Økologisk svovlnøgle

Hent den økologiske svovlnøgle

For 30-40 år siden var svovlnedfaldet fra atmosfæren op imod 40 kg/ha/år [1]. I dag er nedfaldet kun ca. 5 kg/ha/år, hvilket er utilstrækkeligt for afgrøderne [2]. Siden midten af 1990’erne er svovlgødskning blevet anbefalet til alle afgrøder [3].

Svovl i agerjord

Koncentrationen af sulfat i jorden påvirkes af gødningstilførsel, udvaskning, planteoptag og mikrobiel aktivitet. De laveste koncentrationer af sulfat findes om vinteren og foråret, efter planteoptag, udvaskning og lave mineraliseringshastigheder i den kolde periode. Lav pH er med til at adsorbere sulfat, mens en høj pH> 6 fører til opløsning af sulfat. Kalkning kan således øge udvaskningen af sulfat. Tilsætning af fosfor til jorden kan også føre til øget udvaskning af svovl [4].

Svovls egenskaber for planter

Svovl er et essentielt makronæringsstof for planter og nødvendig for planteprocesser, som syntese af essentielle aminosyrer, som er byggesten for protein. Svovl betragtes som et af de fire vigtigste næringsstoffer sammen med N, P og K. Planternes behov for svovl er det samme som behovet for fosfor og nogle tilfælde større. Tilstedeværelsen af svovl har betydning for plantens kvælstofudnyttelse [5]. Karforsøg har vist at transporten af N fra blad til kerne i kernefyldningsperioden er markant lavere ved svovlmangel og udbyttet bliver dermed forringet. Tilførsel af 40 kg svovl i kombination med 190-240 kg N har i forsøg øget udbyttet i vinterraps markant. Hvorimod tilførsel af kun N eller S, i samme forsøg, havde ringe eller ingen indflydelse på udbyttet [6].

Afgrødebehov

Korsblomstrede afgrøder samt græsser har et stort behov for svovl. Specielt i år med stor udvaskning vil det være vigtigt at sikre ekstra tilførsel af svovl, også i korn.

Tabel 1: Afgrødebehov baseret på konventionel produktion.

Behovet i økologisk jordbrug må forventes at være betydeligt mindre, som følge af den lavere kvælstof tilførsel. Tallene kan således primært bruges til at angive, forskelle mellem afgrøder (modificeret fra Svovl Dyrkningsvejledning).

Afgrøde	Svovl, kg/ha
Vårsæd	10-15
Vintersæd	15-20
Vinterraps	40-50
Vårraps	30-40
Markært	10-20
Frøgræs	10-20
Sukkerroer	10-20
Kartofler	10-20
Majs	15-20
Græs slet*	20-40
Kl. græs og lucerne, slæt*	20-40
Græs, kl. græs afgræsning*	20-30

 

*Følsomheden i græs stiger med stigende tildeling af kvælstof. Behovet er derfor størst i rent græs, slæt. Græs er normalt mest følsom i 2. og 3. slæt, men mangel kan også optræde i 1. slæt [7].

Kilder til svovl i økologisk jordbrug

Mellem 54- og 65 % af svovl i gødning udskilles under afgræsning, hvor svovlet er svært at udnytte. Den andel, der opsamles som gylle, har større potentiale som svovlgødning. Gylle indeholder mellem 0,15 og 0,7 kg svovl/m³, intervalbredden skyldes variation i tørstofindholdet. I fast gødning er gennemsnittet omkring 1 kg svovl/tons møg (FYM) [8]. Sammensætningen af svovl i gylle og indholdet af plantetilgængeligt sulfat, kan variere meget afhængig af fodersammensætning, fordøjelse, stofskifte og hastigheden i gasformige tab af kvælstof og svovl under opbevaring. Kvæggyllens N/S forhold varierer fra 7-17 med et gennemsnit på 10. Svinegylle varierer fra 13-25 med et gennemsnit på 17 [9].

Opbevaring og tilgængelighed

Svovl i gyllen ændres under opbevaring til ikke plantetilgængelig svovl. I kvæggylle er gennemsnitsværdien 0,35 kg totalsvovl/m³. Det har dog en begrænset gødningsværdi da der, i forsøg, kun er fundet en udnyttelseseffekt på 5 %. Lav kvælstoftilgængelighed giver i nogle tilfælde højere svovleffektivitet i planten, hvilket er blevet påvist i både korn og bælgplanter. Dette bliver udnyttet i det økologiske system, hvor der er mere beskedne reaktioner på svovltilførsel.

På længere sigt vil noget af det planteutilgængelige svovl blive omsat til plantetilgængeligt svovl, hvilket betyder at jorde, der årligt bliver tilført husdyrgødning, frigiver mere uorganisk sulfat end jorde uden tilførsel af husdyrgødning. Det er påvist at tilførsel af husdyrgødning gennem mange år, øger mineraliseringen af svovl [10].

Efterafgrøder 

Grøngødning, kompost og spildevandsslam kan også anvendes som gødningskilde på landbrugsjord. Mineraliseringshastighederne af disse materialer, for frigivelse af sulfat, afhænger af C/S forholdet i materialet. Halm er stærkt immobiliserende og anslås til at have et kritisk C/S niveau på 340. Spildevandsslam er en god svovlkilde, da det har et lavt C/S forhold og dermed en høj mineralisering. C/S forholdet kan variere fra 22 i fjerkrægødning til 297 i hestemøg [11].  Inkorporering af efterafgrøder kan udgøre en kilde til svovl. Eriksen et al., (2004) fandt højest optag af svovl i korsblomstrede efterafgrøder (57-85 % af tilført S) og ca. 46 % i bælgplanter.

Svovlmangel i økologiske sædskifter

I det økologiske sædskifte kan der normalt ikke korrigeres for svovlmangel ved anvendelse af uorganiske gødninger. Derfor vil der før eller siden forekomme svovlmangel. Tidshorisonten for svovlmangel afhænger af svovlbalancen og om der tilføres husdyrgødning. Markvanding med grundvand, kan bidrage med en væsentlig tilførsel af svovl, da det indeholder 5-100 mg/liter [12]. Ifølge svovl-dyrkningsvejledningen tilføres der 1,5 kg svovl pr. 10 mm vanding, hvilket i raps og korn ofte sker for sent i vækstsæsonen, til at få optimal effekt.

Udvaskningen af svovl er, i forsøg, faldet i 3 år efter omlægning til økologi, især på de lettere jordtyper. Økologiske kornsædskifter er generelt mindre følsomme over for svovlmangel, end først antaget. Det skyldes at der tilføres mindre kvælstof, udbytterne er mindre og dermed er svovlbehovet ligeledes mindre. Tilmed bidrager dyrkningen af efterafgrøder, som optager svovl, med frigivelse til den efterfølgende afgrøde. Det må dog forventes at det med tiden, bliver nødvendigt, at tilføre plantetilgængeligt svovl, også i økologisk jordbrug [13].

Kildeliste

(93. 10 2015). Hentet fra Gyldendal Den Store Danske: http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/svovl

Eriksen, J. (2002). ORGANIC MANURES AS SOURCES OF FERTILISER SULPHUR. Tjele: Danish Institute of Agricultural Sciences, PO Box 50, 8830 Tjele, Denmark.

Eriksen, J. (2009). Advances in Agronomy. Tjele: Department of Agroecology and Environment, Faculty of Agricultural Sciences, Aarhus University,.

Planteavlsorientering - 07-427. (12. 02 2002). Hentet fra Seges.

Svovl Dyrkningsvejledning. (16. 10 2015). Hentet fra Seges: https://dyrk-plant.dlbr.dk/Web/(S(ntyauginabqucde44rqefird))/forms/Main.aspx?page=Vejledning&cropID=104

1996. P. McGrath and F. J. Zhao. 1996. Sulphur uptake, yield responses and the interactions between nitrogen and sulphur in winter oilseed rape (Brassica napus)

Henvisninger

[1]Planteavlsorientering - 07-427, 2002

[2] Svovl Dyrkningsvejledning, 2015

[3] Eriksen, 2009, s. 58

[4] Eriksen, 2009, s. 66-67

[5] Eriksen, Tjek år, s. 56

[6] McGrath og Zhao 1996

[7] Svovl Dyrkningsvejledning, 2015

[8] Eriksen, Advances in Agronomy, 2009, s. 69-72

[9] Eriksen, ORGANIC MANURES AS SOURCES OF FERTILISER SULPHUR, 2002

[10] Eriksen, 2009, s. 69-72

[11] Eriksen, 2009, s. 73

[12] Eriksen, 2009, s. 76-77

[13] Eriksen, 2009, s. 77-78

Optimering af grovfoderudbytterne hos økologiske mælkeproducenter

Svovlnøglen er udarbejdet i projektet Optimering af grovfoderudbytterne hos økologiske mælkeproducenter. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne