Afgræsningsbaseret mælkeproduktion - "low cost" strategi

Ser man på mælkeproduktionen rundt om i verden, kan man genkende to overordnede strategier: "high-input" og "low-cost". Lande som New Zealand, Irland og Storbritannien, som i længere tid har været udsat for en lavere mælkepris, praktiserer typisk "low-cost"-modellen.

Model: High input

I den industrialiserede strategi, "high input"-modellen, sigter man efter højst mulige ydelse pr. ko ved intensiv fodring med korn, majs og kraftfoder. Produktionsomkostningerne pr. kg mælk er høje og fortjenesten pr. kg mælk er lav, hvilket forsøges udlignet ved en stadig større produktion.

Model: Low cost

Ved "low-cost" - eller rettere den afgræsnings-intensive strategi - fokuserer man på højst mulige økonomiske udbytte ved lavest mulige indsats. Man accepterer en lavere ydelse pr. ko, men har til gengæld meget lave produktionsomkostninger. Fodringen består typisk af afgræsning alene, ofte helt uden brug af kraftfoder. Der fokuseres på mælkemængde eller mælkeindholdsstoffer pr. ha i stedet for på ydelse pr. ko.

Kendetegn ved afgræsningsbaseret mælkeproduktion

• Alle omkostninger holdes på et absolut minimalt niveau.
• Konsekvent græsmarksstyring: Stribe- eller rotationsafgræsning.
• Forårskælvning. Der malkes to gange dagligt fra medio marts til september-oktober. Der malkes én gang dagligt fra oktober til jul. Alle køer goldes før jul.
• Ingen kraftfoder!
• Ydelse på 5.000-6.000 kg mælk/ko/år.
• Der kan "høstes" op til 15.000 kg mælk/ha/år svarende til 500-750 kg fedt og 300-550 kg protein/ha/år.
• Vinterafgræsning af f.eks. foderraps eller stubturnips med ungdyr og goldkøer giver mulighed for afgræsning 310 dage om året.
• Robuste græssere, f.eks. tre race-krydsninger og brug af gener fra New Zealandske dyr.

Fordele ved afgræsningsbaseret mælkeproduktion

• Markplan: græs, græs, græs…
• Meget lave maskinomkostninger (ingen fuldfoderblander, ingen plov, kun behov for én mindre frontlæssertraktor, som kører få timer om året…)
• Alle køer er golde om vinteren, og der er derfor ikke behov for at bjerge store mængder letfordøjeligt vinterfoder.
• Mindre krav til opstaldning, da køerne er golde om vinteren og går ude dag og nat om sommeren. Der opsamles kun en lille mængde gylle i stalden, så omkostningerne til udbringning af gylle er lave.
• Lavt arbejdskraftbehov, herunder "malkefri" om vinteren.
• Lavt energiforbrug, ingen skraber kørende, dieselforbrug reduceret til et meget lavt niveau.
• Færre sygdomsproblemer som følge af lav ydelse og strukturrigt foder. Køerne har længere holdbarhed.
• Bedre dyrevelfærd ved afgræsning.
• Sundere mælk, da græsfodring medfører en bedre fedtsyreprofil og flere vitaminer i mælken.

Ulemper ved afgræsningsbaseret mælkeproduktion

• Ingen mælkepenge i januar/februar, da køerne er golde - det kræver likviditetsplanlægning!
• Mejeriet får heller ingen mælk om vinteren - det giver udfordringer til mejeriet om bedre udnyttelse af sommermælken (is, ost, smør…)
• Behov for stor lagerkapacitet til mælk i foråret og plads til alle småkalve.
• Højt selektionstryk efter reproduktionsegenskaber koster mange køer i starten.
• Travlhed i kælvningssæsonen.
• Kræver god græsmarksstyring, med løbende udbytte- og kvalitetsmåling og portionsafgræsning med daglig flytning af hegnstråd.
• Mælkeproduktionen varierer efter græsudbud og -kvalitet.

Krydsninger med jersey er velegnede til systemer med sæsonkælvning. Foto: Irene Fisker

Læs mere om projekt: Nye mål for økologisk fodring