedre afstemt til malkekoens behov. Køerne vil få en bedre foderudnyttelse og velfærd og mælkeproducenten en bedre økonomi.

Mælkeproducenter som i forvejen har optimeret AAT-forsyningen vil kunne udskifte varmebehandlet og/eller importeret kraftfoder med hjemmeproduceret korn/bælgsæd.

Projektet

I projektets første arbejdspakke undersøges hvilken sammenhæng, der er imellem tørstof-% og ensilagens indhold af AAT, PBV, sukker, amoniak, PH-værdi,…. Undersøgelsen omfatter kløvergræsanalyser analyseret ved Eurofin/Steins i 20**-2013.

I projektets anden arbejdspakke afsættes der forsøgarealer på 5 ha kløvergræs hos tre mælkeproducenter. Arealet inddeles i to behandlinger. Skårlægningen sker samme dag, mens tidspunkt og antal af vendinger og rivning afpasses efter at opnå henholdsvis tør og våd ensilage.

Tidspunkt for de forskellige behandlinger registreres og der udtages foderanalyser og måles udbytter af tør og våd ensilage af første og andet slæt.

I tredje arbejdspakke leveres ensilage fra to af landmændene til Foulum, hvor tre vomfistulerede køer i slutlaktationen fodres med ensilagepartier med henholdsvis lavt og højt tørstofindhold. For at få stabile resultater anvendes ikke foder udover græsensilagen. Proteinflow til tarmen måles og resultatet sammenholdes med AAT beregninger fra Norfor-analyser.

Dokumentation, artikler

Dokumentation, oplæg Foulum

Lær mere

Artikel: Højere AAT-værdi i tør ensilage

Kløvergræsensilage med højt tørstofindhold har en højere AAT-værdi end almindelig ensilage. Stærkere fortørring af kløvergræs til ensilering ser ud til at kunne reducere behovet for indkøbt foder eller varmebehandling af proteinfoder.

Projektbeskrivelse

Formål

Formålet med projektet er:

  • at skabe en bæredygtig mælkeproduktion med mulighed for en nærproduktion af protein
  • at øge fodereffektiviteten igennem en bedre udnyttelse af græssets oprindelige proteinindhold
  • at sikre sunde og velfungerende drøvtyggere med en afbalanceret grovfoderrig proteinforsyning, som er tilpasset kvægets naturlige behov

Økologiske mælkeproducenter vil have mulighed for at blive selvforsynende med foder uden at skulle gå på kompromis med næringsstofnormerne for AAT, hvis de kan bjærge græsensilage med et højere AAT-indhold. Proteinindholdet i foderrationen vil være bedre afstemt til malkekoens behov. Køerne vil få en bedre foderudnyttelse og velfærd og mælkeproducenten en bedre økonomi.

Aktiviteter

Projektet inddeles i 3 arbejdspakker

Arbejdspakke 1: Vidensyntese og screening af AAT-indhold ved øget tørstofindhold i kløvergræs- og lucerneensilage

Ud fra eksisterende data og viden beskrives betydningen af øget tørstofindhold på ensilagens hygiejniske kvalitet, samt indhold af AAT og PBV. I samarbejde med Eurofins-Steins og BLGG laves en screening af græsensilage, hvor den isolerede effekt af tørstofprocent på AAT- indhold, PBV-indhold, gæringsfølsomhed og konserveringsindeks beskrives.

Arbejdspakke 2: Høst, ensilering og opmåling af udbytter af samme afgrøde ved henholdsvis 35 % og 70 % tørstof.

Hos fire mælkeproducenter afsættes ensartede forsøgsarealer på 5 ha kløvergræs hos hver. Der vælges to forskellige kløvergræsblandinger. Arealerne inddeles i to behandlinger(A og B) og inddeles i 8 parceller, som skiftevis får behandling A og B. Der tilstræbes i alt fire slæt.

Alle parceller skårlægges ved alle slæt om formiddagen i brede skår. A-parceller rives sammen dag to og presses i wrapballer ved en tørstofprocent på tilstræbt 35. B-parceller spredes umiddelbart efter skårlægning, vendes dag to morgen, rives sammen dag tre morgen og presses i wrapballer ved en tørstofprocent på tilstræbt 70. Vending og rivning på marken optimeres i forhold til resultater opnået i projektet; "Energiforbrug og - optimering ved ladetørring af hø" (ØL 2012). Udbytte i nettoenergi til laktation i færdigensileret materiale sammenlignes imellem de to forskellige behandlinger af samme afgrøde.

Arbejdspakke 3:

På Kvægbrugets Forsøgscenter udvælges tre multifistulerede køer i slutlaktation, som fodres med ensilagepartier fra samme afgrøde med henholdsvis lavt og højt tørstofindhold. For at få stabile resultater anvendes ikke foder udover græsensilagen. Der gennemføres afprøvning af to slæt fra de to af landmændene - i alt fire. Protein flow til tarmen måles og resultatet sammenholdes med AAT beregninger fra Norfor-analyser.

Arbejdspakke 1 og arbejdspakke 2 gennemføres i 2013. Arbejdspakke 3 påbegyndes i 2013 og fortsætter i 2014 indtil alle ensilagepartier er afprøvede. Projektets resultater formidles løbende, men hovedaktiviteten vil naturligt lægge efter forsøgets afslutning i 2014.

Det forventes, at projektet dokumenterer værdien af at forvejre græsset, så græsensilagen opnår en højere tørstofprocent og derigennem en mere naturlig proteinsammensætning, som bedre matcher malkekoens behov. Resultaterne fra projektet vil hurtigt kunne implementeres i rådgivningen, og mælkeproducenterne kan opnå en bedre foderudnyttelse, mindre behov for indkøbt protein og en bedre produktionsøkonomi.

Forventet effekt

Den forventede effekt af at udskifte ét kilo tørstof våd græsensilage (35 % tørstof) med ét kilo tørstof tør græsensilage (70 %) er en stigning på én AAT-enhed i den samlede foderration. I en foderration, hvor AAT er det begrænsende næringsstof, vil mælkeydelsen stige med ½ liter mælk for hver kilo ensilagetørstof, der udskiftes - vel at mærke ved samme energiindhold, det vil sige bedre foderudnyttelse.

Mælkeproducenter som i forvejen har optimeret AAT-forsyningen vil kunne udskifte varmebehandlet og/eller importeret kraftfoder med hjemmeproduceret korn/bælgsæd.

Offentliggørelse af resultater

Resultaterne fra projektet bliver præsenteret på en temadag, "Malkekoens ernæring - fodringsstrategier og aktuel forskning", torsdag d. 23. april 2015, i Auditoriet, AU Foulum, kl. 15.15-15.35  Høsilage v/ Ph.D.-studerende Marianne Johansen, AU

Senest denne dato bliver der offentliggjort en rapport med projektets resultater, som offentliggøres her på projektets hjemmeside.

Herudover bliver artikler fra Økologi & Erhverv, Landbrugsinfo og tidsskriftet "Bovi" lagt på projektets hjemmeside inden udgangen af marts 2015.

Projektperiode: Januar 2013 - December 2014