Nye mål for økologisk fodring

Formålet med projektet er at fremme selvforsyningen med foder i den økologiske mælkeproduktion. Det skal ske ved at vise:

• Hvornår øget selvforsyning med foder er økonomisk fordelagtigt
• I hvilke situationer det er en god ide at fodre med stabile afgrøder som græs og korn og lade køerne have en lav mælkeydelse
• Hvornår det kan svare sig at dyrke mere usikre afgrøder som hestebønne og raps for at opfylde den højtydende kos behov

Modeller for selvforsyning med foder

Der udvælges 3-4 modeller for høj selvforsyning med foder til malkekvæg. Det kan f.eks. være:

• Fodring med græs, korn og ært på et lavt ydelsesniveau
• Syvmarks-sædskifte med roer
• Sæsonkælvning med høj grad af afgræsning
• Rapsfrø og toastede hestebønner til højtydende køer
• Forlænget afgræsningssæson med italiensk rajgræs og foderraps

Hver model beskrives med hensyn til sædskifte, forventninger til markudbytte, krav til maskiner og udstyr, foderplaner og forventning til køernes mælkeydelse. Det økonomiske resultat beregnes, og det vurderes under hvilke forhold, hver af modellerne vil være fordelagtige.

Demonstration på en malkekvægsbedrift

Udvalgte strategier eller dele af strategier demonstreres i praksis. Det kan f.eks. være fodring med valsede rapsfrø eller fodring med roer. Det endelige valg af tema for demonstrationen foretages på baggrund af modelberegningerne.

Projektbeskrivelse

Formål

Formålet med projektet er at fremme selvforsyningen med foder i den økologiske mælkeproduktion. Det skal ske ved at vise, hvornår øget selvforsyning med foder er økonomisk fordelagtigt.

Forventet effekt

Effekten vil være, at den enkelte landmand får inspiration til at se mulighederne for mere hjemmeavlet foder på egen bedrift. Hvis det viser sig at være praktisk muligt og økonomisk attraktivt, kan det medføre, at flere økologiske mælkeproducenter bliver selvforsynende med foder. Dermed bliver producenterne mere robuste over for udsving i priserne på indkøbt foder.

Flere producenter med høj selvforsyningsgrad vil også styrke økologiens position som en bæredygtig og helhedsorienteret produktionsform.

Bedre økonomi i foderforsyningen vil gøre det mere attraktivt for mælkeproducenterne at blive i eller omlægge til økologisk driftsform. Det understøtter regeringens mål om fordobling af det økologiske areal i 2020.

Aktiviteter

Del 1. Modeller for selvforsyning med foder

Der udvælges 3-4 scenarier for høj grad af selvforsyning. Det kan f.eks. være 1) fodring med græs, korn og ært på et lavt ydelsesniveau, 2) syvmarks-sædskifte med roer, 3) sæsonkælvning med høj grad af afgræsning og 4) rapsfrø og toastede hestebønner til højtydende køer. Der inddrages forskellige bedriftstyper (areal, jordbonitet, korace, ydelsespotentiale, staldforhold, driftslederinteresse mv.). For hver model beskrives sædskiftet, forventningerne til markudbyttet, krav til maskiner og udstyr, foderplaner og forventninger til køernes mælkeydelse.

Det økonomiske resultat beregnes, og det vurderes under hvilke forhold, hver af modellerne vil være økonomisk fordelagtige. Økonomien sammenlignes med strategier med større andel indkøbt foder. I arbejdet inddrages tidligere modelberegninger af 100 % selvforsyning med foder af Mogensen og Kristensen, Aarhus Universitet, og viden fra forsøg og demonstrationer. Eventuelt benyttes planlægningsværktøjet MarKo.
Modellerne udarbejdes i 2. og 3. kvartal 2014.

Del 2. Demonstration på en malkekvægsbedrift

Der udvælges en strategi eller dele af en strategi til demonstration i praksis. Det vil være noget, som er nyt for de fleste, for eksempel fodring med valsede rapsfrø eller dyrkning af og fodring med roer. Disse to eksempler er beskrevet i det følgende, men det endelige valg af tema foretages i løbet af 2014.

Eksempel 1: Der indkøbes rapsfrø til to måneders forbrug. Med 150 køer svarer det til 4,6 ton rapsfrø. Rapsfrøene indgår i køernes vinterfodring. Vi følger køernes foderoptagelse, sundhed og mælkeydelse. Opgaven med håndtering af afgrøden ved opbevaring, valsning og udfodring beskrives også. Fodringen med rapsfrø sammenlignes med den sædvanlige fodring på bedriften enten ved opdeling af køerne i to hold eller ved perioder med skiftevis rapsfodring og sædvanlig fodring.

Eksempel 2:  Der udvælges en mælkeproducent, som dyrker roer - enten på egen bedrift eller i samarbejde med en planteavler. Vi beskriver afgrødens udvikling, udbyttet og erfaringerne med opbevaringen af roerne (sam-ensilering eller kule). Vi følger fodringen med roer i to vintermåneder. Som i eksempel 1 registreres køernes foderoptagelse, sundhed og mælkeydelse.

Demonstrationen forberedes i 2014, men gennemføres i 2015.

Del 3. Formidling af resultater fra projektet

Resultaterne fra projektet formidles løbende ved artikler på Økologisk Landsforenings hjemmeside og i relevante fagtidsskrifter samt ved indlæg på møder og messer.

Resultater 2014

• Afgræsningsbaseret mælkeproduktion med lave omkostninger - fordele og ulemper
• Læs om hvordan afgræsningsbaseret afgræsning kan praktiseres i Danmark

Resultater 2015

Der er gennemført demonstration og udarbejdet to artikler, som ud fra den gennemførte demonstration beskriver de praktiske konsekvenser ved fodring med fodermidler som økologiske roer, eller alternativt med frasorterede økologiske grøntsager.

Projektperiode

Januar 2014 - december 2015

Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug